Julefilmens historie går mere end 100 år tilbage i tiden, og er lige så klassisk og holdbar som selve højtiden. Hvad enten man foretrækker let underholdning, snedækket hygge og romantik eller action, så findes der noget for alle.
"Det er en særlig genre, hvor man laver en kontrakt med publikum om, at her skal de grine, og at filmen ender godt. Folk ved, hvad der kommer, og har lyst til at blive underholdt," har den danske filminstruktør Rasmus Heide ('Julefrokosten', 'Alle for en, to, tre fire' m.fl.) sagt.
Et fællestræk ved julefilm er budskabet om julen som et lys i mørket, hvor alting lige fra ensomhed og egoisme til skrøbelige familierelationer og skumle banditter kan overvindes. Trods vores afslappede forhold til det kristne budskab i julen er ønsket om fred og fordragelighed så stærkt, at det præger julefilmen. Vi ønsker at hylde illusionen om, at alt ender godt i julen. Vi ved godt, at julen nok skal komme, finde sted og gå igen, men det bliver ikke en rigtig jul, hvis den ikke svarer til det billede, vi har af den. Kort fortalt må julefilmen gerne give publikum julestjerner i øjnene og et tilfreds smil på læben.
"De er typisk familiefilm med en repræsentation af både børn, forældre og bedsteforældre, som folk kan genkende, og de har bestemte handlinger som går igen i flere af dem. Så er der film som 'Die Hard', som ved første øjekast måske er lidt uden for kategori, men i sidste ende er den stadig en fejring af det almindelige menneske og den almindelige familie. Og så er den jo stadig helt sovset ind i jul. Vi kan blive ved at se forskellige julefilm, selvom de måske handler om det samme, fordi der alligevel er en lille variation. Vi er trygge uden at kede os," har Torben Kragh Grodal, professor emeritus ved Institut for medier, erkendelse og formidling ved Københavns Universitet, fortalt til Kristelig Dagblad, mens filmjournalist, instruktør og forfatter, Søren Høy, har sat disse ord på højtidens film:
"Først og fremmest skal julen signalere et skifte i hovedpersonens liv. Der skal være et afgørende vendepunkt, hvor julen spiller en rolle. Det kan så enten være som i 'Die Hard', hvor Bruce Willis vil hjem til jul med sin familie, og dermed bliver julen et mål for ham. I den britiske favorit 'Love Actually' er det der, hvor kærligheden sejrer. Hjerternes fest bobler i en sovs af sukker, og alle romantikeres drøm bliver opfyldt. I 'Alene Hjemme' bliver den lille knægt efterladt - og bliver et billede på julens stress, overfladiskhed og materialisering - og for knægtens familie bliver det vendepunktet, hvor de pludselig husker, at det hele handler om familie og tryghed. Det skal slutte godt. Så lader vi alle de tvetydige og triste slutninger vente til resten af året."
Første danske julefilm
Den første indspilning af 'Nøddebo Præstegård', med blandt andre Clara Pontoppidan, fik premiere i de danske biografer den 13. december 1911. Denne stumfilmsudgave af Henrik Scharlings fortælling om juledagene på den idylliske præstegård i Nøddebo er således historiens første danske julefilm. Næstved var ikke blandt premierebyerne. De lokale biografgængere fik først fornøjelse af filmen i april 1912, hvor Næstved Biografteater i Jernbanegade endelig fik en kopi til byen. Selvom det var uden for sæson trak filmen fulde huse i biografens enlige sal i otte dage.
'Nøddebo Præstegård' blev genindspillet i 1934 med Hans Kurt som Nikolai, Karin Nellemose som Andrea Margrethe og Johannes Meyer som pastor Blicher, og igen i 1974 med Lars Høy, Lisbet Dahl og Poul Bundgaard i førnævnte roller. I dag regnes den snart 90 år gamle filmatisering for den bedste, og rigtige, udgave af 'Nøddebo Præstegård'.
