Bio Næstved, Kattebjerg (1906- )

Næstveds første biograf åbnede søndag den 2. december 1906 på adressen Jernbanegade 7, hvor slikbutikken Candy In ligger i dag.

Åbningen fandt sted to år efter at Constantin Philipsen havde slået dørene op til Danmarks første permanente biograf, Kosmorama, på Strøget i København. Philipsen etablerede en kæde på 26 biografer over hele landet, heriblandt Næstved Biografteater.

Biografen blev overtaget af et lokalt konsortium bestående af boghandler Carl Hinding, ­bankdirektør Carl Christensen og urmager August Joost i 1907.

Årene i Jernbanegade
Næstved fik først elværk i oktober 1909. Derfor måtte biografen producere sin egen strøm via en larmende gasmotor, der var placeret i kælderen under biografsalen.

"Der var - især hos ældre - lidt ængstelse i begyndelsen over dette nymodens halløj, hvilket vistnok mest skyldtes, at en gasmotor i kælderen lavede et så infernalsk spektakel, at man hvert øjeblik ventede en eksplosion," skrev Næstved Tidende i forbindelsen med åbningen af biografteatret.

Gasmotoren var da heller ikke helt pålidelig. Få dage efter åbningen måtte biografen lukke på grund af et brud på motoren. Der gik to dage inden den korrekte reservedel var fremskaffet, så der atter kunne vises film i det blot en uge gamle Næstved Biografteater.

I 1923 flyttede biografen fra Jernbanegade 7 til nr. 11. Det var på denne adresse at navnet blev ændret fra Næstved Biografteater til Bio.

Boghandler August Christian Børner overtog biografbevilligen i 1940. Han havde allerede stiftet bekendskab med biografen i sine unge år i 1910'erne, hvor han lavede lydkulisser til de gamle stumfilm. Han var leveringsdygtig i både lyn, torden og klirrende tallerkener, og kunne frembringe hestetrampen ved hjælp af to stykker træ. Han var desuden afløser for operatøren ved håndsvinget på den manuelle fremviser.

Bio på Kattebjerg
A.C. Børner fik bevillingen på betingelse af, at han byggede et nyt og tidsvarende biografteater indenfor to år. Der skulle dog gå hele elleve år, inden han kunne åbne dørene til sin nye biograf på Kattebjerg (dengang Ny Østergade).


"Man har gjort direktør Børner uret ved at mene, at han ikke var interesseret i at bygge. Da han fik bevillingen, var det forståeligt, at han ønskede at overveje sagen. Så kom krigen. Børner tog fat efter krigen, så snart han mente, der var mulighed for at gennemføre planen, og det lykkedes da også for ham," sagde arkitekt Urban Hansen-Reistrup i en tale ved biografens rejsegilde, som blev holdt den 10. januar 1951.

Lørdag den 1. september 1951 åbnede den tredje version af Bio endelig, og Næstveds Tidendes udsendte skribent kunne - med stor begejstring - berette følgende fra indvielsen af byens nye biografteater.

"I flere af de taler, der blev holdt ved den festlige indvielse af den nye Næstved Bio lørdag eftermiddag, blev det understreget og med rette, at der var grund til at ønske byen tillykke med det, der her er sket. Det vil enhver erkende, som første gang tager plads i dette biografteater, et af landets største, skønneste og mest moderne. Sjældent har et bygningsværk fået en så enstemmig og uforbeholden anerkendelse, som tilfældet var her. Der kan vist ikke nævnes eet rosende adjektiv, som ikke blev brugt af de 350 gæster, som havde modtaget den gæstfrie og lykkelige biografdirektørs venlige indbydelse til at deltage i teatrets indvielse. Selv de, der mødte med de største forventninger, fik disse mere end indfriet," kunne det læses i det lokale dagblad mandag den 3. september 1951.

A.C. Børner dødede i december 1966 og biografbevillingen blev opslået ledig. Den 1. november 1967 overtog Annelise Hovmand driften, og under hende fik Bio vokseværk. I 1976 åbnede to nye sale, og i 1981 yderlige to, således at Bio nu kunne kalde sig ”Bio 1/2/3/4/5 - Sydsjællands store biograf”.

"Bygningen blev skabt af arkitekt Reistrup i 1951 og den har vist sig at være uendelig smidig og rummelig, samtidig med at den har haft en bygningsmæssig kvalitet, der har muliggjort de forskellige ombygninger," skrev Næstved-Bladet i 1981.

Ved udvidelsen i 1981 investerede Annelise Hovmand i to højt automatiserede kinomaskiner samt et filmtransportsystem, så filmene kunne løbe fra det ene operatørrum til det andet. Alle sale kunne således betjenes af en enkelt operatør.

"Multi-bio-systemet har gjort det hundrede gange sjovere at drive biograf. Man kan tilfredsstille publikum med et langt større udbud af film, der samtidig kan holdes meget længere på plakaten, da filmene kan flyttes til en sal, hvis antal pladser svarer til interessen for filmen," udtalte biografdirektøren til Næstved Tidende, da sal 4 og sal 5 stod klar.

Udvidelsen gjorde ondt på byens to øvrige biografer, Kino i Jernbanegade og Scala Teatret på Jørgen Jensens Vej, der måtte dreje nøglen om i henholdsvis 1983 og 84. Ifølge direktørerne for de to biografer, fordi Bio havde støvsuget markedet for gode film.

