Næstved Biografteater åbnede søndag den 2. december 1906 på adressen Jernbanegade 7. Det var to år efter at Constantin Philipsen havde slået dørene op til Danmarks første permanente biograf, Kosmorama, på Strøget i København. Philipsen etablerede i alt 26 biografer over hele landet, heriblandt Næstved Biografteater.
Biografen havde 100 pladser på bænkerækker ved åbningen. Et antal, der senere blev udvidet til 150. I de første år producerede Næstved Biografteater sin egen strøm via en larmende gasmotor, der var placeret i kælderen under biografsalen. Byen fik først elværk i oktober 1909.
"Der var - især hos ældre - lidt ængstelse i begyndelsen over dette nymodens halløj, hvilket vistnok mest skyldtes, at en gasmotor i kælderen lavede et så infernalsk spektakel, at man hvert øjeblik ventede en eksplosion," skrev Næstved Tidende i forbindelsen med åbningen af Biografteatret.
Gasmotoren var da heller ikke helt pålidelig. Få dage efter åbningen måtte biografen lukke på grund af et brud på motoren. Der gik to dage inden den korrekte reservedel var fremskaffet, så der atter kunne komme lys i det blot en uge gamle Næstved Biografteater.
I 1907 kom Næstved Biografteater på lokale hænder, da bankdirektør og bogtrykker Carl H. Christensen overtog bevillingen. Ejerkredsen bestod desuden af biografens hidtidige bestyrer, boghandler Carl Hinding og urmager August Joost. Biografen flyttede fra Jernbanegade 7 til nr. 11 i april 1923. August Joost døde samme år, mens Carl H. Christensen og Carl Hinding gik bort i 1931. Elna Christiane Christensen, enke efter Carl H. Christensen, overtog biografbevillingen. Bankdirektørparrets søn, kunstmaler Arthur Christensen, var leder i nogle år. Det var i øvrigt i årene i Jernbanegade 11, at Næstved Biografteater ændrede navn til Bio.
Fra Jernbanegade til Kattebjerg
I 1940 overtog boghandler August Christian Børner biografbevillingen. Han havde været ansat i biografen i sine unge år i 1910'erne, hvor han blandt andet lavede lydkulisser til de gamle stumfilm. Han kunne levere både lyn, torden og klirrende tallerkener, og frembringe hestetrampen ved hjælp af to stykker træ. Han fungerede desuden som afløser for operatøren ved håndsvinget på den manuelle fremviser.
A.C. Børner fik bevillingen på betingelse af, at han byggede et nyt og tidsvarende biografteater indenfor to år. Der skulle dog gå hele elleve år, inden han kunne åbne dørene til sin nye biograf på Kattebjerg 5 (dengang Ny Østergade).
"Man har gjort direktør Børner uret ved at mene, at han ikke var interesseret i at bygge. Da han fik bevillingen, var det forståeligt, at han ønskede at overveje sagen. Så kom krigen. Børner tog fat efter krigen, så snart han mente, der var mulighed for at gennemføre planen, og det lykkedes da også for ham," sagde arkitekt Urban Hansen-Reistrup i en tale ved biografens rejsegilde, som blev holdt den 10. januar 1951.
Lørdag den 1. september 1951 åbnede den tredje version af Bio endelig. Næstveds Tidendes udsendte skribent kunne, med stor begejstring, fortælle følgende fra indvielsen af byens nye biografteater:
"I flere af de taler, der blev holdt ved den festlige indvielse af den nye Næstved Bio lørdag eftermiddag, blev det understreget og med rette, at der var grund til at ønske byen tillykke med det, der her er sket. Det vil enhver erkende, som første gang tager plads i dette biografteater, et af landets største, skønneste og mest moderne. Sjældent har et bygningsværk fået en så enstemmig og uforbeholden anerkendelse, som tilfældet var her. Der kan vist ikke nævnes eet rosende adjektiv, som ikke blev brugt af de 350 gæster, som havde modtaget den gæstfrie og lykkelige biografdirektørs venlige indbydelse til at deltage i teatrets indvielse. Selv de, der mødte med de største forventninger, fik disse mere end indfriet."