Genren tog for alvor fart i 1950'erne og 1960'erne, hvor klassikere som 'Fra den gamle købmandsgård' (1951), 'Far til Fire i Byen' (1956), 'Skovridergaarden' (1957), 'Landsbylægen' (1961), 'Én pige og 39 sømænd' (1965) og 'Dyrlægens plejebørn' (1968) alle havde premiere.
Egentlig er der ikke en eneste af de ovennævnte film, der er deciderede julefilm. Men de har næsten alle det til fælles, at fortællingen slutter ved juletid, og derfor blev de opfattet og markedsført som julefilm. 'Fra den gamle købmandsgård' blev til 'Jul i købmandsgården' og 'Skovridergaarden' ændrede navn til 'Jul i Skovridergaarden'. 'Far til Fire i Byen' kendes også som 'Far til Fire - til Julebal i Nisseland'. Der blev tilmed lavet flere udgaver af plakaterne til filmene, så der fandtes en almindelig udgave, som kunne bruges hele året samt en juleudgave (se eksempler under 'På programmet').
I 1976 rykkede handlingsforløbet langt væk fra tidligere tiders landlige idyl, da 'Julefrokosten' ramte biografernes lærreder. Her i Næstved fik filmen premiere hos Kino i Jernbanegade.
"Filmhistorie er det ikke, men Danmarkshistorie er det sgu. Julefrokosten er fed folkekomedie og fjollefarce, men det er også gået hen og blevet noget af en dokumentarfilm, et illustreret kapitel af dagligt liv i norden i 1970'erne. Filmen følger frokostens forløb fra gæsterne kommer i pænt tøj, damerne i lange kjoler og fint hår, til borde, frisurer og rygter er raseret, og hjemturen begynder på alle fire," skrev Ekstra Bladet ved premieren i november 1976.
Julefrokosten blev indspillet i en ny udgave i 2009. Af andre nyere danske titler, med julen som tema, kan nævnes 'Pyrus på pletten' (2000), 'Krummerne - Så er det jul igen' (2006), 'Max Pinlig' (2008), 'Noget i luften' (2011), 'Familien Jul' (2014), 'Emma og Julemanden' (2015), 'Julemandens datter' (2018), 'Den tid på året' (2018) og 'Malous jul' (2020).
Mest sete julefilm
Det er svært at levere et præcist svar på, hvilke danske julefilm, der har trukket flest mennesker i biograferne, da Danmarks Statistiks biografstatistik først blev oprettet i 1976.
Tallene* fra 1976 og fremefter viser at 'Far til Fire i Byen (Julebal i Nisseland)' er den mest sete med 878.112 solgte billetter. Det er ganske imponerende i betragtning af, at filmens første 20 år ikke er medregnet. Andenpladsen indtages af den originale udgave af 'Julefrokosten' med 727.358 billetter, og Paprika Steens nyklassiker 'Den tid på året' er den tredjemest sete danske julefilm med 324.446 publikummer. Derefter følger 'Nøddebo Præstegård' anno 1974 (265.686) og 'Jul i købmandsgården' (263.799).
En film som 'Jul i købmandsgården' kunne ses i biograferne hver jul gennem hele 40 år. Her i Næstved blev filmen vist i Scala Teatret fra 1950'erne og helt frem til biografens lukning i 1980'erne. Det samme gjorde sig gældende for 1930'ernes version af 'Nøddebo Præstegård', der kunne ses i Bio på Kattebjerg helt op i 1990'erne. En anden klassiker, 'Far til Fire i Byen (Julebal i Nisseland)', kunne opleves i Nordisk Film Biografer så sent som i 2019.
I de senere år har 'Familien Jul' fra 2014 solgt 155.068 billetter, mens fortsættelsen fra 2016 trak 168.574 juleglade gæster ind i biografernes mørke. I 2015 indløste 187.843 publikummer billet til 'Emma og Julemanden'. Året efter kunne Linda P. og Roland Møller blot trække 55.190 folk ind og se julekomedien 'Undercover'. Den første film om 'Julemandens Datter' fra 2018, har fyldt 146.895 biografsæder.
