Fønix Teatret, Slagelsevej (1924-71)

Fønix Teatret åbnede den 23. oktober 1924 ved forhenværende skuespiller Viggo Alfred Ewald Petersen.

Biografen blev opført i Herlufsholm Kommune, der var en del af Sorø Amt. Det ikke var muligt at opnå bevilling i Næstved, der hørte under Præstø Amt. Fønix Teatret blev placeret ved Susåens bred, så tæt på Næstveds centrum som muligt. Senere blev Herlufsholm indlemmet i Næstved Kommune ved kommunalreformen i 1970.

Ewald Petersen havde i lang tid haft drømmen om at åbne sin egen biograf, men vejen dertil var ikke nem. Der gik ni år fra han søgte sin første biografbevillig, til han kunne slå dørene op til Fønix Teatrets premiereforestilling.

De første film i Fønix Teatret var stumfilm, der blev akkompagneret af skiftende pianister på biografens flygel i orkestergraven ved siden af lærredet. Første film på programmet var ’Den unge Rajah’ med en af tidens største filmstjerner, Rudolph Valentino, i hovedrollen. Det var et skuespil i otte akter, men dog kort nok til at det kunne vises to gange pr. aften i den stuvende fulde sal.

Næstved Tidende var til stede, da Ewald Petersen viste sit nye biografteater frem for Herlufsholm Sogneråd og den lokale presse, og på selve premieredagen kunne avisen berette:

"Teatret gør både udadtil og indvendig et stilfuldt og hyggeligt indtryk. Når man har passeret tælleapparaterne, befinder man sig i en nydelig hall med terrazzogulv. Væggene er behængt med malerier og forgyldte hestesko (direktøren er åbenbart lidt overtroisk), og over en af dørene står hans motto, som Holger Drachmann i sin tid har skænket ham: ’Skønhed og Frihed’. Teatret har 210 siddepladser. Det hvælvede loft forestiller stjernehimlen, på hvilken man ser Karlsvognens skæve firkant og do. vognstang, og over lærredet spreder etablissementets maskot: Fugl Fønix, udført i fresco af Karl Hansen-Reistrup, sine vinger."

Ewald Petersen blev hurtigt en populær skikkelse blandt biografens gæster. Hver dag stod han klar til at modtage sit publikum i foyeren. Sirlig klædt i fin overfrakke med velourkrave og stor kunstnerhat, og altid med en venlig bemærkning til borgerskabet, der gik igennem tælleapparatet.

Biografdirektøren gik bort i en alder af 76 år i 1940. Sorø Amt modtog ti ansøgninger til den genopslåede biografbevilling, som tilfaldt enken Ingeborg Ewald Petersen. Hun var biografdirektør frem til sin død i 1966. Sønnen Børge stod for biografens daglige drift efter sin fars bortgang, og overtog senere titlen som direktør efter sin mor.

Nye toiletter og nyt lærred
Fønix Teatret fik foretaget en større ombygning og modernisering i 1941. Den flotte søjlefacade forsvandt, da biografen blev udbygget for at gøre plads til toiletter i foyeren. Hidtil havde trængende gæster måttet benytte et gammeldags toilet i gården, der lå ved siden af biografbygningen.

I sommeren 1955 fik biografen et nyt og større lærred, så den kunne vise film i CinemaScope, samt det nye VistaVision som en af de første biografer i Danmark. Sidstnævnte var en widescreenvariant med højere opløsning end normale 35 mm film.

”Dette bygger på et både bredere og i særdelshed højere lærred end de tidligere, og vil for Fønix Teatrets vedkommende medfører det en udvidelse af billedfeltet til ca. det dobbelte. Det nuværende måler 2,50 m i bredden og 2,00 m i højden, mens lærredet til VistaVision bliver på 4,4 m i længden og 2,45 i højden. Samtidig med VistaVision indfører Fønix Teatret Widescreen, som Næstveds biografpublikum allerede har haft lejlighed til at stifte bekendtskab med i Scala Teatret, og Fønix Teatret kan således efter den øjeblikkelige ferielukning, foruden en opfrisken af selve biografteatret, byde på to af de sidste fremskridt inden for filmteknikkens område,” skrev Næstved Tidende.

Selvom ’Floden’, som biografen blev kaldt i folkemunde, nu kunne vise film i bredformat, var det i noget mindre målestok end Scala Teatrets lærred på 10,25 x 4 meter. Når der skulle vises widescreen-film i Fønix Teatret, blev der vippet en sort klap op, som var hængslet på bundrammen. Denne klap reducerede højden på billedfeltet, så det passede til CinemaScope. Operatøren beholdte dog cirka 25 procent af billedet oppe i kinomaskinen.


Fønix Teatrets første visning i CinemaScope var ’Sabrina’ med Audrey Hepburn, Humphrey Bogart og William Holden, mens den første film i VistaVision var ’White Christmas’ med Bing Crosby, Danny Kaye og Rosemary Clooney. Af andre film VistaVision-titler kan storfilmen ’De ti bud’ med blandt andre Charlton Heston, Anne Baxter og Yul Brynner nævnes, samt ’High Society’ med Bing Crosby, Grace Kelly og Frank Sinatra, og Hitchcock-filmen ’En kvinde skygges’.

Bedste film og hårdeste sæder
I 1957 sikrede biografen sig eksklusive aftaler med flere af de store amerikanske filmselskaber. Årsagen var at Fønix - som én af få danske biografer - brød en blokade som filmselskabernes sammenslutning MPEA havde iværksat i 1955. Amerikanerne holdt de store film væk fra det danske marked, fordi de var utilfredse med den lave procentsats, som biograferne betalte for filmene.

