Scala Teatret, Jørgen Jensens Vej (1954-84)

Scala Teatret åbnede i 1954 ved Ejnar Larsen, der var lærer på Lille Næstved skole og Næstved Handelsskole. Biografen hørte - ligesom Fønix Teatret - under Herlufsholm Kommune indtil kommunalreformen i 1970, hvor Herlufsholm blev sammenlagt med Næstved Kommune.

Allerede i 1948 fik Ejner Larsen en biografbevilling på den betingelse, at han skulle opføre et nyt og moderne biografteater i den østre del af kommunen. Han fandt en egnet grund på Jørgen Jensens Vej, men de bevilgende myndigheder tog sig efterfølgende god tid. Først i efteråret 1953 fik Ejnar Larsen tilladelse til at gå i gang med byggeriet, som begyndte december 1953.

"Salen bliver 22 m lang, 16,90 m bred og 7 m høj, og vestibulen, der indvendig vil komme til at stå i røde håndstrøgne sten, bliver 18x5 m. Der vil blive indrettet billetkontor med to betjeningsluger, chokoladekiosk samt to udstillingsvinduer for byens forretningsfolk. Endvidere toiletter, der bliver let tilgængelige både fra sal og vestibule. Sceneforholdene indrettes med henblik på de fremskidt, der i den sidste tid er sket på det filmtekniske område. Scenen får en dybte af 3,70 m, og billedlærredet bliver 10,25 x 4 meter, hvoraf foreløbig til normalfilm anvendes 5,3 x 4 m og til Widescreen 7,4 x 4 m. Teatret får 364 siddepladser, Gulvet skal skråne fra salens baggrund ned mod prosceniet, således at sigtelinjerne til lærredets underkant forskydes med 11 cm fra række til række (6,5 cm regnes for meget fint)," kunne Næstved Tidende berette ved rejsegildet i juli 1954.

Biografen åbner
Tirsdag den 19. oktober 1954 blev Næstveds fjerde biograf indviet. Den nye biografdirektør bød velkommen ved åbningsreceptionen med disse ord:

"Jeg har mange at takke for, at jeg i dag endelig står ved mit mål. Jeg har af og til tvivlet på, at det nogensinde skulle lykkes for mig, men hos mine nærmeste medarbejdere har jeg aldrig mødt andet end optimisme og inspirerende energi. En særlig tak til Arkitekt Reistrup, som under vort samarbejde har været som en far for mig. ”Sæt Dem ned, tag en cigar og hold kæft” var hans gode råd til mig, når jeg kom ud til ham med alle mine problemer - og det hjalp."

Det var ikke kun Ejnar Larsen, der gav bygningens arkitekt, Urban Hansen-Reistrup, pæne ord med på vejen. Det gjorde Næstved Tidendes skribent også, da avisen omtalte Scala Teatret på åbningsdagen:

"De givne Vilkår, som byggegrunden har afgivet, har Arkitekt Hansen-Reistrup forstået at udnytte på sin kendte gode måde. Der er en egen hygge og afstemning over den nye biograf. Man føler sig vel til rette allerede når man træder ind i den buede, rødstensmurede foyer, kranset af billetkontorer og udstillingsvinduer. I den brede, buede sal modtages man påny med følelsen af hygge, så behageligt selve salen virker. Der er ikke alene god plads i salen og mellem stolene, men der er også gode pladser i salen som i logerne, således som stolene er behagelige og velanbragte omkring den store samlende scene, flankeret af de majestætiske søjler, som får særlig glans og tillige bryder lysvirkningene på ejendommelig måde."

Scala Teatrets første forestilling var den danske film 'En sømand går i land'. Det er samtidig første gang at det lokale biografpublikum kunne se film i CinemaScope. Dagen efter premiereforestillingen kunne følgende læses i avisen:

"Det var under højtidelige former, men samtidig med fest og humør, en Sømand gik i land i Scala Teatret i aftes, og det skulle gå mærkeligt til, om ikke landgangen vil forme sig på lignende vis lang tid fremover endnu. For selvfølgelig skal også De se byens nye biograf, lige så sikkert som det er, at De skal overvære En sømand går i land... Filmen vises i Widescreen - bredt lærred - og dette system for Næstveds biografpublikum virkede behageligt. Det bredere billedfelt falder naturligt for blikket, og kun forekommer en enkelt gene i form af sjældne uklarheder i billedets yderkanter."

Succesfulde danske film
Hvor Fønix Teatret kunne bryste sig af at være førstevælger til alle de store amerikanske titler, kunne man i Scala Teatret glæde sig over at have mange af de store danske film på plakaten. Blandt andet fra Saga Studio, der var leveringsdygtig i en perlerække af succesfulde titler som ’Min søsters børn’, ’Charles Tante’, ’Baronessen fra benzintanken’, ’Frøken Nitouche’ og ’Styrmand Karlsen’.

"I aften går gæst nr. 10.000 i Scala Teatret til den danske farvefilm ’Styrmand Karlsen’. Det store tal er nået på ca. 14 dage. Flere, der hidtil forgæves har søgt at få billetter til successtykket, har spurgt, hvor længe filmen fortsat går, men direktør Larsen kan berolige dem med, at der efter alle solemærker at dømme ikke bliver ny premiere de første fjorten dage. Tilstrømningen er den største i Teatrets historie."

Ovenstående kunne læses i Næstved Tidende i begyndelsen af 1959, hvor Scala Teatret viste ’Styrmand Karlsen’ to-tre gange dagligt i nærved to måneder i biografens enlige sal. Den populære film, med blandt andre Johannes Meyer, Frits Helmuth og Dirch Passer på rollelisten, blev set af mere end 20.000 lokale biografgængere.


