CinemaxX på Fisketorvet i København åbnede i 2000. Biografen gennemgik en større renovering i 2024 og ændrede ved samme lejlighed navn til Vue.
Vue har 14 sale og har Skandinaviens største lærred på over 250 m2 i sin store IMAX sal. Biografen var den første i Norden til at tilbyde IMAX og IMAX 3D spillefilm.
Kæden har også biografer i Storbritannien, Tyskland, Irland, Italien, Polen og Holland. Det er den største privatejede biografoperatør i Europa med 224 biografer og 1.962 lærreder. Her i Danmark ligger Vue også i Odense og Aarhus.
Vue/CinemaxX var biograf nr. 7 på Bio Tour’en. Vores første besøg var i august 2018. Vi har efterfølgende været på flere besøg, blandt andet for at se vores første IMAX film. Første besøg efter ombygningen og navneændringen var i juni 2024.
De femten første billeder i galleriet er fra CinemaxX-dagene, mens de ni nederste er fra Vue.
Se billeder fra vores besøg på linket herunder
Galleri
Læs mere om Vue
Hjemmeside
Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (august 2018 / redigeret september 2024)
Kilder: Vue, Biografmuseet.dk og Wikipedia