Blokaden blev ophævet i 1958, men selskaberne 20th Century Fox (i dag 20th Century Studios), United Artist og Metro Goldwyn Mayer fortsatte trofast med, at levere film til Fønix Teatret helt frem til lukningen. Filmene fra MGM måtte dog deles med Kino i Jernbanegade. Biografen havde endvidere en aftale med Paramount Pictures frem til slutningen af 1960’erne, hvor selskabet indgik aftale med Bio Næstved.

”Børge Ewald-Petersen var med til at bryde blokaden af de amerikanske udlejningsselskaber. Resultatet var at han i de følgende år på plakaten kunne sætte en række af de store amerikanske film, som det danske publikum hidtil havde måttet nøjes med at læse om. Det var en stor triumf, som gav Fønix Teatret mange fulde huse,” skrev Næstved Tidende om det lokale brud på blokaden.

Den senere så sagnomspundne biograf var kendt for de bedste film og var altid velbesøgt. Men den huskes også for byens mindste lærred, de hårdeste sæder og den dårligste lyd. ’Flodens’ to forreste rækker bestod af træbænke uden ryglæn - de såkaldte cowboyrækker - mens de bagerste stolerækker var sat sammen således at hele rækken fulgte med, hvis en enkelt person lænede sig helt tilbage i sædet. Ved helaftensfilm var det desuden en god idé at medbringe egen pude til biografens hårde sæder. Lyden var altid meget lav, da højtaleren var placeret i billetkontoret. Det lå bag væggen, hvor lærredet var placeret. Salen blev i øvrigt varmet op af en kakkelovn som kontrolløren fyldte koks på under forestillingen.

Biografgæsterne nød endvidere godt af den nærmeste nabo, pølsemanden Peter Lund, der langede byens bedste pølser over disken fra sin pølsevogn, som var placeret lige rundt om hjørnet. Der var også slikbutikken på modsatte side af Slagelsevej, hvor der blev snoldet inden turen gik ind i biografens mørke.

Sidste renovering og sidste farvel
Sidste større renovering af Fønix Teatret fandt sted i julen 1965, hvor vægge, lofter og døre i salen, foyeren og på toiletterne blev malet i nye friske farver. Biografsalens gulv blev skuret og ferniseret, og endelig blev flere af stolerækkerne istandgjort og fik nye betræk.

”Så må vi jo håbe, det nye betræk ikke bliver skåret i stykker alt for hurtigt. Desværre sker det gang på gang, at vi efter en forestilling ser et sæde fuldstændigt skåret op og al polstringen flået ud. Det er noget svineri, og vi har også talt med de andre biografejere om det. Især efter en midnatsforestilling kan man konstatere sådan hærværk,” fortalte fru Ewald Petersen til det lokale dagblad.

Børge Ewald Petersen døde efter længere tids sygdom i en alder af blot 61 år i 1967. Derefter stod hans kone, Erna Ewald Petersen, for driften af Fønix Teatret frem til den sidste forestilling.

”Børge Ewald-Petersen var vokset op sammen med Fønix Teateret, som han siden helt helligede sine kræfter og sin interesse. Han videreførte på smukkeste måde de traditioner og krav til gode film, som i publikums bevidsthed var knyttet til teatrets navn. Hvad teatret måske manglede i størrelse og udstyr opvejedes fuldt ud af dets gode repertoire. Børge Ewald-Petersen vil blandt teatrets publikum huskes som en elskværdig og venlig biografchef og blandt vennerne som en hyggelig og god kammerat,” skrev Næstved Tidende i en nekrolog.

Sidste film på Fønix Teatrets program blev vist den 1. juli 1971. Det var krigsfilmen ’Kellys Helte’ med blandt andre Clint Eastwood, Telly Savalas og Donald Sutherland på rollelisten. Der var mange, der lagde vejen forbi Slagelsevej for at tage afsked med Fønix Teatret i de sidste dage, inden biografen lukkede for at give plads til en udvidelse af Fønix-krydset - naturligvis opkaldt efter biografen.

"Mange har ønsket at komme med for at sige farvel til det kendte interiør i den lille teatersal med det blåmalede stjerneloft. Teatersalen står i sin oprindelige form, medens foyeren i 1942 fik tilbygget toiletter. Før den tid måtte publikum henvises til et gammelt hus i gården, hvor der var indrettet gammeldags toiletter. Med indvielsen af Fønix Teatret gik en mangeårig drøm i opfyldelse for skuespilleren Ewald Petersen - og med bulldozerens hjælp synker samme drøm i grus," skrev Næstved Tidende på dagen, hvor biografen slukkede for kulbuelyset for sidste gang.

Nedrivningen af Fønix Teatret betød at der ikke bare var én, men to ledige biografbevillinger i den tidligere Herlufsholm Kommune, men Erna Ewald Petersen slog fast, at hun ikke var interesseret i at opføre et nyt biografteater.

"Det bliver et farvel for altid. Jeg afgiver bevillingen, og tror ikke at jeg vil begynde forfra igen med opbygningen af en ny biograf," fortalte biografdirektøren, der fik en erstatning på omkring 350.000 kroner fra Vejdirektoratet, inden nedrivningen begyndte.

Fugl Fønix genopstår ifølge sagnet altid af asken, men sådan gik det ikke, da Fønix Teatret lukkede efter 47 år i filmens tjeneste. De to ledige bevillinger kom aldrig i brug.


Besøg også

Galleri
På programmet
Billetter
Tema: Området ved Fønix Teatret - fra landbyidyl til trafikknudepunkt


Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (februar 2014 / redigeret september 2023)


Kilder: Jan Elkuist Knudsen, NæstvedArkiverne, Wikipedia, Aktuelt, Næstved Tidende og bogen ”Sjællands Biografer” af Ole Taudal Poulsen.