Tema: Annelise Hovmand

Her i Næstved er Annelise Hovmand først og fremmest kendt som mangeårig ejer af Bio på Kattebjerg, som hun overtog i 1967 og stod i spidsen for i de efterfølgende 41 år. Hun kunne også skrive instruktør, klipper, manuskriptforfatter, produktionsleder, scenograf samt formand for Sammenslutningen af Danske Filminstruktører og medlem af Filmrådet på CV'et.

Beretningen om Annelise Hovmand begynder den 17. september 1924, hvor hun blev født på Frederiksberg som Annelise Mathilde Reffs. Hendes forældre var fabrikant Svend Reffs (1888-1936) og fysioterapeut Else Keiding (1900-91).

"Jeg er født Reffs, og det er jo ikke til at sige, så da jeg meget ung blev gift Hovmand og skilt igen efter syv år, beholdt jeg navnet," fortalte hun til Sjællandske i 2011.

Efter studentereksamen i 1943 blev Annelise Hovmand journalistelev på det for længst hedengangne Nationaltidende, hvor hun blev sat til at skrive om film. Således fik hun smag for filmens verden, som hun for alvor trådte ind i som scriptgirl hos selskabet Palladium. Senere blev hun assistent hos instruktøren og producenten Johan Jacobsen, som hun flyttede sammen med i 1951. Johan Jacobsen havde året for inden grundlagt sit eget filmstudie, Flamingo Film, og producerede her fem af Annelise Hovmands spillefilm.

Hun debuterede som spillefilmsinstruktør i 1957. Hendes første film var ”Ingen tid til kærtegn”, som indbragte hende en Bodil-pris. Herefter fulgte lystspillet ”Krudt og Klunker” i 1958 og modstandsfilmen ”Frihedens Pris” i 1960, som var baseret på hendes egne indtryk fra årene under den tyske besættelse.

"En gevaldigt alvorlig sag om de unge, jeg kendte, som faldt i frihedskampen. Men så syntes jeg, at jeg skyldte mit selskab en moneymaker. Det blev ”Gøngehøvdingen” (fra 1961, red.), og skægt nok, aldrig har jeg fået så megen ros på efterbevilling, som da folk mange år senere havde set den nye i fjernsynet og sagde, at ”din var meget bedre”," fortalte Annelise Hovmand til Næstved Tidende i 1992.

"Johan spurgte, om jeg ville lave en efterfølger. ”Dronningens Vagtmester”, men jeg havde ikke meget lyst, for de danske skuespillere kunne hverken ride eller fægte, så det var så træls, at lave alle de scener flotte. Når vi for eksempel skulle filme i skoven, og skuespillerne skulle springe med deres heste over en lille bæk, måtte jeg ride foran for at vise hvordan! Jeg havde heldigvis gået til ridning som barn, men det var et slæb at få de scener filmet. Så jeg sagde ja til at være produktionsleder på filmen, men instruktionen måtte Johan selv stå for, og sådan blev det," skriver Annelise Hovmand i bogen ”Os fra Nærum” fra 2011.

Hendes næste film som instruktør blev i stedet ”Sekstet” i 1963, inspireret af Ingmar Bergman og den nye bølge fra Frankrig. En film som hun senere betegnede som ”mit mislykkede mesterværk”. Annelise Hovmand og Johan Jacobsen gik hver til sit i 1965, og Flamingo Film blev solgt i 1966. Samme år lavede hun filmen ”Nu stiger den” om opfinderen J.C. Ellehammer, på selskabet Rialto Film.

"Efter mange dejlige år med Flamingo Filmstudie flyttede jeg fra Nærum i 1967 til en gammel præstegård ved Næstved. Jeg arbejdede stadig med film, bl.a. ”Ta det som en mand frue” i 1970'erne," berettede Hovmand videre i ”Os fra Nærum”.

"Jeg havde altid gerne villet på landet, og derfor søgte jeg bevilling til den ledige biograf i Næstved. Men så fandt jeg ud af, at det skulle jeg nok aldrig have gjort. Det gik af H til hernede. Der var tre andre biografer i byen, og de sad på de fleste leverandører, så jeg måtte piske til København for at tjene til kæmpehuslejen ved andet filmarbejde," sagde Annelise Hovmand til Næstved Tidende i forbindelse med sit 25 års jubilæum som biografdirektør i 1992.

