Dagmar Teatret åbnede i 1939 med plads til 784 gæster. Biografen blev bygget om til landets første med fire sale i 1974, og er siden igennem en lang række ombygninger. Dagmar har i dag fem sale med plads til ca. 300 i den største og 45 i den mindste sal.
I 1952 overtog den kendte filminstruktør Carl Th. Dreyer biografbevillingen. Dreyer drev Dagmar frem til 1968, hvor en anden kendt instruktør, Henning Carlsen, satte sig i direktørsædet. I 1981 overtog den kendte musiker og forretningsmand Bent Fabricius Bjerre, og hans selskab Metronome, ejerskabet.
I 2006 blev Dagmar Teatret købt af Nordisk Film Biografer, der skal have stor ros for at have bragt biografen i Jernbanegade tilbage i flot klassisk stil.
Dagmar var biograf nr. 15 på Bio Tour’en. Første besøg var i august 2019.
Se billeder fra mit besøg på linket herunder
Galleri
Læs mere om Dagmar
Hjemmeside
Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (marts 2020 / redigeret juni 2024)
Kilder: Nordisk Film Biografer, Biografmuseet.dk og Kino.dk