Det store udland
Vender man blikket mod det store udland, er USA hovedleverandør af julefilm. Blandt de største klassikere kan nævnes 'Det er herligt at leve' med James Stewart fra 1946, 'White Christmas' med Bing Crosby og Danny Kaye fra 1954 og talrige filmatiseringer af Charles Dickens' 'Et juleeventyr'. Den bedste udgave af 'Et juleeventyr' er - efter denne skribents ringe mening - fra 1970 og har Albert Finney i rollen som den mavesure gamle gnier Ebenezer Scrooge. Den kunne senest opleves i Næstved i 1982, hvor Kino viste den.
I nyere tid har Hollywood beriget os med en broget blanding af film indenfor genren. For eksempel 'Fars fede juleferie' (1989), 'Alene hjemme' (1990), 'The Nightmare Before Christmas' (1993), 'Tror du på julemanden?' (1994), 'Mission: Julegave' (1996), 'Love Actually' (2003), 'The Holiday' (2006), 'Arthurs julegaveræs' (2011), 'Office Christmas Party' (2016), 'Last Christmas' (2019) og 'Violent Night' (2022). Samtidig kan klassiskere som 'Gremlins' (1984), 'Dødbringende våben' (1987) og 'Die Hard' (1988), hvor julen udgør en del af handlingen, også tilføjes til listen.
Blandt nyere julefilm fra andre lande end USA er det værd at fremhæve den finske 'Niko og de flyvende rensdyr' fra 2008 samt den norske 'Jul i Bakkekøbing' (2013) med de velkendte figurer fra kultklassikeren 'Bjergkøbing Grand Prix'. Endvidere kan den tyskproducerede 'Peddersen & Findus: Den bedste jul nogensinde' (2016) nævnes sammen med den finske 'Mumitroldenes vinter - bliver det jul i år?' (2017) og 'Julemand & Co.' (2021) fra Frankrig. Seneste titel i denne kategori er horrorkomedien 'There's Something in the Barn' (2023) - en norsk-finsk produktion på amerikansk.
Julen varer lige til... maj
I december 2020 blev Danmark ramt af sin anden store nedlukning på grund af coronaepidemien. Dette gjaldt også de lokale biografer, der måtte stoppe visningen af årets to julefilm 'Malous jul' og 'Julemandens datter 2: Jagten på Kong Vinters krystal'. Filmselskaberne fik hurtigt sadlet om og udsendt julefilmene til hjemmebiografen på diverse streamingtjenester, hvor de kunnne lejes til en pris, der svarede til to biografbilletter.
"Det er naturligvis pisseærgerligt, at så mange biografer lukker nu. Min film er jo ikke aktuel efter en eventuel genåbning efter jul, så det betyder markant mindre billetsalg. Jeg rammes ikke selv direkte økonomisk af beslutningen, men filmens producent og distributøren gør. Når det er sagt, vil jeg også gerne sige, at jeg forstår regeringens beslutning. Jeg må acceptere konsekvenserne, ligesom mange andre mennesker rundt om i verden må," fortalte Christian Dyekjær, instruktøren bag 'Julemandens datter', til B.T.
Da biograferne genåbnede i maj 2021, efter næsten et halvt år med tomme sale, var der dog fortsat julefilm på programmet. Bio Næstved genoptog nemlig visningen af 'Julemandens datter 2: Jagten på Kong Vinters krystal'. Det er ganske usædvanligt med julefilm på det store lærred i forsommeren, men intet var som det plejede, da coronaen satte dagsordenen. Filmen blev vist syv gange i løbet af tre weekender med den sidste forestilling 2. pinsedag.
