Glumsø Biografteater åbnede den 17. juli 1923 og rundede sine første 100 år i 2023.
Det vides ikke med sikkerhed, hvornår opførelsen af biografbygningen - der er tegnet af Næstved-arkitekten Johannes Tidemand-Dal - påbegyndtes. Ifølge biografens 75-års jubilæumsskrift anses det for sandsynligt, at byggeriet gik i gang et års tid inden åbningen.
Det var Interessentskabet Glumsø Biograf som etablerede biografen og stod for driften i de første ti år. Ejerkredsen bestod af gårdejer Anders Andersen fra Åsø samt murermester N.P. Nielsen, barber P.W. Larsen, fabrikant Hans Peter Mathiassen og gårdejer Jens Erik Jensen - alle fra Glumsø.
Sidstnævnte var bedstefar til journalist og forfatter Lise Nørgaard. Som barn kunne hun således se film uden at betale 20 øre for en billet om eftermiddagen eller 35 øre om aftenen. I biografen så hun film med blandt andre Buster Keaton og Charles Chaplin. I 1925, som 9-årig, så hun 'Ben-Hur' og den film gjorde et stort indtryk.
”Mit hjerte brændte for Ramon Novarro i 'Ben-Hur'. Han var SÅ smuk. Han overgik alt andet. Novarro var sorthåret med et brændende blik, og han kæmpede de kristnes sag og kørte væddeløb med fire heste foran sin vogn. Vi måtte helst ikke lege med drenge for bedstefar. Han løb efter dem med sin stok, hvis han opdagede, vi alligevel gjorde det. Derfor dagdrømte jeg altid om, at Ramon Novarro ville komme forbi en dag, hvor bedstefar ikke var hjemme, så jeg kunne tage med ham," fortalte Lise Nørgaard i erindringsbogen 'De første 100 år' af Jacob Wendt Jensen fra 2017.
Interessentskabet trådte tilbage i 1933. Derefter overtog Georg Christensen ejerskabet og biografbevillingen. Han var bødker med værksted på hjørnet af Nyvej og Sorøvej, og var desuden uddannet telegrafist. Bødker Christensen var biografejer i de efterfølgende otte år.
Westh-Rasmussen kommer til byen
I 1941 købte fynboen Øjvind Westh-Rasmussen Glumsø Biograf, og sammen med sin kone Ellen drev han biografen i de næste 44 år. Øjvind Westh-Rasmussen var opvokset med sin fars biograf i Glamsbjerg på Vestfyn og havde således kendskab til branchen.
I slutningen af 1950'erne blev Øjvind Westh-Rasmussens far syg. Han forlod Glumsø og rejste tilbage til Fyn for at drive familiens biograf, som han senere overtog i 1962 efter faderens død. Han drev biografen i Glamsbjerg indtil 1982. I denne periode stod fru Westh-Rasmussen for Glumsø Biograf.
"Jeg havde aldrig lært det tekniske ved film. Dog med arrangeret hjælp udefra fandt det daglige arbejde efterhånden sin rutine," fortæller Ellen Westh-Rasmussen i biografens 75-års jubilæumsskrift fra 1998, hvor hun videre beretter:
"En dag, mens min mand var i Glamsbjerg, ringede ham og bad mig køre til Ringsted. Det var i 1980, og det viste sig, han havde købt Ringsted Kino i Tinggade. Nogen tid efter købte han også Bio i Ringsted, der lå skråt over for Kino. Der blev jeg gal i hovedet, nu kunne det være nok!"
Øjvind Westh-Rasmussen ejede dermed fire biografer. Fru Westh-Rasmussen stod for den daglige drift af biografen i Glumsø samt de to biografer i Ringsted, så hun havde mere end rigeligt at se til.
