Fuglebjerg Bio åbnede i oktober 1913 på Sandvedvej 15 ved hotelbestyrer W. Nielsen fra Hotel Frederik VII i Sorø. Han havde erfaring med biografdrift fra hotellet, hvor der blev vist film i årene 1906-30.
”Et biografteater vil for fremtiden blive drevet i Fuglebjerg af kelner Nielsen, Sorø. Der bliver forestilling to gange om ugen,” skrev Næstved Tidende den 30. september 1913, mens Ringsted Folketidende kunne oplyse at åbningen af Fuglebjerg Biograf-Theater ville finde sted onsdag den 1. oktober.
Åbningsprogrammet bestod af Valdemar Psilander-filmen 'Vor tids dame’, der i biografannoncen blev beskrevet som ”et moderne lystspil om en millionærdatters kapricer”, samt ’Gaumonts ugerevy’ ”med billeder fra Europas storstræder”.
Ejendommen på Sandvedvej 15 blev opført i 1888 som forsamlingshus for Venstre. Der havde været planer om at etablere et upolitisk forsamlingshus, men projektet strandede, da først Venstre og siden Højre besluttede at bygge hver sit forsamlingshus. Venstre forlod Sandvedvej efter et kvart århundrede og dermed kunne bygningen indrettes som biograf.
Biografens indgang var placeret midt i gavlen og lige indenfor var billetsalget. Salen havde 85 pladser og gæsterne sad med fronten mod Sandvedvej. I biografens første år stod klaveret, der leverede tonerne til filmene, bag et forhæng under lærredet. Her sad barber Jensens døtre og spillede. Senere blev filmene akkompagneret af musik fra en grammofon.
I galleriet (link længere nede) ses et billede af biografens lærred samt omtalte forhæng. Desuden ses en filmplakat med titlen ’Lidelsens Tornevej’. En amerikansk film med stumfilmstjernen Mae Murray, også kendt som ”The Girl with the Bee-Stung Lips”, i hovedrollen. Filmen havde dansk biografpremiere i 1920 og i dagbladet Social-Demokraten kunne følgende læses.
”Med stærke farver skildres teatrets skyggesider. Mens musikken larmer og brogede festbilleder glider forbi på scenen, fortæller filmen os, hvilke rystende tragedier kulisserne kan gemme. Med den berømte Mae Murray i hovedrollen og den interesse mange mennesker nærer for teaterlivets brogede verden, vil denne film sikkert blive en succes. Man overværer førsteopførelsen af en stor udstyrsballet ’Månepigen’, man føres bag kulisserne såvel til prøver som under opførelsen – kort sagt, det er en fængslende og spændende forestilling.”
Skiftende ejere
I 1916 indrykkede biografejeren en række salgsannoncer i Sorø Amts Dagblad med teksten: ”Min ejendom i Fuglebjerg, hvori der drives biograf, kaffe- og thehandel samt 3 udlejede lejligheder, er meget billig til salg, når 4500 kr. kan udbetales.”
W. Nielsen fik afhændet Sandbyvej 15 i oktober 1918. Ifølge Sorø Amtstidende til automobilejer F. Lønow og forhenværende avisredaktør C. Fischer fra Sorø. Biografen blev siden drevet af V. Jørgensen i en periode frem til august 1920, hvor han meddelte nedenstående i Sorø Amtstidende:
”Dags dato har jeg overdraget Fuglebjerg Biografteater til Hr. G. Poggensee, og håber at den mig viste velvilje vil blive overført til min efterfølger,” hvortil den nye direktør - der ændrede navnet fra Fuglebjerg Biograf-Theater til Fuglebjerg Biograf - tilføjede: ”I henhold til ovenstående anbefaler jeg herved mit teater til det ærede publikum, og jeg skal efter bedste evne søge at fremskaffe de bedste og smukkeste film.”
I juli 1922 solgte Gudmand Poggensee, hvis hovederhverv var installatør, Fuglebjerg Bio med tilhørende ejendom til sin kollega installatør Danielsen fra Aunede på Lolland. Stafetten blev videregivet til H.F. Christensen, forstander på den lokale Tekniske skole, i 1935. Da han døde i begyndelsen af 1945 overtog hans kone, Marie Christensen, bevillingen og drev biografen videre i de følgende tre år. Hun fik bevillingen i kamp med 13 andre ansøgere.
I 1946 måtte fru Christensen lukke biografen i en periode, efter en brand. Ilden opstod under en aftenforestilling, hvor filmstrimlen pludselig brød ud i flammer. Branden spredte sig til yderligere fire filmruller, hvilket gav en del ødelæggelser. Det tilkaldte brandvæsen fik heldigvis hurtigt ilden under kontrol, så skaderne begrænsede sig til operatørrummet.
Hjalmer Nedergaard, der kom fra en stilling som sparekassebestyrer, overtog hvervet som biografdirektør i 1948. Han moderniserede biografen og antallet af pladser blev ved samme lejlighed forøget til 125.
I sommeren 1950 blev der brug for hvert eneste af de 125 sæder, da Fuglebjerg Bio fik filmatiseringen af Morten Korchs succes-roman ’De røde heste’ på programmet. Filmen med blandt andre Poul Reichard, Johannes Meyer og Ib Schønberg på rollelisten, blev en af biografens største succeser. Den blev set af næsten 2000 gæster i de otte dage den kørte på Sandbyvej. Over 2.300.000 danskere så ’De røde heste’ i landets biografer og filmen er blandt dansk films allerstørste succeser.