2021 var også året hvor DR Pigekorets julekoncert for første gang kunne opleves live i biografen. Søndag den 12. december blev koncerten vist i hele 90 danske biografer - heriblandt Bio Næstved. Nøjagtig en uge senere måtte biograferne endnu engang lukke ned på grund af corona. Denne gang gik det ud over 'Familien Jul og Nissehotellet', der endte med et salg på blot 90.136 billeter i landets biografer, som genåbnede 16. januar 2022.
I december 2023 havde Nordisk Film Biografer to juleklassikere på programmet. Først 'Alene hjemme' (1990), der solgte så mange billetter, at biografen satte en ekstra forestilling op. Dernæst 'Die Hard' (1988), der blev vist i en næsten udsolgt sal. Begge film var i øvrigt at finde på journalist og forfatter Henrik Palles liste over de 20 bedste julefilm, der kunne læses i Politiken samme år.
"En frygtelig tanke: Familien tager på juleferie i Paris, men kommer midt i al virakken til at glemme lillebror, som aftenen forinden var blevet sendt i skammekrogen på loftet. Hillemænd for en brøler. Det er plottet i nyklassikeren ’Alene hjemme’ med nuttede Macaulay Culkin i hovedrollen som Kevin, der så forstår at give et par julesultne indbrudstyve kam til deres hår," skrev Palle om 'Alene hjemme', mens han satte følgende linjer på det julede actionbrag 'Die Hard': "Bruce Willis spiller politimanden John McClane, hvis parforhold er i ruiner. Så det er i julen, familien skal reddes. Og derfor er det nederen, da terrorister tager julefesten i hans hustru Hollys firma til fange. John må træde i karakter som actionhelt for at redde højtiden, konen og det hele. Hvilket han så gør i undertrøje."
De 20 bedste julefilm - udvalgt af Henrik Palle (nævnt i vilkårlig rækkefølge)
Det er herligt at leve (1946) - "Den med håbet"
Love Actually (2003) - "Den om kærlighed"
Die Hard (1988) - "Den med yippee-ki-yay"
Operation Julegave (1996) - "Den med Arnold"
The Nightmare Before Christmas (1993) - "Den med uhyggen"
Bad Santa (2003) - "Den med branderten"
Scrooged (1988) - "Den med Dickens"
Alene hjemme (1990) - "Den med tyveknægtene"
Far til fire i byen (1956) - "Den med julebal i Nisseland"
Den tid på året (2018) - "Den med satiren"
Merry Christmas, Mr. Lawrence (1983) - "Den med David Bowie"
Lad isbjørnene danse (1990) - "Den med skilsmissen"
Fars fede juleferie (1989) - "Den med belysningen"
Little Women (1933) - "Den med pigerne"
Bossen og bumsen (1983) - "Den med spøgen"
Nøddebo Præstegård (1974) - "Den med præstegården"
Skæg på Broadway (1951) - "Den med Bob Hope"
Biskoppens kone (1947) - "Den med affæren"
Mød mig i Sct. Louis (1941) - "Den med sangen"
White Christmas (1954) - "Den med sangen II"
Det er sjældent at man er hundrede procent enig i alt på sådanne lister. Trods mange rigtig gode titler, ville undertegnede udskifte et par af filmene med 'Scrooge' (1970), 'Jul i den gamle købmandsgaard' (1951), 'Tror du på julemanden?' (1994), 'Gremlins' (1984) og 'Nøddebo Præstegård' i versionen fra 1934. Som en skæv bobler ville jeg desuden tilføje 'There's Something in the Barn' (2023), der har potentiale til at blive en juleklassiker - i hvert fald hos undertegnede.
*Tal fra november 2023.
Besøg temaets øvrige sider
Galleri
På programmet
Video: Jul i biffen
Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (november 2014 / redigeret april 2024)
Kilder: Næstved Tidende, Bio Næstved, Politiken, Det Danske Filminstitut, Filmmagasinet Ekko, B.T., Berlingske Tidende, Kristelig Dagblad, Dansk Filmskat og Danmarks Statistik