Huslejen på Kattebjerg (dengang Ny Østergade) var højere end den man betalte i f.eks. Dagmar Teatret midt i København, og det var derfor en stor økonomisk fordel, da Annelise Hovmand i 1975 købte biografbygningen.

"Bio var værd at knokle for. Det var i forvejen en dejlig biograf, og efterhånden som jeg forbedrede og udvidede, fik jeg filmselskaberne lokket over til mig," fortalte biografdirektøren videre i jubilæumsinterviewet.

Annelise Hovmand ombyggede Bio fra en til tre sale i 1976 og i 1981 fulgte yderligere to sale. Ved ombygningen i 1981 blev den store sal desuden indrettet med en teaterscene, der fungerede som byens hovedscene frem til åbningen af Kulturhuset på Grønnegades kaserne i 2002. Bio lagde desuden scenegulv til Susanne Heerings årlige afdansningsballet, hvor Dronning Margrethe var med som scenograf gennem mere end 30 år.

Da de første planer om en helt ny biograf ved Næstved Havn blev præsenteret i 2006, forsøgte Annelise Hovmand - der på det tidspunkt havde rundet 82 år - at sælge biografbygningen til Næstved Kommune. Hendes tilbud lød på 12 millioner kroner for bygningen med fem sale og fire lejligheder, hvilket var et stykke under markedsprisen.

"Jeg ser det som en mulighed for byen til at skabe et kultursted med teater, smalle film og kulturoplevelser i samarbejde med Grønnegades Kaserne. Det vil gøre ondt i mig at rive den bygning ned. I andre byer er det oplagt at, at den gamle biograf lukker, fordi den ofte er nedslidt. Men vores er altså for god til bare at skrotte," lød det dengang fra Annelise Hovmand til Sjællandske.

Bio Næstved blev ikke solgt til kommunen og den nye biograf forblev på tegnebrættet i endnu nogle år. I 2008 solgte Annelise Hovmand i stedet til den svenske biografkæde Svenska Bio efter 41 år som biografdirektør på Kattebjerg.

Hendes arbejde som instruktør blev mere sporadisk, da hun blev biografdirektør. Det blev dog til yderligere to spillefilm. I 1971 stod hun bag den erotiske og halvdokumentaristiske ”Et døgn med Ilse” og tyve år senere - i 1991 - instruerede hun ”Høfeber”, efter Leif Panduros roman af samme navn. Egentlig var det meningen, at Edward Fleming skulle instruere, men han måtte afstå på grund af sygdom. Filmen blev derfor overtaget af Annelise Hovmand. ”Høfeber” blev hendes sidste film.

"Men jeg ville da gerne have prøvet dogmefilm, de kom på et tidspunkt, hvor vi var så meget styret af teknikken, og det ville have været dejligt ikke at skulle slæbe rundt på det tunge udstyr," fortalte hun til Sjællandske i 2011.

Annelise Hovmand oplevede - og opnåede - meget i sit lange liv i filmens verden. Drømmeprojektet blev dog aldrig indfriet - filmatiseringen af ”Den afrikanske farm” om forfatterinden Karen Blixens liv i Afrika. Manuskriptet blev færdigt og den britiske skuespiller Vanessa Redgrave var udset til at spille hovedrollen. Projektet måtte desværre opgives i midten af 1960'erne, da Johan Jacobsen og Flamingo Film ikke formåede at rejse den nødvendige finansiering.

"Johan havde altid elsket ”Den afrikanske farm” og ville gerne filmatisere den. Og så var det så heldigt, at Thomas Dinesen var min onkel og vi ville gerne skrive manuskriptet sammen. Filmfonden bevilgede os penge til en researchrejse ned til Kenya og så drog vi af sted alle fire. Det var en kæmpe oplevelse at møde Kamante og alle de gamle!. Det var Johan rigtig ked af. Men alene det, at de havde givet os sådan et stort beløb til at rejse til Kenya, viser, hvor stor en interesse, der var omkring projektet… Og så blev den jo senere filmatiseret af Sidney Pollack som 'Out of Africa' (1985). Neeej, hvor havde jeg det skidt med at tjene penge på den – masser af penge – i min biograf. Åh, hvor jeg havde det frygteligt," har Annelise Hovmand fortalt i et interview på hjemmesiden Nordic Women in Film.