Forfatter og biografdirektør
Gregers Alfred Schmit fra Stenbæksholm overtog bevillingen og biografbygningen i 1961. To år senere installerede han nyt udstyr, så biografgængerne i Fuglebjerg kunne se film i bredlærredsystemet CinemaScope. Det blev lanceret i 1950’erne som modtræk til fjernsynets fremmarch og benyttes stadig i biograferne den dag i dag.
"En modernisering af filmsapparatet i Fuglebjerg Bio betyder at man nu også kan spille CinemaScope-film. En række af disse film er taget på programmet, og den første vises fredag. Den har titlen 'Kom til Alaska'. John Wayne og Steward Granger spiller hovedrollerne, og filmen er i farver. Billetpriserne stiger som følge af moderniseringen med 25 øre," kunne Næstved Tidende berette i januar 1963.
Schmit var lærer og forfatter. To år inden han blev biografdirektør i Fuglebjerg udgav han bogen ’Kampen om troldbækken’. Fortællingen foregår på Sydsjælland og minder meget om det gamle Næstved med Maglemølle, Susåen og Storebro, som i sin tid forbandt Lille Næstved med Næstved by.
"Det var en solrig augustdag. Varmen lå tung og søvndyssende henover den stille provinsby, hvor alt arbejde hvilede i middagsstunden, mens folk tog sig en lur. Kun nede ved Storebro var der lidt liv. Her havde nogle drenge og unge mennesker stillet sig ved brogelænderet for at kigge på en lille damper, der i jævn fart arbejdede sig op ad Sivåen, der skiller byen i to dele, Storeby og Lilleby. Fra den lille slæbedamper, hvis gule skorsten var blevet lagt ned, lød et skingert pift, som ville den for første gang hilse den by, den fremtidig skulle betjene, og nu hævede broklappen sig, så skibet kunne passere og fortsætte ind til den gamle papirmølle," kan det læses på bogens første side, og det lyder jo bekendt, hvis man kender til Næstveds historie og området ved Storebro (læs mere om det emne i temaet ’Området ved Fønix Teatret - fra landsbyidyl til trafikknudepunkt’).
I 1961 udgav Gregers Schmit sin anden roman ’Snehulen’ og i 1962 udkom ’Sydsjællandske Digte’. Han var endvidere kendt for sit store naturbevarende arbejde i Sydsjælland.
Schmit blev den sidste biografdirektør i Fuglebjerg. Sidste forestilling kørte over lærredet i 1968, og i foråret 1969 frasagde han sig bevillingen i protest mod filmenes kvalitet, momsens indførelse og stigende driftsomkostninger. Han havde planer om at indrette værelser i bygningen med udlejning for øje, men opgav idéen og valgte i stedet at afhænde ejendommen.
Værksted, pub og ny biograf på tale
Snedkermester Kaj Ulrich Jægerstrøm købte biografbygningen i slutningen af 1969 og benyttede den tidligere biografsal som værksted til fremstilling af skurvogne. I 1973 fik Jægerstrøm tilladelse til at indrette værtshus i lokalerne, og året efter åbnede Jæger Pub efter en ombygning af den gamle biograf.
I 1979 havde Christian Hjorth planer om at etablere en ny biograf i Fuglebjerg. Han havde netop solgt Scala Teatret på Jørgen Jensens Vej i Næstved til Kurt Kilde og overvejede mulighederne for at starte op et nyt sted.
"Hvad er en by uden en biograf? Fuglebjerg mistede dette statussymbol, da byen endnu kun var en forvokset landsby. Men nu skimtes forude en spinkel chance for, at Fuglebjergs biografinteresserede, efter 10 år uden biograf i byen, igen får mulighed for at se gode spillefilm mageligt tilbagelænet i polstrede sæder," skrev Næstved Tidende, hvortil Christian Hjorth sagde: "Jeg er faktisk interesseret. Jeg tror på Fuglebjerg og mener at byen er stor nok til, at en biograf kan løbe rundt."
Det blev dog ved snakken. Der kom ingen ny biograf til Fuglebjerg. Muligheden for at se tidens populære titler på et lokalt biograflærred sluttede da rejsebiografen gæstede forsamlingshuset på Lundevej for sidste gang i 1970'erne.
Biografens gamle AEG kinomaskine blev i øvrigt stående på Sandvedvej 15 i mange år efter biografens lukning. Den aldrende fremviser gemte sig i det gamle operatørrum indtil 1976, hvor den blev udstillet ved indgangen til pubben. Der blev den stående helt frem til 2017. Som det ses på billederne i galleriet, har den været udsat for en ganske hård medfart gennem årene. Kinomaskinen står i dag hos en privat samler i Fuglebjerg.
Besøg også
Galleri
På programmet
Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (april 2020 / redigeret september 2023)
Kilder: NæstvedArkiverne, Næstved Tidende, Sorø Amtstidende, Sorø Amts Dagblad, Ringsted Folketidende, Social-Demokraten, Keld P. Andersen, Jæger Pub, 'Historien om en landsbygade - livet på Sandvedvej i Fuglebjerg før og nu' af Studiekredsen Kend din egn og 'Sjællands Biografer' af Ole Taudal Poulsen.