En anden stor succes var 'Hurra for de blå husarer', der havde gallapremiere den 18. november 1970. Saga Studios direktion, filmens instruktør Annelise Reenberg, komponisten Sven Gyldmark, cheffotograf Ole Lütken samt officerer og et par hundrede befalingsmænd og menige fra Gardehusarregimentet var blandt deltagerne. En del af filmen var optaget på Grønnegade Kaserne, Fårebakkerne og den gamle kro i Mogenstrup, så interessen fra det lokale publikum var stor, da filmen fik ordinær premiere to dage efter gallapremieren.

"I aftes passerede tilskuer nr. 18.000 gennem Scala biografteatrets foyer på vej ind i salens bløde lænestole for at overvære den store danske succesfilm 'Hurra for de blå husarer'. Filmen har tæt op til jul trukket fulde huse, og direktør Ejnar Larsen oplyser, at han har fået lov at forlænge Dirch Passers, Lone Hertz', Susse Wolds og Ghita Nørbys ophold i Scala. Filmen om de blå husarer og dansk films dejligste damer er blevet en af de største succes'er i teatrets historie," berettede Næstved Tidende, da filmen havde været på plakaten i en måned.

'Hurra for de blå husarer' var på programmet langt ind i januar 1971. Omtrent 25.000 indløste billet til filmen.

To ejerskifter inden lukning
Ejnar Larsen døde i december 1972 og fru Grethe Larsen fortsatte driften frem til oktober 1978, hvor hun solgte Scala Teatret til Christian Hjorth, der tidligere havde drevet biografer i blandt andet Korsør, Nakskov, Gørlev og Horsens.

"Min kone og jeg møder ikke med planer om at foretage nogen ændringer. Vi har opholdt os hernede i et par uger for at sætte os ind i forholdene, men det er et dejligt teater, som vi ikke for nærværende agter at ændre på. Hvad det repertoiremæssige angår, sker der heller ikke nogen ændringer lige med det første. Den linje, der hidtil har været ført, agter vi foreløbig at fortsætte, og så er det helt op til publikum, hvis der skal ske forandringer. Biografbranchen er hård, men jeg ved, hvad jeg har med at gøre, og de biografer, jeg hidtil har drevet, er aldrig gået tilbage," fortalte den nyslåede biografdirektør til Næstved Tidende.


Allerede i juni 1979 valgte Christian Hjorth at give stafetten videre. Han fortalte til avisen, at han havde en ny biograf i kikkerten, selvom Scala Teatret klarede sig godt og var en af de bedste biografer han havde ejet. Ny mand på posten blev Kurt Kilde, der kom fra en stilling som chefoperatør i 3 Falke Bio i København. Han havde tidligere drevet rejsebiografen Valkyrie Bio og Kosmorama i Skælskør.

Kurt Kilde fik hurtigt svært ved at skaffe gode film hjem til Jørgen Jensens Vej. Scala havde aftaler med mindre distributører som Cinema Film, Alliance Film, Scan-American og Atlantic Film i Tappernøje samt Dansk-Svensk Film og Europa Film, der begge blev opkøbt af Nordisk Film, som havde en distributionsaftale med Bio på Kattebjerg. De to store selskaber Warner Brothers og United Artists leverede fortsat titler af en vis kvalitet til biografen.

”Hver gang jeg siger ja til at tage en film, er det at betragte som et eksperiment. Med ens fortsatte eksistens som biografejer som indsats. Det er vitterligt meget svært at lokke folk i biografen i dag. Ikke på grund af priserne, da danskerne da efterhånden må have vænnet sig til det høje prisniveau. Bare se på cigaretpriserne. Folk ryger immervæk som skorstene,” udtalte biografdirektøren til Næstved Tidende i 1980.

Udfordringerne med at skaffe nye gode film kunne mærkes på besøgstallet, der dalede markant i 1980'erne. I 1984 måtte Kurt Kilde give op. Scala Teatret lukkede søndag den 30. september – 30 år efter åbningen.

"Jeg skylder mit publikum at fortælle, hvorfor jeg ikke har været i stand til at skaffe ordentlige film til Scala. Mange tror sikkert, jeg er en idiot, fordi jeg kører med gamle film. Når det ikke har været muligt at få gode film, skyldes det udlejningsselskabernes politik. Hovedparten af selskaberne stirrer sig blinde på en enkelt biograf, som får alt, hvad selskabet ejer og har. Det er oftest biografteatre med flere sale, der får filmene, og således også her i Næstved. Jeg er sikker på, at der ville være plads til Bio og Scala, hvis udlejerne førte en anden politik. Jeg har flere eksempler på film, der er startet i Scala og så er fortsat i Bio, hvor der er hele fem sale. Det betyder, at man kan vælge den størrelse sal, som passer til interessen," fortalte Kurt Kilde til Næstved Tidende, dagen inden lukningen.

"Jeg kan ikke forlange, at publikum skal komme i min biograf, når jeg kun kan vise noget bras. Og det har været meget vanskeligt at få fat i ordentlige film. Jeg har hovedsageligt været tvunget til at vise repriser. Og ingen kan i længden drive en biograf med gamle film," lød afskedssalutten fra Kurt Kilde.


Det var slut med film, da Scala genåbnede i 1985 under navnet Scala Centret. Nu var der i stedet danseskole, fitnesscenter, sol, spa, sauna, frisør og café på programmet. Senest har Byens Fitness ligget på adressen.


Besøg også
Galleri
På programmet
Billetter

Artikel: Tilskueren skal indleves i en illusion
Video: Scala-bygningen (2021)


Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (februar 2014 / redigeret august 2023)


Kilder: NæstvedArkiverne og Næstved Tidende.