Annelise Hovmand blev 92 år. Hun sov stille ind den 28. december 2016 i hendes hjem gennem 49 år i Vester Egede med ægtemanden Carl Johan Nienstædt ved sin side.

Hun elskede sin biograf på Kattebjerg og efter eget ønske blev Annelise Hovmand bisat fra Sct. Mortens Kirke overfor Bio. Det var også efter eget ønske at sognepræst ved Vejlø Kirke Helle Poulsen stod for den kirkelige handling, som fandt sted lørdag den 14. januar 2017. Efter bisættelsen trillede rustvognen stille væk fra kirken, op ad Østergade, til venstre ad Krumport og igen ned ad Kattebjerget hvor den stoppede foran Bio. Efter 1 minuts stilhed kørte Annelise Hovmand stille ud på sin sidste køretur.


Annelise Hovmands filmografi:
- Høfeber, 1991 - instruktion
- To som elsker hinanden, 1988 - instruktion (tv-serie)
- Hvor der er vilje, er der vej, 1986 - Instruktion (tv-film)
- Krigsdøtre, 1981 - instruktion (tv-serie)
- Afsked med forældrene, 1980 - producer
- Fængslende feriedage, 1978 - klip
- Hvem myrder hvem?, 1978 - klip
- Ta' det som en mand, frue, 1975 - produktionsleder
- Christa, 1971 - klip
- Et døgn med Ilse, 1971 - instruktion
- Den gale dansker, 1969 - skuespiller
- Dage i min fars hus, 1968 - klip
- De forsvundne breve, 1967 - instruktion (kortfilm)
- Nu stiger den, 1966 - instruktion
- Norden i flammer, 1965 - instruktion (dokumentarfilm)
- Grænseland, 1965 - instruktion (tv-film)
- Fremrykket møde, 1964 - speaker (dokumentarfilm)
- Dronningens vagtmester, 1963 - produktion
- Sekstet, 1963 - instruktion
- Gøngehøvdingen, 1961 - instruktion
- Frihedens pris, 1960 - instruktion
- En fremmed banker på, 1959 - produktionsdesign
- Krudt og klunker, 1958 - instruktion
- Ingen tid til kærtegn, 1957 - instruktion
- Splintret emaille, 1956 - klip
- Den store gav-tyv, 1956 - produktion
- Blændværk, 1955 - produktionsleder
- Hvorfor stjæler barnet?, 1955 - instruktion (dokumentarfilm)
- Ballettens børn, 1954 - scripter
- Den lille pige med svovlstikkerne, 1953 - klip
- Skatteøens hemmelighed, 1953 - klip
- Man burde ta' sig af det, 1952 - klip
- Alt dette og Island med, 1951 - klip
- Naalen, 1951 - klip
- Som sendt fra himlen, 1951 - klip
- Min kone er uskyldig, 1950 - klip
- Tre år efter, 1948 - scripter
- Næste gang er det dig, 1948 - klip (dokumentarfilm)


Andet:
- Blev gift med Carl Johan Nienstædt (f. 1930) i 1971
- Børn: Mads (f. 1945)
- Formand for Sammenslutningen af Danske Filminstruktører i begyndelsen af 1960'erne
- Medlem af Filmrådet 1964-68
- Deltog i udformningen af Filmloven af 1964
- Æresmedlem af Danske Filminstruktører
- Drev i en årrække Bio's Foto og AV-Center ved siden af biografen
- Bio's største sal var i en årrække opkaldt efter Annelise Hovmand


Besøg også
Galleri



Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (november 2014 / redigeret februar 2021)


Kilder: NæstvedArkiverne, Næstved Tidende/Sjællandske, Næstved Netavis, bogen ”Os fra Nærum”, nordicwomeninfilm.com og dfi.dk.