Tema: James Bond i Næstved

James Bond har underholdt alverdens biografpublikum i snart 60 år. Det hele begyndte da forfatteren Ian Fleming skabte den hårdtslående og kvindebedårende agent med ret til at dræbe i begyndelsen af 1950'erne. I 1962 blev James Bond overført fra bøger til biograflærred, da producenterne Albert R. Broccoli og Harry Saltzman købte filmrettighederne.

"Han er en af populærkulturens ikoniske helte og har været det så længe, vi kan huske. På film har han været på banen i snart 60 år, men er stadig ikke i pensionsalderen. I foreløbig 25 officielle film siden 1962 har han, nærmest ene mand, taget kampen op mod dæmoniske galninge, der har planer om at tilrane sig verdensherredømmet, og det er altid foregået med elegant handlekraft og ulastelig stil," lød beskrivelsen af Agent 007 i Filmmagasinet Ekko i efteråret 2020.

Bond i alle Næstveds biografer
James Bond udmærker sig ved at være medlem af en lille eksklusiv klub bestående af blot tre filmkarakterer, der har været på plakaten i alle Næstveds biografer gennem årene. Lige fra Fønix Teatret, Scala Teatret og Kino til Bio og Nordisk Film Biografer. De to andre helte, der har optrådt i alle byens biografer er Tarzan og Robin Hood.


Fønix Teatret var den første af byens biografer, der sikrede sig rettighederne til at vise de nyeste film med den populære agent. Mandag den 5. august 1963 var James Bond på sin første mission i Næstved i biografen ved Susåen. Under overskriften 'Udmærket kriminalfilm' præsenterede Næstved Tidende James Bond for sine læsere med følgende ord:

"Den skotske skuespiller Sean Connery, som man fandt frem til gennem et engelsk dagblad, da man skulle begynde filmatiseringen af den populære kriminalforfatter Ian Flemmings bog 'Dr. No', passer glimrende til sin rolle, som den altid koldblodige agent [...] hele tiden virker han meget sikker, og han forstår som få, at slippe fra en så oplagt helterolle uden på nogen måde at virke kvalmende. 'Agent 007' er både spændende og fængslende, og den skal nok trække folk til huse i de kommende dage," lød det blandt andet i det lokale dagblad.

Efter Fønix Teatrets lukning i 1971 fik Scala Teatret på Jørgen Jensens Vej rettighederne til filmene med Agent 007. Den første Bond-film i biografen på Jørgen Jensens Vej var 'Diamanter varer evigt'. Den havde lokal premiere den 2. februar 1972. Der var dog to afbrydelser i rækken af 007-premierer i Scala. I 1974 havde 'Lev og lad dø' - som var den første film med Roger Moore i rollen som James Bond - premiere i Kino i Jernbanegade, der også lagde sal til premieren på 'Spionen der elskede mig' i 1977.

Scala Teatret lukkede i 1984 og Bio på Kattebjerg, som derefter var Næstveds eneste biograf, overtog rettighederne. Bio var alene om visningen af filmene med James Bond, indtil Nordisk Film Biografer åbnede på Fabriksvej i 2012. I dag kan filmhistoriens mest sejlivede serie ses i begge byens biografer.

Ventetid
James Bond-filmene fik ikke Danmarkspremiere i Næstved i seriens første 22 år. Provinsbiograferne måtte pænt vente på en ledig kopi til premierebiograferne pillede filmene af plakaten. Seriens første film havde dansk premiere den 5. april 1963, men nåede først ud til Næstveds biografgængere fem måneder senere.

Når nu filmene ikke kunne markedsføres som Danmarkspremierer, brugte biograferne i stedet begreber som Lokal-premiere og Sjællands provinspremiere, når James Bond kom til byen. Ventetiden på seriens nyeste film blev med årene reduceret til blot et par måneder i forhold til premierebiograferne.

Først da Bio overtog rettighederne fra Scala Teatret begyndte filmene med Agent 007 at få Danmarkspremiere i Næstved. Første gang var fredag den 9. august 1985, da seriens 14. film, 'Agent 007 i skudlinjen' ('A View to a Kill'), havde premiere i 21 byer landet over. Siden er det blevet til yderligere 11 James Bond premierer i Næstved.

Seriens 25. og nyeste film, 'No Time to Die', er et kapitel for sig selv. Filmen skulle have haft dansk biografpremiere i april 2020 (se mere under 'på programmet'), men det satte den verdensomspændende corona-pandemi en stopper for. Den blev derfor udsat til november, men endnu engang spændte coronaen ben for agent 007. Det samme skete ved den tredje premieredato i april 2021. Fjerde gang blev heldigvis lykkens gang. 'No Time to Die' fik premiere i Næstved den 30. september 2021 - et minut over midnat.

