Charles Spencer ’Charlie’ Chaplin blev født i London i 1989. Han ankom til Hollywood i 1913 og fik sin filmdebut i 1914. Blandt hans mest kendte titler er ’Chaplins plejebarn’ fra 1921, ’Guldfeber’ fra 1925, ’Byens lys’ fra 1931 og ’Diktatoren’ fra 1940.
Chaplin stod foran kameraet i hele 81 film og især i karrierens første år var han aldeles produktiv. Han indspillede halvdelen af sine film i årene 1914-16. Der var hovedsageligt tale om korte film i et eller to akter. ’Chaplins plejebarn’ fra 1921 var hans første lange film og ’Diktatoren’ var den første film med tale. Senere (i 1950’erne-1970’erne) blev flere af de korte film samlet og vist som kavalkader i biograferne. Eksempelvis under titlerne ’Chaplin på vulkaner’, ’Chaplin med hat, stok og støvler’ og ’Chaplin på slap line’. Sidstnævnte blev omtalt i B.T. med ordene: "En succes af de helt store. Folk kommer igen og igen. En af Chaplin-filmenes mest trofaste tilhængere, Dirch Passer, har selvfølgelig også været der. Hans latter fejede to bænkerader foran ham ned på gulvet."
Filmhistoriker Casper Tybjerg, der er lektor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, satte disse ord på Chaplin i Berlingske i 2015:
”Chaplin er den mest indflydelsesrige kunstner i det 20. århundrede. Det er muligt, at Elvis Presley, Michael Jackson eller Adolf Hitler – i en lidt anden branche – har nydt en ligeså stor udbredelse, men Chaplin var under alle omstændigheder den første. På den måde satte han faktisk sin helt egen målestok for berømmelse på verdensplan. På et meget tidligt tidspunkt tager Chaplin kontrollen over sine egne film. Han spiller hovedrollen, men han instruerer også, og han skriver manuskripterne. Senere, da der kommer lyd på filmene, komponerer han endda også musikken. På den led er hans film mere end kollegernes præget af én mands vision. Fordi han er så dygtig, viser han også, at film på én gang kan være stor kunst og have et tag i det brede publikum.”
Chaplin i Danmark
Den første film med Charlie Chaplin, der kunne opleves i Danmark var ’Pianoflytteren’. Den havde premiere den 12. september 1915 i Palads Teatret i København. Det var Chaplins film nr. 31. Derefter fulgte nr. 27, 7, 18, 30, 8, 23, 15 og 5. Og sådan fortsatte rækkefølgen i de danske biografer i tilfældige spring frem og tilbage i kronologien. Enkelte film kom til Danmark helt op til syv år efter de amerikanske release-datoer.
’Guldfeber’ var den første film som kunne kaldes ny, da den fik dansk premiere i Palads den 16. november 1925. Det var blot tre måneder efter den amerikanske premiere. Filmen kunne ses i Næstved et lille års tid efter premieren i København.
Charlie Chaplin blev rygtet til Danmark flere gange i løbet af årene, men danskerne måtte nøjes med at se ham på biografens lærred. Bortset fra nogle timers ophold i Københavns Lufthavn i Kastrup i 1964 besøgte Chaplin aldrig landet.
I september 1921 blev han rygtet til Esbjerg. Flere aviser, heriblandt Næstved Tidende, kunne dog fortælle at skuespilleren takkede nej til invitationen via telegram. I maj 1953 skrev Fyns Venstreblad at "Charlie Chaplin ventes til Odense i næste måned". Ifølge avisen havde han planer om at optage en række H.C. Andersen-film, og ville derfor stifte bekendtskab med eventyrdigterens fædreland. Det blev dog afvist af Chaplins sekretær. I februar 1958 kunne Dagens Nyheder berette at han var på vej til København efter en invitation fra Studenterforeningen. Heller ikke denne gang passede det.
I 1959 fik Charlie Chaplin tildelt en Æres-Bodil af Foreningen af Danske Filmkritikere. Prisen fik han for sit store bidrag til filmens verden. Han var ikke til stede ved prisuddelingen i København, men fik i stedet overrakt prisen af skuespilleren Poul Reumert i Paris senere samme år (se galleriet).
Første film i Næstved
Første Chaplin-film i Næstved kunne opleves fredag den 25. februar 1916 i Næstved Biografteater i Jernbanegade. Chaplin blev præsenteret ’som verdens morsomste mand’ i biografannoncen, der desværre ikke røber titlen på filmen. Det nævnes blot at der er tale om ’et ustyrligt morsomt lystspil’. Filmen kørte med tre daglige forestillinger weekenden over.
Charlie Chaplin blev hurtigt populær hos det lokale biografpublikum. Han var en flittig gæst i biograferne og det var ikke usædvanligt at hans film var på programmet i begge byens dengang to biografer i 1910’erne og 1920’erne. Kinografen (senere Kino) havde eksempelvis ’Chaplin som Gentlemantyv’ på programmet den 15. april 1921. Når filmen sluttede, kunne biografgængerne gå ned ad gaden fra Jernbanegade 21 til Jernbanegade 7 og se ’Chaplin som mesterbokser’ i Næstved Biografteater (senere Bio Næstved).
