Tema: Fy & Bi i Karrebæksminde

Fy og Bi (eller Fyrtårnet og Bivognen) var kunstnernavnene på det danske komikerpar Carl Schenstrøm og Harald Madsen. De debuterede som makkerpar i filmen Film, Flirt og Forlovelse i 1921, og var blandt Danmarks populæreste filmstjerner i hele stumfilmsperioden. Deres storhedstid var i 1920'erne, hvor parret var dansk films store eksportartikel og verdens første internationalt berømte filmkomikerpar.

Tre år efter debutfilmen indspillede Schenstrøm og Madsen - med instruktør Lau Lauritzen i spidsen -
Ole Opfinders Offer i Karrebæksminde. Filmens omdrejningspunkt var den gamle Karrebæksminde Mølle, der - som en vigtig del af filmens handling - skulle brændes ned.

Historien om Karrebæksminde Mølle tager sin begyndelse i starten af 1840'erne, hvor den tyske familie Dibbern fra Slesvig bosatte sig i Karrebæksminde. Familien, der fordanskede sit efternavn til Dibbert, opførte blandt andet fiskerøgeri og organiserede en omfattende fiskeeksport. I 1842 byggede Carl Frederik Dibbert Karrebæksminde Mølle med tilhørende bageri. Møllen var i drift i næsten 80 år og var samtidig et markant vartegn og sømærke for Karrebæksminde.

Forfalden mølle
Bagermester Aksel Petersen blev Karrebæksminde Mølles fjerde og sidste ejer. Han tog over i 1915, men som årene gik var driften ikke længere rentabel og møllen forfaldt. Da filmselskabet Palladium søgte en gammel mølle, der skulle brændes ned i forbindelse med indspilningen af en ny film, slog Aksel Petersen derfor til. Bagermesterens salg skabte dog røre blandt mange lokale borgere, der ønskede at møllen blev bevaret.

"Der var enkelte, der rørte på sig dengang, men de havde for det første ingen penge, og for det andet passede det ikke sammen med møllen og kanalen i forbindelse med Næstveds havneplaner. Jeg fik 3000 kroner af Lau Lauritzen for møllen, og det var mange penge dengang. Forinden var dog alt af værdi fjernet fra møllens indre. Kun de udslidte kværne var tilbage," fortalte Aksel Petersen nogle år senere.

Museumsinspektør Vilhelm Hintze, arkitekt Johannes Tidemand-Dal og boghandler E. L. Demuth var blandt dem, der reagerede, da møllens kommende skæbne blev offentliggjort. Sidstnævnte var formand for Museums-, Turist- og Forskønnelsesforeningen, som gik ind i sagen.

"Men det er en vanskelig økonomisk opgave for foreningen at overtage møllen. Dels er det en betydelig købesum, der skal udredes, dels er møllen i en sådan forfatning, at en større reparation er nødvendig, og endelig må der afses et beløb årligt til vedligeholdelse. Alt i alt bliver der brug for mange penge, hvis vi skal overtage møllen, og hvem vil yde bidrag til dette formål? Endelig må man ikke overse, at hvis kanalprojektet bliver til virkelighed, skal møllen jo alligevel rives ned," udtalte E. L. Demuth dengang til Næstved Tidende.

Filminstruktør, Lau Lauritzen, var overrasket over, at han havde fået tilladelse til ildspåsættelsen og var beklemt ved at tilintetgøre den smukt beliggende mølle. Han tilbød derfor Museums-, Turist- og Forskønnelsesforeningen, at denne kunne købe møllen, men foreningen måtte afslå tilbuddet på grund af manglende økonomiske midler. Dermed kunne optagelserne til
Ole Opfinders Offer begynde.

"Jeg kan tydeligt huske den sommer, hvor optagelserne fandt sted. Min oldefar ejede møllen i 1890'erne, men afhændede den senere til bagermester Aksel Petersen, som solgte den til filmselskabet. Og jeg erindrer også at min farmor, den dag møllen blev brændt af, ikke ville se på det, men sad hjemme i sin stue og græd," mindedes fiskeeksportør Valdemar Martens i en artikel i Næstved Tidende i 1978.

Filmfolkene ankommer
Holdet af skuespillere og filmfolk ankom til Karrebæksminde søndag den 6. juli 1924, hvor de blev indkvarteret på Badehotellet (senere Karrebæksminde Kro). Dagen efter begyndte filmoptagelserne, og allerede på førstedagen, havde Carl
Fyrtårnet Schenstrøm og Harald Bivognen Madsen en hård dag på jobbet. Det kunne Næstved Tidende berette i tirsdagens udgave.

