Lov Biograf åbnede på byens kro i 1946. Kroejer J.P. Nielsen stod for etableringen af biografen, der havde plads til 159 gæster.
Første film på programmet var det danske lystspil ’Biskoppen’ med Ib Schønberg i hovedrollen, der ifølge Næstved Tidende "først vistes for en indbudt kreds og dernæst for et fuldtalligt premierepublikum".
I samme avis kunne følgende beretning fra biografens åbningsdag læses: "Biografdirektør Nielsen har indrettet sit teater på en pæn og smagfuld måde med gode stole, udmærket ventilation og fortræffelige oversigtsforhold, hvor i salen man så sidder. At anlægget fungerer tilfredsstillende, havde man i går lejlighed til at forvisse sig om, men det er også en af de mest moderne engelske maskiner, Nordisk Kinoteknik her har skaffet Lou Bio."
Max Scharnberg, teknisk direktør hos Nordisk Kinoteknik, var til stede på åbningsdagen og han kunne fortælle at den nyopstillede kinomaskine, af fabrikatet G.B. Kalee, havde dobbelt så lang levetid som tidligere fremstillede maskiner. Objektivet var fremstillet efter en særlig patenteret metode, som tog højde for fremtidens farvefilmsteknik!
"Der faldt mange anerkendende udtalelser ved sammenkomsten i går både med hensyn til den nye maskine og teatrets indretning og tillige gældende kroejer J.P. Nielsens initiativ, der nu har gjort det muligt at sidde i stationsbyen Lou i Sydsjælland og fryde sig over skuespilkunst, der ellers hører verdens-scenerne til," skrev Næstved Tidende.
Æbleskiver og brand
Krofatter Nielsen bidrog gerne til at skabe liv og glæde i lokalområdet. For eksempel i december 1947, hvor han inviterede Hammer Sogns Alders- og Invaliderentenydere til en gratis biografforestilling, hvor der blev vist 'Nøddebo Præstegård'. Sognets bilejere stillede deres køretøjer til rådighed, så de ældre borgere kunne komme til og fra Lov Kro.
"I alt deltog ca. 100. I en pause serverede kroejeren varme æbleskiver. Det var en dag, der glædede alle deltagere," lød det i Næstved Tidende.
To år efter åbningen blev biografen ramt af brand i operatørrummet, da der gik ild i ca. 3000 meter filmstrimmel og kroens Kalee kinomaskine. Man vurderede at skaderne løb op i en halvt snes tusinde kroner, hvilket er mere end 120.000 nutidskroner.
"Publikum var kommet ind i salen, og man skulle til at rulle den engelske film 'Den forsvundne kurér', da operatøren kom ned og meddelte kroejeren, at det brændte i operatørrummet, men han var ikke klar over, hvorledes ilden var opstået. Samtidig med, at man alarmerede Næstved brandvæsen, fik man fat i den lokale håndsprøjte, og ved hjælp af denne blev ilden hurtigt slukket. Forestillingen måtte naturligvis aflyses, og folk fik deres penge tilbagebetalt," fortalte Næstved Tidende dagen derpå, og få dage senere tilføjede avisen:
"Kinotekniker Nielsen, Nordisk Kinoteknik, København, kom i går eftermiddags til Lou Biografteater for at syne skaden efter branden i operatørrummet onsdag aften. Kinoteknikeren kan endnu ikke med bestemthed udtale sig om skadens omfang, men han erklærer overfor os, at det er gået hårdt ud over maskiner og anlæg, og så som hele filmen er brændt. Selve kinomaskinen har været udsat for en meget stærk varme fra den brændende film - ca. 2000 grader - og det er derfor ganske naturligt, at den har lidt betydelig skade. Hele det tekniske apparat vil dog formentlig kunne bringes i orden igen ved reparationer og forskellige udskiftninger, og man regner med, at filmsfremvisningerne kan genoptages næste lørdag."
Biografen lukker
Der findes desværre ikke meget information om årene som fulgte og den nøjagtige dato for biografens lukning kendes ikke i skrivende stund. Men den 6. september 1966 skrev Næstved Tidende:
"I al stilhed har Lov Kro pr. 1. september skiftet ejer. Kroejer J.P. Nielsen har solgt kroen til kok Erik Frederiksen, Vordingborg, der allerede har overtaget kroen... Lov Kro har bestået i mange år. Da banerne i sin tid blev anlagt fulgte kroerne med, og omkring dem og jernbanestationerne voksede mange af vor tids stationsbyer. Med bilernes fremtrængen fik mange af stationskroerne deres dødsstød, men adskillige har dog holdt skansen, og blandt dem Lov Kro, som i en årrække også havde biograf."
Ifølge Telefonnøglen for Næstved og omegn var der stadig biograf på kroen ved den lokale telefonbogs udgivelse i begyndelsen af 1966. Så biografen må være ophørt i løbet af året.
Tolv år senere - den 5. november 1978 - brændte Lov Kro. Det var en hundelufter, der bemærkede røgudvikling fra kroens tag, og umiddelbart efter slog de første flammer igennem. Han skyndte sig ind i krostuen, hvor der foruden betjeningen var 10-15 gæster, der endnu ikke havde bemærket at kroen var i brand. Næstved brandvæsen blev alarmeret og alle forlod krostuen i god ro og orden.
"Lov Kro's brand i 1979 (1978, red.) var den hyggeligste og mest udramatiske, man kan forestille sig. Gæsterne flyttede inventar og ølkasser udenfor og så til, mens kroen langsomt brændte nedad. Der var stadig lys i lokalerne, da kroens telefon ringede, og brandmanden med stort besvær fik en potentiel kunde overbevist om, at det desværre ikke var muligt at levere smørrebrød ud af huset grundet ildebrand," står der på et opslag hos Næstved Automobilmuseum, hvor kroens gamle skilt er udstillet (se galleriet).
Efterfølgende måtte politet dog alarmeres, da enkelte tørstige sjæle forsøgte at trænge ind på kroen for at forsyne sig med våde varer. Brandfolkene overvejede at bruge vand for at forhindre optrinnet, men hundepatruljen fik ryddet stedet.
I januar 1979 fortalte kroejer, Chris Bertelsen, til Næstved Tidende, at der var udarbejdet et projekt til en genopførelse af Lov Kro. Håndværkerne var klar til at igangsætte arbejdet, som stort set skulle følge linierne fra den brandhærgede kro.
"Dog med den undtagelse, at vi stryger værelserne på førstesalen, og i stedet indrettes der et selskabslokale på 140 kvm., som vi har langt større behov for. Værelsesudlejningen var yderst minimal, og det er derfor blevet strøget i forhandlingerne om indretningen af den nye kro, der bliver i stilen, og også vil fremstå uændret, når vi genåbner. Vi vil være klar til indvielse af alle lokalerne til påsken, hvilket vil sige i begyndelsen af april måned.”
Håndværkerne kom aldrig i gang med byggeriet. Kroen forblev lukket og bygningen nedrevet i 1981. Året efter blev der opført et rækkehus med tre boliger på adressen Hovedgaden 33.
Besøg også
Galleri
På programmet
Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (januar 2017 / redigeret september 2023)
Kilder: NæstvedArkiverne, Næstved Tidende, Næstved Automobilmuseum og bogen 'Sjællands Biografer' af Ole Taudal Poulsen.