"Først sikrede jeg mig, at alt var i orden til aftenens forestillinger i Glumsø og Ringsted Bio. Derefter var jeg selv i Ringsted Kino, for der hørte spiritusbevilling med, så der skulle jeg være. Bygningen, hvori Ringsted Bio lå, ejedes imidlertid af Daells Varehus, og da den 5-årige kontrakt udløb, fornyedes den ikke. West Cinema i Glamsbjerg solgte min mand i 1982, og kom til Glumsø. Biografen her i byen afhændede vi i 1985, og den sidste vi havde, var Kino i Ringsted, indtil min mand døde i 1990," fortæller hun i jubilæumsskriftet, hvor de første spæde skridt til den selvejende institutions overtagelse af Glumsø Biograf beskrives således:
"En eftermiddag ringede det på døren i Østergade 28. Fru Westh-Rasmussen lukkede op, og på trappetrinet stod to unge mænd fra Glumsø, der høfligt præsenterede sig og spurgte, om hun havde interesse i forskellige arrangementer i biografen ud over film? Joh, svarede Fru Westh-Rasmussen, det kunne da nok være, men vil I ikke hellere købe hele biografen!"
Sådan startede forhandlingerne mellem initiativtagerne fra den nye biografgruppe og Øjvind og Ellen Westh-Rasmussen samt Suså Kommune med flere. Forhandlinger, der i sensommeren 1985 mundede ud i, at Westh-Rasmussen afviklede Glumsø Biograf til en selvejende institution med virke som biograf og kulturhus.
12 ildsjæle tager over
Den selvejende institution bag Glumsø Biograf & Kulturhus bestod af 12 ildsjæle med den rette mængde gåpåmod, og de gik straks i gang med at renovere og bygge om. Der blev anlagt scene foran lærredet, og bagerst i salen blev indrettet café-miljø og billet- og bardisk. Biografgruppens første formand var Lars Prætorius, der bestred hvervet fra åbningen i 1985 og frem til 1989, hvor han overtog biografen i Faxe. Han fortæller følgende om den første tid i Glumsø Biograf & Kulturhus i et interview i Sjællandske fra 2014:
"Miljøet omkring en biograf og det forretningsmæssige i det tiltalte mig. At få noget til at vokse i et lokalsamfund og at være med til at sætte et lokalsamfund på landkortet på forskellig vis. Jeg er jo ikke ekspert i film, og har ikke læst filmvidenskab på universitetet. Det er lige så meget drivet i at få sådan et kulturelt sted til at blive et rart sted at være for lokale borgere. At skabe noget, man måske ikke forventer. Jeg tænker tit på den tid. Det var sjovt, hyggeligt og lærerigt."
Glumsø Biograf & Kulturhus kom godt fra start og blev straks en publikumssucces. Der var to-tre forskellige film på plakaten hver uge, og biografen lagde desuden sal til tema-aftener, oplæsning, foredrag, koncerter og meget mere.
"Gruppen arbejde godt sammen, tog initiativer og hjalp hinanden. Dertil kom en stor publikumsinteresse, ja, folk stod ligefrem i kø for at komme ind. Det var selvfølgelig nyhedens interesse i begyndelsen, men vi havde også siden et stort og godt publikum. Biografgruppen og publikum smittede positivt af på hinanden. Når vi havde musikarrangementer, var musikerne næsten ikke til at drive hjem bagefter. Det var i øvrigt Lars (Prætorius, red.), der indførte traditionen med, at alle fra biografgruppen stod foran biografen og vinkede farvel, når musikerne drog afsted. Lars var god til at hygge om både gæster og optrædende," fortæller Margit Odin, som var en del af biografgruppen i årene 1985-1998, i biografens 75-års jubilæumsskrift.
Biografen har fortsat meget andet end blot almindelige biografforestillinger på programmet. For eksempel det årlige Open Air arrangement i Anlægget, Sodavands-diskotek for de 10-14-årige, Bøf, Bog og Bif i samarbejde med biblioteket og Café Rejseladen, interessante foredrag via livestreaming samt masser af livemusik med alt fra tunge guitarriff til dansk top.