"...idet deres opgave i går var at snurre rundt med møllevingerne. Det så voveligt ud, men forløb uden uheld. Lidt pinligt virkede det, da Fyrtårnet skulde filmes. Fotografen, der sad surret godt fast længere inde på møllevingen, fik pludselig krampe i fødderne og bad om at få møllen standset. Det kunde imidlertid ikke lade sig gøre så pludseligt, og fotografen, Hr. Fischer, måtte med rundt en gang til. Fyrtårnet fik stillet sin udholdenhed på flere skrappe prøver; den ene gang hang han lodret ned med hovedet nedad, medens Bivognen filmede under ham. Optrinnet varede vel et par minutter; for mig varede det meget længere, sagde Hr. Schenstrøm senere. Jeg hang og tænkte bare det lille asen vilde skynde sig lidt mere!"

Optagelserne fortsatte i de efterfølgende dage, og Næstved Tidende var på pletten med daglige rapportager fra sommerlandet. Avisen fik undervejs en snak med instruktøren, der løftede sløret for lidt af filmens handling.

"Filmen er anlagt som en folkekomedie; Møllen ejes af en lidt ældre møllerenke, som sidder i økonomiske vanskeligheder. En nat brænder møllen, og møllerenkens nabo, en ondsindet person, sigter møllerenken for selv at have paasat branden. Bivognen, der sammen med Fyrtårnet arbejder på møllen, mistænkes også, hvilket giver anledning til forskellige tragikomiske optrin. Ind imellem udspilles en nydelig, lille kærlighedshistorie. Hvorledes det hele ender? Ja, derom får ingen besked, før filmen til efteråret kommer frem i biografteatrene."


Farvel til Karrebæksminde Mølle
Fredag den 11. juli var dagen, hvor scenerne af den brændende mølle skulle optages. Folk valfartede til Karrebæksminde fra hele Sjælland, og i Næstved Tidende gættede man på at 7.000-8.000 mennesker overværede nedbrændingen, mens Ekstra Bladets udsendte rapporter mente, at hele 10.000 mennesker var samlet omkring Karrebæksminde Mølle.

Inden optagelserne begyndte, var møllen blevet omdannet til en ren krudttønde. Den var overhældt med petroleum og udstoppet med 5-6 km gamle filmstrimler for at få den helt rigtige effekt, når kameraerne rullede. Der blev sat ild på møllen kl. 19.00, og på få minutter stod flammerne meterhøjt mod himlen. Kl. 19.15 kørte møllevingerne rundt for sidste gang, og to minutter senere faldt Karrebæksminde Mølle sammen med et mægtigt brag.

Undervejs var det dog nær kommet til den helt store dramatik. "Det brænder, det brænder!", lød det pludselig fra menneskemængden. Taget på Epidemihuset, som lå et par hundrede meter fra møllen, var blevet antændt af gnister fra møllebranden. Enkelte ivrige tilskuere faldt i kanalen. Det lykkedes hurtigt at få slukket den opblussende ild med et par spande vand. Der faldt hurtigt ro over gemytterne og folk kunne igen vende blikket mod de glødende ruiner af den gamle mølle.

Instruktør Lau Lauritzen udtrykte efterfølgende sin tilfredshed med nedbrændingen og filmoptagelserne til Næstved Tidende:

"Vi fik på en snes minutter taget, hvad vi egentlig havde beregnet flere timer til, og ved De hvad, jeg synes egentlig, at Karrebæksminde-Møllen har fået den mest standsmæssige begravelse, der til dato er blevet nogen dansk vejrmølle til del!"


Ole Opfinders Offer fik Danmarkspremiere i december 1924, hvor også Næstved Biografteater i Jernbanegade (i dag Bio, Kattebjerg) havde filmen på programmet. Det lokale biografteater var forberedt på et større rykind, hvilket fremgik af annoncerne i de lokale dagblade.

"Denne Fyrtårns- og Bivognsfilm bliver her ca. 3 uger med 4 forestillinger dagligt. Der lukkes kun ind ved forestillingens begyndelse, og politiet vil regulere adgangen, så trængsel undgås."


Således slutter denne lille beretning om Fyrtårnet og Bivognens besøg i Karrebæksminde i sommeren 1924, og den berømte - og berygtede - nedbrændning af Karrebæksminde Mølle. Ekstra Bladets rapporter på stedet får lov at få det sidste ord:

"Vi slutter med at fastslå, at møllebranden var en begivenhed, der sent vil glemmes på Næstvedegnen, den vil være stof til samtaleemne i mange år."


Besøg også
Galleri
Video: Fy & Bi i Karrebæksminde - dengang og nu (1924/2020)


Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (marts 2014 / redigeret juni 2022)


Kilder: NæstvedArkiverne, Næstved Tidende, Næstved Bladet, Ekstra Bladet, Det Danske Filminstitut, Wikipedia og Den Store Danske