'No Time to Die' solgte næsten 270.000 billetter (inklusive forpremierer) i åbningsweekenden. Målt på omsætning er det filmen med den største åbning nogensinde i Danmark. Med knap 34 millioner kroner har den nye Bond-film vippet 'Ternet Ninja' af pinden. Den omsatte for omkring 28,7 millioner kroner. Også filmene 'Avengers: Endgame' og 'Spectre' lå omkring 28 millioner kroner i omsætning i en åbningsweekend.

"Anmeldelser og publikums reaktioner har været helt i top, og når vi så får den største åbning nogensinde, er glæden total. Ventetiden var lang, men det gør os så ekstra glade på filmens vegne, på biografernes vegne og på publikums vegne, at vi nåede hertil," fortalte Frederik Malling Juul, der er distributionschef hos SF Studios, som distribuerer filmen i Danmark, i den forbindelse.

I midten af november rundede 'No Time to Die' en million solgte danske biografbilletter - som den første Bond-film nogensinde. Siden man i 1976 officielt begyndte at registrere billetsalget har blot 12 film formået at runde den magiske million. Senest var det 'Avatar', som havde premiere i 2009.

Bedste film, bedste Bond og bedste bølle
Sean Connery blev i 2018 kåret til den bedste James Bond af danskerne i en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet YouGov. På de efterfølgende pladser fulgte Daniel Craig, Pierce Brosnan, Roger Moore, Timothy Dalton og til sidst George Lazenby.

"Der er væsentlige forskelle i befolkningens svar blandt visse målgrupper. Dobbelt så mange i aldersgruppen 60+ har Sean Connery som deres favorit som 18-29 årige (51% mod 20%). Blandt de unge mellem 18-29 år er Daniel Craig favoritten som James Bond, men også Pierce Brosnan klarer sig markant bedre hos denne aldersgruppe. 17% har Pierce Brosnan som deres favorit mod 9% i den øvrige befolkning. Hver fjerde dansker har ingen favorit James Bond," berettede YouGov i forbindelse med offentliggørelsen af målingen.


Filmmagasinet Ekko kårede i 2020 'Agent 007 jages' (1963) til seriens bedste film. Derefter fulgte 'Goldfinger' (1964), 'Casino Royale' (2006), 'Mission Drab' (1962), 'Agent 007 i ilden' (1965), 'Skyfall' (2012), 'GoldenEye' (1995), 'Du lever kun 2 gange' (1967), 'I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste' (1969) og 'Spioner dør ved daggry' (1987).

Den bedste Bond-skurk er naturligvis også blevet kåret. Kino.dk udgav en skurke-top 10 op til premieren på 'No Time to Die', og for os danske Bond-fans er det særligt interessant at Jesper Christensen indtager listens ottendeplads, mens Mads Mikkelsen har fundet vej til femtepladsen.

"Selvom Jesper Christensens skurkeportræt af den mystiske Mr. White måske ikke har så meget spilletid som andre bad guys i filmene, er han et karismatisk og urovækkende bekendtskab samt ikke mindst en nøglekarakter i de film, han medvirker i, nemlig 'Casino Royale', 'Quantum of Solace' og 'Spectre'," skrives der om Christensen, mens Mikkelsen beskrives således: "Det kan godt være, at vi er en smule farvede i vores placering af Mads Mikkelsens Le Chiffre, som man møder [...] i 'Casino Royale' fra 2006. Der er særligt to scener af ret forskellig karakter, som står tilbage i vores hukommelse fra filmen. Nemlig torturscenen, hvor Bonds underliv får prygl, mens intensiteten vibrerer medrivende i scenen, hvor agent 007 spiller Texas hold 'em mod Le Chiffre."

Af andre prominente Bond-bøller på Kino.dk's liste, kan nævnes den hårdtbidende Jaws på syvendepladsen, Auric Goldfinger på andenpladsen og lederen af den ikoniske forbryderorganisation Spectre, Ernst Stavro Blofeld, på førstepladsen.

Musikmagasinet Gaffa har kigget nærmere på seriens temasange. Det kan der læses mere om her.



Besøg temaets øvrige sider
Premiereliste
Galleri
På programmet


Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (oktober 2015 / redigeret oktober 2021)


Kilder: Næstved Tidende, Danmarks Statistik, Den Store Danske, Wikipedia, danske-biografer.dk, YouGov, Kino.dk og Filmmagasinet Ekko