Valby Kino åbnede i sommeren 2013 på Gl. Jernbanevej. Biografen, med sloganet ‘Københavns hyggeligste biograf’, rummer tre sale på to etager med plads til henholdsvis 71 gæster i sal 1, 70 i sal 2 og 54 i den mindste sal.
Valby Kino var lukket i en periode i 2015 grundet konkurs. Biografen kom dog på benene igen, og er i dag drevet af en gruppe bestående af ca. 60-80 frivillige.
Inden Valby Kino åbnede, havde den københavnske bydel været uden biograf i 37 år. Toftegårds Bio lukkede i 1976.
Den hyggelige biograf i Olsen Bandens hjemby var nr. 26 på Bio Touren. Vores første besøg var i oktober 2021. Det er siden blevet til en lille håndfuld genbesøg.
Se billeder fra vores besøg på linket herunder
Galleri
Læs mere om Valby Kino
Hjemmeside
Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (oktober 2021 / redigeret februar 2024)
Kilder: Valby Kino, Biografmuseet.dk og Magasinet KBH