"Jeg har ikke dårlig samvittighed, og jeg har ingen grund til at have det. Det har jeg sagt før, men jeg skal gerne gentage det. Jeg har ønsket at gøre Næstved til en premiereby, og derfor måtte jeg udvide biografen. Ellers havde vi stadig været bagefter Smørumnedre, når det gælder om at få aktuelle film frem. Nu har vi dem før Slagelse, Hillerød og Helsingør. Når man bygger om og kan køre filmene også den dag de ikke længere kan fylde en stor sal, så ligger der et tilbud til udlejerne. Og det vil selvfølgelig til en vis grad distancere en eventuel anden biograf i byen. Jeg havde dog troet, at der stadig ville have været plads til to biografkomplekser i Næstved, fordi der er en rimelig filminteresse som underlag. Men desværre viste det sig altså, at det ikke kunne gå," fortalte Annelise Hovmand til Næstved Tidende, kort efter Scala Teatret var lukket og slukket i 1984.

Annelise Hovmands første store tiltag som direktør for Bio, var dog ikke at udvide biografen med flere sale. I maj 1971 åbnede hun en fotoforretning i nabobygningen (Kattebjerg 3). Bio's Foto og AV-Center skulle, ifølge den fremsynede biografdirektør, ses som en art investering i fremtiden. I begyndelsen af 1970'erne var videofilm stadig det rene science fiction, men Annelise Hovmand kunne allerede dengang fortælle om såkaldte kassettefilm.

"Hvis vi en dag når dertil, at folk hellere vil - og kan sidde hjemme og se de film, de ønsker at se, så bliver der jo ikke meget at gøre for biografteatrene. Jeg har lige deltaget i et seminar i København. ”Billedekassetten - udfordring og perspektiver”. Billedekassettesystemet er jo i sin vorden, og faktisk drøftede vi i dette seminar alle sammen noget, der ikke eksisterer endnu, men som kommer," udtalte Annelise Hovmand til Næstved Tidende ved åbningen af hendes nye forretning.

Fotoforretningens sortiment havde alt, hvad amatørfotografens hjerte kunne begære. Og ”billedekassetten” kom også på hylderne i 1980'erne, hvor Annelise Hovmand begyndte at udleje videofilm. Og det skulle jo siden vise sig, at Bio overlevede hjemmebiografens indtog. Bio's Foto og AV-Center flyttede i 1977 ind i selve biografbygningen (i området, hvor der i dag er indrettet lounge), og lukkede i midten af 1990'erne.

Bio i det 21. århundrede
Annelise Hovmand valgte at give filmrullen videre til næste generation i 2005. Hun overlod direktørsædet til cand.mag. i film- og medievidenskab, Lene Lykke Hovmand, der var gift med Annelises barnebarn Peter. Den nye biografdirektør trak sig dog fra posten allerede året efter, da hun og Peter Hovmand gik hver til sit. Dermed var Annelise Hovmand tilbage i rollen som direktør.

”Vi er kede af det, bedrøvede. Det var dejligt, at vi sidste år kunne finde ud af et direktørskifte, men desværre skulle det ikke forblive sådan. Men det er ikke nogen straf for mig at vende tilbage som direktør. Og selv om jeg har rundet de 80 år, er det ingen hindring. Tænk bare på Mærsk McKinney Møller," sagde Annelise Hovmand til Sjællandske i januar 2006.

I 2008 kunne Annelise Hovmand endelig trække sig tilbage, efter 41 år som biografdirektør på Kattebjerg. Hun solgte biografen til et selskab, bestående af Mette Schramm, der i forvejen drev både Reprise Teatret i Holte og Empire Bio i København, samt Peter Fornstam, der er indehaver af Sveriges næststørste biografkæde, Svenska Bio.

Michael Kesic blev udnævnt til første nye biografchef efter Annelise Hovmand. Han bestred posten fra juni 2008 til august 2009, hvorefter Mette Schramm selv overtog den daglige ledelse. Peter Lützen blev ny chef i januar 2010. Lars Chr. Høybye, der havde haft sin daglige gang i Bio som filmoperatør siden 1994, blev forfremmet til ny biografchef i marts 2012. I begyndelsen af 2018 måtte han afgive pladsen til Jesper Larsen og Henrik Larsson, der også står bag Biografen Kanten i Faxe.

Peter Fornstam købte Mette Schramm ud af biografen i maj 2012. Bio Næstved ejes i dag af Svenska Bio, der i 2012/13 foretog en komplet renovering af byens gamle biograf. Man kunne i den forbindelse præsentere lydsystemet Dolby ATMOS (3D lyd), som den første biograf i Skandinavien. I 2018 fik Bio, som den første af byens to biografer, luksussale med recliner stole.


Besøg også

Galleri 1906-2017
Galleri 2018-
På programmet
Billetter
Diverse
Tema: Bio 110 år
Tema: Annelise Hovmand


Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (januar 2014 / redigeret oktober 2020)


Kilder: Bio Næstved, NæstvedArkiverne, Næstved Tidende/Sjællandske, Næstved-Bladet og Biografmuseet.dk.