A.C. Børner havde ikke kun film på programmet i sin nye biograf. Han arrangerede med stor succes andespil (bankospil, red.). Det første blev afholdt i december 1952. Godt 300 mennesker deltog i spillet, hvor landmænd og forretningsdrivende i Herlufsholm Sogn havde skænket et stort antal gevinster. Hovedgevinsten var en halv gris, skænket af Slagtermesterforeningen. Biografdirektøren kunne efterfølgende overdrage et overskud på godt 900 kroner (omtrent 15.000 nutidskroner) til Kongeparrets Grønlandsfond.
”Der havde på forhånd været nogen skepsis med hensyn til, hvorledes det rent praktisk kunne lade sig gøre at sidde i en biografstol og spille banko. Det gik imidlertid udmærket, idet Hr. Børner havde forsynet alle spillepladerne med elastikker, som kunne holde de løse brikker på plads, og hver spiller fik udleveret en lille pose med det fornødne ’pålæg’. Eksperimentet frister til gentagelse og beviste nok engang Bios alsidige anvendelsesmuligheder,” skrev Næstved Tidende.
I 1965 gik det vildere for sig, da Børners barnebarn fik lov at afholde Næstved-mesterskabet i pigtrådsmusik i bedstefars biograf. Lokale bands som ’The Disturbers’, ’The Shakespeares’ og ’The Pimpernells’ fra Næstved og ’The Servants’ fra Præstø skulle dyste om, hvem der var bedst til at spille rockmusik. Tidligere var lignende arrangementer i København gået hårdt ud over interiøret hos de pågældende etablissementer. Unge Børner kunne dog berolige den skeptiske skribent fra den lokale avis med, at han havde tegnet en forsikring.
”Dette være hans bedstefar til trøst! Mesterskabet afgøres gennem en foretagen publikumsafstemning, hvilket jo er naturligt indenfor denne genre, som vanskeligt kan bedømmes ad saglig og musiktraditionel vej. Man behøver ikke at smide med noget for at afgive sin stemme; det tilrettelægges på tilbørlig vis, så man kan forholde sig i ro og alligevel være med til at stemme,” lød det i Næstved Tidende.
Annelise Hovmand tager over
A.C. Børner døde i december 1966 og enkefrue Fanny Kathrine Børner fortsatte driften, indtil filminstruktør Annelise Hovmand overtog bevillingen den 1. november 1967.
"Jeg havde altid gerne villet på landet, og derfor søgte jeg bevilling til den ledige biograf i Næstved. Men så fandt jeg ud af, at det skulle jeg nok aldrig have gjort. Det gik af H til hernede. Der var tre andre biografer i byen, og de sad på de fleste leverandører, så jeg måtte piske til København for at tjene til kæmpehuslejen ved andet filmarbejde," sagde Annelise Hovmand til Næstved Tidende i forbindelse med sit 25 års jubilæum som biografdirektør i 1992.
"Bio var værd at knokle for. Det var i forvejen en dejlig biograf, og efterhånden som jeg forbedrede og udvidede, fik jeg filmselskaberne lokket over til mig," fortalte biografdirektøren videre i jubilæumsinterviewet.
Huslejen på Kattebjerg var højere end den man betalte i f.eks. Dagmar Teatret midt i København, og det var derfor en stor økonomisk fordel, da Annelise Hovmand i 1975 købte biografbygningen. Allerede året efter blev biografen ombygget og udvidet fra én til tre sale, og i 1981 fulgte yderligere to sale. Ved ombygningen i 1981 blev den store sal desuden indrettet med en teaterscene, der fungerede som byens hovedscene frem til åbningen af Kulturhuset på Grønnegades kaserne i 2002.