Charlie Chaplin har underholdt publikum i alle byens biografer. Fra hans første film i 1910’erne i Næstved Biografteater og Kino til Fønix Teatret og Scala Teatret. Hele hundrede år efter Chaplins entré i de lokale biografer kunne han senest opleves på det store lærred i Næstved. I 2017 og 2018 viste Nordisk Film Biografer ’Guldfeber’, ’Byens lys’ og ’Diktatoren’.
”Det er stadig – eller måske rettere mere og mere for hvert år, der går – imponerede at se, hvad Chaplin kunne udrette. Det ser helt ægte ud, når han ufortrødent løber lige imod snestormen for bare at blive skubbet bagud i en lige linje. Eller når guldgraverhytten balancerer på en klippespids og rokker fra side til side. Et skridt for meget til højre og hytten styrter ned og Chaplin med. Det er ’Fast & Furious’-spænding for sådan cirka 100 år siden,” skrev Filmz.dk i sin anmeldelse af den nyrestaurerede udgave af ’Guldfeber’ i 2017.
To år tidligere - i 2015 - havde den franske film ’Jagten på Chaplin’ premiere i de danske biografer. Filmen er løseligt baseret på virkelige begivenheder, der fandt sted i Schweiz i 1978. Her stjal to småforbrydere liget af Charlie Chaplin og gravede kisten ned et ukendt sted og krævede løsepenge fra Chaplins enke, Oona.
”Man forstår sagtens, hvorfor Xavier Beauvois (filmens instruktør) gerne har villet fortælle denne historie, og hvorfor han har omformet den til et godhjertet, positivt og underholdende eventyr om to af den slags figurer, som Chaplin selv havde så stor veneration for i sine egne film. På højde med stumfilmmesterens værker er den dog ikke,” skrev Informations Chiristian Mongaard i sin anmeldelse af ’Jagten på Chaplin’.
’Jagten på Chaplin’ kunne ses i Glumsø Biograf & Kulturhus i slutningen af januar 2016. Filmen var ikke på plakaten i hverken Bio Næstved eller Nordisk Film Biografer.
Chaplin i den lokale avis
Det var sjældent man kunne læse nyt om filmskuespillere i avisens spalter for hundrede år siden. Men Charlie Chaplin var så stort et navn, at Næstved Tidende fra tid til anden skrev om ham. I marts 1921 kunne følgende læses på forsiden:
”Chaplins støvler er, som bekendt, en ikke uvæsentlig årsag til hans succes. Disse forfærdelige kander, som efterhånden har opnået verdensberømmelse, har Chaplin nu ladet forsikre for 10.000 Pd. Strl. Han gav i sin tid 12 Shillings for dem!”
Samme år kunne det lokale dagblad berette at filmstjernen følte sig misforstået af sit publikum. Under overskriften ’Chaplins filosofi’ skrev Næstved Tidende:
”Den berømte filmkomiker Charlie Chaplin er, som så mange andre store mænd, udsat for at blive misforstået. Det er nemlig – efter hans egne udtalelser til et filmblad – en stor misforståelse at le ad Chaplin-filmene. Man bør i stedet for tage dem filosofisk. I det meget alvorlige, næsten sorgfyldte interview i filmbladet siger han: I alle mine komedier søger jeg at karikere og satirisere over menneskeslægten eller den del af den, hvis blotte tilværelse indeholder en satire over denne verden. Jeg tænker mig menneskeslægten som en verden under gudernes. Min gengivelse af denne menneskeslægt er måske nok komisk, men menneskernes opførelse – også i deres alleralvorligste øjeblikke – er akkurat lige så komisk at skue for de guder, der måtte sidde oven over, og betragter deres færd. Og min opgave er det altså at vise menneskeslægten, hvorledes den tager sig ud for tilskuere i en højere sfære, om disse ellers bryder sig om at kigge på al jordens elendighed.”
I 2014 prydede Charlie Chaplin Sjællandskes forside i anledning af hundredåret for hans første film. I en artikel, der bredte sig over to sider, fortalte filmhistoriker Ulrich Breuning at der næppe kommer et andet navn i populærkulturen, som vil opnå samme globale gennemslagskraft som Chaplin.
”Hvis vi nu prøver at tænke tusind år frem i tiden, hvad vil man så huske fra filmmediets første århundrede? Svaret vil formodentlig være Chaplin,” lød det fra Breuning, der ved samme lejlighed satte følgende ord på filmene: ”De rører os den dag i dag, og at nogen har kunnet lave film, der appellerer så bredt og samtidig er noget af det ypperste kunst, verden har frembragt - det er da fantastisk.”
Besøg temaets øvrige sider
Galleri
På programmet
Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (november 2021 / redigeret februar 2023)
Kilder: Næstved Tidende/Sjællandske, Berlingske, Information, Filmz.dk og bogen 'Chaplin og hans 81 film' (Samlerens forlag, 1973) af Uno Asplund (med dansk bearbejdelse af I.C. Lauritzen)