Scala Teatret, Jørgen Jensens Vej (1954-84)

Scala Teatret åbnede i 1954 ved kommunelærer Ejnar Larsen. Biografen hørte - ligesom Fønix Teatret - under Herlufsholm Kommune indtil kommunalreformen i 1970, hvor Herlufsholm blev lagt sammen med Næstved Kommune.

Allerede i 1948 fik Ejner Larsen en biografbevilling på den betingelse, at han skulle opføre et nyt og moderne biografteater i den østre del af kommunen. Han fandt en egnet grund på Jørgen Jensens Vej, men de bevilgende myndigheder tog sig efterfølgende god tid. Først i efteråret 1953 fik Ejner Larsen tilladelse til at gå i gang med byggeriet.

Opførelsen af Scala Teatret begyndte december 1953, og tirsdag den 19. oktober 1954 blev Næstveds fjerde biograf indviet. Den nyslåede biografdirektør Ejner Larsen bød - ifølge Næstved Tidende - velkommen ved åbningsreceptionen med følgende ord:

"Jeg har mange at takke for, at jeg i dag endelig står ved mit mål. Jeg har af og til tvivlet på, at det nogensinde skulle lykkes for mig, men hos mine nærmeste medarbejdere har jeg aldrig mødt andet end optimisme og inspirerende energi. En særlig tak til Arkitekt Reistrup, som under vort samarbejde har været som en far for mig. ”Sæt Dem ned, tag en cigar og hold kæft” var hans gode råd til mig, når jeg kom ud til ham med alle mine problemer - og det hjalp."

Det var ikke kun Ejner Larsen, der gav bygningens arkitekt, Urban Hansen-Reistrup, pæne ord med på vejen. Det gjorde Næstved Tidendes udsendte skribent også, da avisen skulle beskrive Scala Teatret på åbningsdagen:

"De givne Vilkår, som byggegrunden har afgivet, har Arkitekt Hansen-Reistrup forstået at udnytte på sin kendte gode måde. Der er en egen hygge og afstemning over den nye biograf. Man føler sig vel til rette allerede når man træder ind i den buede, rødstensmurede foyer, kranset af billetkontorer og udstilingsvinduer. Er udenværkerne således tiltalende, gælder dette i endnu højere grad om Scala Teatrets indre, og dette er det væsentlige. I den brede, buede sal modtages man påny med følelsen af hygge, så behageligt selve salen virker. 364 pladser er opstillet. Der er ikke alene god plads i salen og mellem stolene, men der er også gode pladser i salen som i logerne, således som stolene er behagelige og velanbragte omkring den store samlende scene, flankeret af de majestætiske søjler, som får særlig glans og tillige bryder lysvirkningene på ejendommelig måde. Iøvrigt er der over hele Salen indirekte belysning. Billedlærredet er meget stort, går næsten i hele scenens bredde og er buet, således at de nye fremskridt som wide screen og cinemascopefilm kan forevises."

Scala Teatrets første forestilling var den danske film ”En sømand går i land”. Dagen efter premiereforestillingen kunne følgende læses i det lokale dagblad:

"Det var under højtidelige former, men samtidig med fest og humør, en Sømand gik i land i Scala Teatret i aftes, og det skulle gå mærkeligt til, om ikke landgangen vil forme sig på lignende vis lang tid fremover endnu. For selvfølgelig skal også De se byens nye biograf, lige så sikkert som det er, at De skal overvære En sømand går i land... Filmen vises i Widescreen - bredt lærred - og dette system for Næstveds biografpublikum virkede behageligt. Det bredere billedfelt falder naturligt for blikket, og kun forekommer en enkelt gene i form af sjældne uklarheder i billedets yderkanter."

Byens nye biografteater rummede 364 pladser og var udstyret med et horisontbuet lærred på 4x10,5 meter. Scala Teatret var byens første biograf med bredlærredsystemet CinemaScope (lanceret i USA i 1953).

Hvor Fønix Teatret kunne bryste sig af at være førstevælger til alle de store amerikanske titler, kunne man i Scala Teatret glæde sig over at have mange af de store danske film på plakaten. Blandt andet fra Saga Studio, der var leveringsdygtig i en perlerække af succesfulde titler som ”Min søsters børn”, ”Charles Tante”, ”Baronessen fra benzintanken”, ”Frøken Nitouche” og ”Styrmand Karlsen”.

"I aften går gæst nr. 10.000 i Scala Teatret til den danske farvefilm ”Styrmand Karlsen”. Det store tal er nået på ca. 14 dage. Flere, der hidtil forgæves har søgt at få billetter til successtykket, har spurgt, hvor længe filmen fortsat går, men direktør Larsen kan berolige dem med, at der efter alle solemærker at dømme ikke bliver ny premiere de første fjorten dage. Tilstrømningen er den største i Teatrets historie."

Ovenstående kunne læses i Næstved Tidende i begyndelsen af 1959, hvor Scala Teatret viste ”Styrmand Karlsen” to-tre gange dagligt i nærved to måneder i biografens enlige sal. Den populære film, med blandt andre Johannes Meyer, Frits Helmuth og Dirch Passer på rollelisten, blev set af mere end 20.000 lokale biografgængere.

Da Fønix Teatret lukkede i 1971, fik Scala en aftale i hus med de to store Hollywood-selskaber Warner Brothers og United Artists. Biografen havde desuden aftaler med Dansk-Svensk Film og Europa Film. Disse udlejere blev dog opkøbt af Nordisk Film, som havde en distributionsaftale med Bio. Derefter leverede de udelukkende ældre titler til Scala, og det kunne mærkes på besøgstallet, som dalede markant i 1980'erne.

"Jeg skylder mit publikum at fortælle, hvorfor jeg ikke har været i stand til at skaffe ordentlige film til Scala. Mange tror sikkert, jeg er en idiot, fordi jeg kører med gamle film. Når det ikke har været muligt at få gode film, skyldes det udlejningsselskabernes politik. Hovedparten af selskaberne stirrer sig blinde på en enkelt biograf, som får alt, hvad selskabet ejer og har. Det er oftest biografteatre med flere sale, der får filmene, og således også her i Næstved. Jeg er sikker på, at der ville være plads til Bio og Scala, hvis udlejerne førte en anden politik. Jeg har flere eksempler på film, der er startet i Scala og så er fortsat i Bio, hvor der er hele fem sale. Det betyder, at man kan vælge den størrelse sal, som passer til interessen," fortalte Scala Teatrets fjerde og sidste direktør Kurt Kilde til Næstved Tidende, dagen inden lukningen søndag den 30. september 1984.

"Jeg kan ikke forlange, at publikum skal komme i min biograf, når jeg kun kan vise noget bras. Og det har været meget vanskeligt at få fat i ordentlige film. Jeg har hovedsageligt været tvunget til at vise repriser. Og ingen kan i længden drive en biograf med gamle film," lød afskedssalutten fra Kurt Kilde.

Scala Teatrets stifter og første direktør Ejner Larsen drev biografen til sin død i 1972. Fru Grethe Larsen fortsatte driften til 1978, hvorefter Chr. Hjorth fungerede som afløser i en kort periode. Kurt Kilde overtog ejerskabet i sommeren 1979, og var biografdirektør indtil lukningen i 1984.

Scala genåbnede i 1985 som danseskole og fitnesscenter. I dag holder Byens Fitness til på adressen.


Mere om Scala Teatret
Galleri
På programmet
Billetter
Tema: Engang var der fire ...


Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (februar 2014 / redigeret november 2019)


Kilder: NæstvedArkiverne og Næstved Tidende.