Tema: Fra Kino til Exxos

I sommeren 1983 måtte Næstveds biografpublikum tage afsked med Kino i Jernbanegade. Efter 70 år trak biografen fortæppet for lærredet for sidste gang, da ejeren Flemming Iversen løb tør for film. Den tidligere premierebiograf havde kun aftaler med en håndfuld af landets mindste distributører, og efter knapt et år i direktørsædet havde Iversen vist alle de titler, som selskaberne kunne levere.

"Jeg er bogstaveligt talt løbet tør for film. Kino havde kun kontrakter med de fem mindste udlejningsselskaber, og de havde da også gode ting at byde på, men efter et år som biografejer har jeg nu vist dem alle sammen. Så har jeg selvfølgelig taget kontakt til de store selskaber, men har fået det svar, at de handlede med Bio. Jeg kunne kun få nogle af deres film, hvis Annelise Hovmand (Bio Næstveds biografdirektør, red.) ville give dem fra sig. Og det har hun afvist meget skarpt, så nu er jeg i den fantastiske situation at have en biograf, men ingen film at vise i den. Jeg indrømmer, at jeg har tabt slaget. Men alligevel er jeg ikke bitter. Det er da klart at jeg vil græde lidt, når jeg må lukke, for jeg havde håbet at Kino kunne løbe rundt. Da jeg overtog den, var det ud fra en dyb interesse for film, men nu har jeg i et år udelukkende mødt nederlag, og jeg har oplevet, hvordan monopolet i filmbranchen lever i bedste velgående,” forklarede Flemming Iversen til Næstved Tidende.

Som et sidste forsøg på overlevelse, overvejede Iversen at omdanne Kino til en reprise-biograf, hvor han ville vise ældre titler, og samtidig afstå fra at vise nye film. Desværre var det ikke muligt at få vristet filmruller med ældre titler fra Annelise Hovmand og Bio Næstved.

”Saga, som er et af de halvstore selskaber, ville godt hjælpe mig. Men først måtte de tale med Annelise Hovmand. Jeg kan referere ordret, hvad hun svarede: Hvis Kino får én eneste af Sagas film, ny eller gammel, så skal I ikke regne med at få spillet mere hos mig. Heller ikke Warner/Metronome, som jeg havde møde med så sent som i sidste uge, har kunnet levere mig film, uden at fru Hovmand var indforstået (de havde dog en aftale med Scala på Jørgens Jensens Vej, red.). Og Regina-selskabet, som Kino havde kontrakt med ved min overtagelse, fik jeg kun lov at køre et par film fra, før jeg fik besked på, at nu havde de en aftale med Bio fremover. Jeg forstår godt, at Annelise Hovmand skal bruge mange film, når hun skal fylde fem biografer hver dag. Sådan er forretningen,” sagde Flemming Iversen til det lokale dagblad i juli 1983, da det stod klart at han måtte lukke Kino.

Grauengaard tager over
I måneden efter lukningen blev idéen om en reprise-biograf kortvarigt genoplivet. To interesserede købere henvendte sig uafhængigt af hinanden med ønske om at genåbne biografen med et program, der blandt andet skulle bestå af store klassiske film. Historien meldte intet om, hvor filmene skulle komme fra, og planerne blev da heller ikke til noget. I begyndelsen af 1984 kunne Næstved Tidende oplyse, at det var definitivt afgjort, at der aldrig ville blive vist film i Kino igen. Ejendommen, hvor biografen havde til huse, var solgt til den 28-årige salgsrepræsentant Per Grauengaard, der også overtog biografstole, fortæppe, tæppespil og andet løsøre.

”Jeg har ledt i to-tre år efter egnede lokaler til indretning af et diskotek. De lokaler har jeg fundet i den tidligere Kino-biograf, som efter min mening er perfekt til diskotek. Bygningen er ideel, trafikforholdene i orden og en lokalplan godkender, at bygningen benyttes som forlystelse,” fortalte Grauengaard.

Imidlertid vakte udsigten til et diskotek i stueetagen bekymring blandt medlemmerne af Ejerforeningen Jernbanegade 21. Foreningen indsendte en protest til kommunen vedrørende diskoteksplanerne.

