Gloria Biograf & Café åbnede i 1995 på Rådhuspladsen i København. Biografen er indrettet i en del af den gamle ABCinema+D, som lå på adressen i årene 1973-89.
En enkelt sal overlevede lukningen af ABCinema+D og det er den, der i dag rummer Glorias enlige sal. Salen, der senest blev renoveret i 2019, har 84 pladser.
Gloria er en såkaldt arthouse-biograf, der hovedsageligt viser smalle film fra hele verden. I 2024 blev biografen opkøbt af Grand Teatret, men fortsatte som et selvstændigt biografmiljø med eget navn og repertoire.
Gloria var biograf nr. 17 på Bio Tour'en. Mit første besøg var i februar 2020.
Se billeder fra mine besøg på linket herunder
Galleri
Læs mere om Gloria
Gloria.dk
Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (marts 2020 / redigeret oktober 2025)
Kilder: Gloria Biograf & Café, Grand Teatret, Kulturmonitor.dk og Wikipedia