"Bygningen blev skabt af arkitekt Reistrup i 1951 og den har vist sig at være uendelig smidig og rummelig, samtidig med at den har haft en bygningsmæssig kvalitet, der har muliggjort de forskellige ombygninger," skrev Næstved-Bladet i 1981.
Ved udvidelsen i 1981 investerede Annelise Hovmand i to højt automatiserede kinomaskiner samt et filmtransportsystem, så filmene kunne løbe fra det ene operatørrum til det andet. Alle sale kunne således betjenes af en enkelt operatør.
"Multi-bio-systemet har gjort det hundrede gange sjovere at drive biograf. Man kan tilfredsstille publikum med et langt større udbud af film, der samtidig kan holdes meget længere på plakaten, da filmene kan flyttes til en sal, hvis antal pladser svarer til interessen for filmen," udtalte biografdirektøren til Næstved Tidende, da sal 4 og sal 5 stod klar.
Udvidelsen gjorde ondt på byens to øvrige biografer, Kino i Jernbanegade og Scala Teatret på Jørgen Jensens Vej, der måtte dreje nøglen om i henholdsvis 1983 og 84. Ifølge direktørerne for de to biografer, fordi Bio havde støvsuget markedet for gode film.
"Jeg har ikke dårlig samvittighed, og jeg har ingen grund til at have det. Det har jeg sagt før, men jeg skal gerne gentage det. Jeg har ønsket at gøre Næstved til en premiereby, og derfor måtte jeg udvide biografen. Ellers havde vi stadig været bagefter Smørumnedre, når det gælder om at få aktuelle film frem. Nu har vi dem før Slagelse, Hillerød og Helsingør. Når man bygger om og kan køre filmene også den dag de ikke længere kan fylde en stor sal, så ligger der et tilbud til udlejerne. Og det vil selvfølgelig til en vis grad distancere en eventuel anden biograf i byen. Jeg havde dog troet, at der stadig ville have været plads til to biografkomplekser i Næstved, fordi der er en rimelig filminteresse som underlag. Men desværre viste det sig altså, at det ikke kunne gå," fortalte Annelise Hovmand til Næstved Tidende, kort efter Scala Teatret var lukket og slukket i 1984.
Bio har lagt lærred til mange store succeser gennem årene. Eksempelvis i løbet af vinteren og foråret 1982/83, hvor Steven Spielbergs fortælling om rumvæsenet E.T. trak tusindvis af mennesker fra Sydsjælland og Lolland-Falster ind i mørket. Dengang var der plads til 298 mennesker i sal 1 og en billet til filmen kostede 25 kroner - uanset om man ønskede en plads i de almindelige sæder eller på sofarækken. Det var filmselskabet, der havde pålagt en fast enhedspris i hele salen. Selskabet forlangte desuden 57 procent af billetindtægterne i filmleje samt at Bio skulle have filmen på programmet i tre måneder.
”Kort før nytår kom filmen til Danmark, og siden har folk fra hele Sydsjælland valfartet til Bio i Næstved. Stormen mod billetlugerne har netop lagt sig. Den sidste kunde var en ung mand fra Vordingborg, som tyve minutter tidligere havde stået i kø for at købe billetter til aftenens første forestilling. Da han efter tålmodig venten i rækken nåede frem til lugen var alt udsolgt. Efter et øjebliks skuffelse, stillede den unge mand sig bag i køen en gang til. Da han atter nåede frem til lugen, købte han billet til en senere forestilling,” kunne Næstved Tidende berette i en rapportage i begyndelsen af januar 1983.
”E.T. har været Bio's hidtil største publikumssucces. Næsten 19.000 har set filmen siden danmarkspremieren 2. juledag i fjor. De mange E.T.-fans er ikke alene folk fra Næstved og nærmeste omegn. Publikum er taget herop helt fra Maribo, Sakskøbing og Nykøbing, men vi har også haft mange besøgende fra Vordingborg, Præstø, Haslev og det øvrige Sydsjælland,” fortalte Annelise Hovmand på filmens sidste spilledag i slutningen af marts samme år.