”Selvom der er gået stille med dørene ved vi, at den nye ejer af Kino har planer om at indrette diskotek i den tidligere biograf. Det kan undre os, at han ikke på noget tidspunkt har ytret ønske om at forelægge sine planer for ejerforeningen. Man har faktisk en formodning om, at noget skal luskes igennem,” lød det fra formand Flemming Ørnstrøm, hvortil Per Grauengaard svarede:

”Jeg har bestemt ikke haft noget ønske om at luske noget igennem. Jeg har på helt normal vis søgt de berørte myndigheder, og da jeg modtog en forhåndstilladelse talte jeg med beboerne. Tre af fem beboere i ejendommen har skrevet under på, at de ikke har noget imod et diskotek, hvis der blot ikke bliver støjproblemer. Jeg har ikke ønsket nogen offentlig debat om den sag, men når ejerforeningen påstår jeg ikke har orienteret, er jeg nødt til at reagere. Byplanmæssigt er der ingen problemer, og støj er kun et spørgsmål om isolering. Jeg er indstillet på at tage alle hensyn til beboerne. Men jeg er skuffet over, at ejerforeningen har truet kommunen med retssag, hvis der gives tilladelse til mit projekt. I øvrigt kan jeg ikke se nogen genremæssig forskel på en velbesøgt biograf og et diskotek. Biografen har dog åbent hver aften.”

Efter en langvarig og overordentlig grundig sagsbehandling hos Næstved Kommune, blev tilladelsen til at åbne diskoteket endelig udstedt i foråret 1984. Samtidig blev natbevillingen også godkendt.

”Når diskoteket er færdigt, står det mig i et par millioner kroner, og det er naturligvis mange penge. Men jeg har hele tiden haft den opfattelse, at det skal være et lækkert sted – kald det bare eksklusivt, og jeg indrømmer, at der ikke bliver sparet. Alt bliver gennemført,” fortalte Grauengaard til Næstved Tidende et par uger før åbningen. På avisens spørgsmål om det gav søvnløse nætter at satse to millioner på et diskotek, svarede han:

”Bestemt ikke. Jeg ved, det kan gå. Behovet for et pænt sted for unge mellem 18 og 27 år er stort. Skal jeg endelig tale om søvnløse nætter så skyldes de nok den lange kamp for at få diskoteket godkendt. For at sige det pænt, så har myndighederne ikke været hurtige.”

Exxos åbner dørene
I august 1984 åbnede Næstveds nye diskotek for første gang dørene for offentligheden. Avisen kunne berette om en betydelig forhåndsinteresse, og på åbningsaftenen strakte en massiv kø sig foran den tidligere biografbygning.

”Det er luksus, ikke blot efter Næstved-standart, men efter dansk standart. ’High-tech’-stilen er gennemført fuldt ud – det er et gennemført design, hvor de skrå striber går igen i facade, gulvtæpper, møbler og spejle. For alle vægge er beklædt med spejle, der er brudt op i skrå linjer, så rummet nok får et præg af ubestemmelig størrelse, men ikke den mangedobling som rene spejle giver. Der er skaktern på loft og dansegulv, to store mangekantede barer med god plads og en ’himmel’ med Exxos-navnet i blå neon, og en discjockey-pult. Herfra styres selvfølgelig musikken, i den første tid af en engelsk og hurtigtalende discjockey, Eddie Dolan,” skrev Næstved Tidendes udsendte, der videre rapporterede fra åbningsaftenen:

”Men også det imponerende lysanlæg styres herfra - det hænger i et stativ over dansegulvet og omfatter otte farvede projektører på 1000 watt, et antal såkaldte pinspots, der udsender hvide, smalle lysstriber og roterer nogle blitzagtigt blinkende stroboskoplys og endelig nogle spejle, der rykvisbevæger nogle lyskegler rundt. Op ad gulvet kommer så lejlighedsvis noget røg, der lugter lidt som en slikbutik og fremhæver lyseffekterne. Musikanlægget er i øvrigt også retningsbestemt, så man kun får det store drøn på dansegulvet.”

Exxos lukkede i 2002 og siden har der været diskoteker under skiftende navne. I dag er lokalerne omdannet til natklubben og eventstedet Avenue, der lagde dansegulv til den seneste Exxos Reunion i 2022.



Galleri
Se forvandlingen fra biograf til diskotek


Læs mere om Kino
Historien 1913-83
Kino Film, Kino Studio og Kino Video


Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (april 2024)


Kilde: Næstved Tidende og Per Grauengaard