Rockbandet ’Innocent Blood’ er et af de mange musikalske navne, der har underholdt på biografens scene. Guitarist Jesper Hofmann Lindahl er opvokset i Glumsø, og mindedes i Glumsø Ugeblad sine barndoms biografbesøg i forbindelse med en koncertoptræden i biografen i 2010:
"Det er sjovt at skulle spille her. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg sad her dengang Fru Westh stadig havde biografen, og jeg gik her også i filmklub, hvor vi sad på bænke og hvordan vi skulle blive enige om, at ingen af os skulle rykke os tilbage, fordi så væltede vi."
Jesper Hofmann Lindahl er i øvrigt far til skuespilleren Flora Ofelia Hofmann Lindahl, der er kendt fra filmene 'Du som er i himlen' og 'Birthday Girl'. Hun har besøgt biografen for at introducere begge film. I 2022 fortalte hun om rollen som pigen Lise i periodedramaet 'Du som er i himlen'. En præstation, der blev belønnet med skuespilprisen ved den anerkendte filmfestival i spanske San Sebastian. Hun gæstede atter Glumsø i 2024 i forbindelse med premieren på den nervepirrende krydstogt-thriller 'Birthday Girl'.
Farvel til Fru Bauer
Efter 89 år med analoge film blev Glumsø Biograf & Kulturhus digitaliseret i 2012. Inden biografgruppen kunne skifte den gamle kinomaskine - med øgenavnet Fru Bauer - ud med en digital kinomaskine, havde de kæmpet en hård kamp for at fremskaffe de godt 800.000 kroner, som det kostede at blive fuldt digitaliseret. Biografen var en kort overgang truet af lukning, men med hjælp fra blandt andre den lokale afdeling af Lions Club samt EU og Fødevarestyrelsens såkaldte LAG-pulje og Næstved Kommune, lykkedes det at nå målet. Glumsø Biograf var reddet og klar til at træde ind i den digitale tidsalder!
"Fremtiden ser lysende ud for den gamle biograf, som ikke bare har været en hyggelig ramme for fælles samvær og store oplevelser gennem mange generationer - den er også vores biograf - et af ankrene i et aktivt og levende lokalmiljø - tak til alle for deltagelse og opbakning i de sidste hektiske uger," lød det i en pressemeddelelse fra biografgruppen.
Der blev taget en værdig afsked med den gamle analoge kinomaskine i sommeren 2012. En flok af biografens venner, ført an af den gamle chefoperatør Jørgen Kvist, havde pyntet sig med gamle filmplakater, og fulgte Fru Bauer i et optog gennem byen til det nye hjemsted, Dansk Cykel & Knallert Museum. Undervejs blev der gjort holdt ved Café Rejseladen, hvor et hornorkester blandt andet spillede 'What a Wonderful World'.
Som en sjov lille krølle på historien kan det nævnes at den analoge tidsalder i Glumsø sluttede nøjagtig som den begyndte tilbage i 1923. Med en sort-hvid stumfilm. Den Oscar-vindende franske film ’The Artist’, som omhandler slutningen på stumfilmens æra, blev den sidste film, der blev vist på 35 mm spole på Fru Bauer, inden den gamle kinomaskine blev sendt på pension.
Besøg også
Galleri
På programmet
Billetter
Open Air i Glumsø
Galleri: Dansk Cykel & Knallert Museum, Glumsø
Tekst: Tim Østerlund Toftegaaard (september 2015 / redigeret maj 2024)
Kilder: Glumsø Biograf & Kulturhus, NæstvedArkiverne, Glumsø Ugeblad, Næstved Tidende/Sjællandske, erindringsbogen 'Lise Nørgaard – De første 100 år' af Jacob Wendt Jensen og sidst, men ikke mindst, Glumsø Biografs 75-års jubilæumsskrift af Jan Kronbach-Andersen fra 1998.