Udover biografen drev Annelise Hovmand også Bio's Foto og AV-Center fra 1971 til 1995. Det kan man læse mere om i et særskilt tema. Se link længere nede ad siden.
Bio i det 21. århundrede
Annelise Hovmand valgte at give filmrullen videre til næste generation i 2005. Hun overlod direktørsædet til cand.mag. i film- og medievidenskab, Lene Lykke Hovmand, der var gift med Annelises barnebarn Peter. Den nye biografdirektør trak sig dog fra posten allerede året efter, da hun og Peter Hovmand gik hver til sit. Dermed var Annelise Hovmand tilbage i rollen som direktør.
”Vi er kede af det, bedrøvede. Det var dejligt, at vi sidste år kunne finde ud af et direktørskifte, men desværre skulle det ikke forblive sådan. Men det er ikke nogen straf for mig at vende tilbage som direktør. Og selv om jeg har rundet de 80 år, er det ingen hindring. Tænk bare på Mærsk McKinney Møller," sagde Annelise Hovmand til Sjællandske i januar 2006.
Det var samme år som de første planer om en ny biograf ved havnen blev præsenteret. Annelise Hovmand forsøgte at sælge biografbygningen til Næstved Kommune. Hendes tilbud lød på 12 millioner kroner for bygningen med fem sale og fire lejligheder, hvilket var under markedsprisen.
"Jeg ser det som en mulighed for byen til at skabe et kultursted med teater, smalle film og kulturoplevelser i samarbejde med Grønnegades Kaserne. Det vil gøre ondt i mig at rive den bygning ned. I andre byer er det oplagt at, at den gamle biograf lukker, fordi den ofte er nedslidt. Men vores er altså for god til bare at skrotte," lød det fra biografdirektøren.
Bio Næstved blev ikke solgt til kommunen og den nye biograf forblev på tegnebrættet i nogle år. I 2008 kunne Annelise Hovmand endelig trække sig tilbage, efter 41 år på Kattebjerg. Hun solgte biografen til et selskab, bestående af Mette Schramm, der i forvejen drev både Reprise Teatret i Holte og Empire Bio i København, samt Peter Fornstam, der er indehaver af Sveriges næststørste biografkæde, Svenska Bio.
Michael Kesic blev udnævnt til første nye biografchef efter Annelise Hovmand. Han bestred posten fra juni 2008 til august 2009, hvorefter Mette Schramm selv overtog den daglige ledelse, indtil Peter Lützen blev ny chef i januar 2010. Lars Chr. Høybye, der havde haft sin daglige gang i Bio som filmoperatør siden 1994, blev forfremmet til ny biografchef i marts 2012. I begyndelsen af 2018 måtte han afgive pladsen til Jesper Larsen og Henrik Larsson, der også står bag Biografen Kanten i Faxe samt Haslev Bio og Kosmorama i Frederiksværk.
Peter Fornstam købte Mette Schramm ud i maj 2012. Bio Næstved ejes i dag af Svenska Bio, der i 2012/13 foretog en komplet renovering af byens gamle biograf. Man kunne i den forbindelse præsentere lydsystemet Dolby ATMOS (3D lyd), som den første biograf i Skandinavien. I 2018 fik Bio, som den første af byens to biografer, luksussale med recliner stole.
Besøg også
Galleri 1906-2017
Galleri 2018-
På programmet
Billetter
Diverse
Tema: Annelise Hovmand
Tema: Bio's Foto & A.V. Center
Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (januar 2014 / redigeret marts 2024)
Kilder: Jan Elkuist Knudsen, Bio Næstved, NæstvedArkiverne, Næstved Tidende/Sjællandske, Næstved-Bladet og Biografmuseet.dk.