Panorama åbnede med fire sale i 2003. Senere kom en femte til. Slagelse-biografen blev digitaliseret i 2010 og var den første i Danmark, som fik en app til køb at billetter og kioskvarer via smartphone. Det var i 2012.
Panorama blev forvandlet til luksusbiografen MovieHouse i løbet af sommeren og det tidlige efterår 2022.
Biografen er udstyret med antikke møbler fra Provence, danske designmøbler, italienske marmorborde, ægte persiske tæpper fra Mellemøsten i foyeren samt originale Hamambade-vaske fra Istanbul på toilettet. I alle sale er der recliner stole i blødt velour og små cafe borde med lampetter ved hver plads.
MovieHouse ligger også i Hellerup, Ringsted og Hjørring.
Vi besøgte Panorama i Slagelse første gang i marts 2018. Det var biograf nr. 6 på Bio Touren. Første besøg efter ombygningen til MovieHouse var i september 2024.
Galleriets første ni billeder er fra det gamle Panorama, mens de ni sidste billeder er fra MovieHouse.
Se billeder fra vores besøg på linket herunder
Galleri
Læs mere om MovieHouse Slagelse
Hjemmeside
Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (marts 2020 / redigeret september 2024)
Kilder: MovieHouse Slagelse, Slagelse News og SN.dk