NÆSTVEDS BIOGRAFER

- biografhistorie fra Næstved, Fensmark, Lov og Glumsø

Glumsø Biograf & Kulturhus (1923- )

Billede

Glumsø Biografteater åbnede den 17. juli 1923. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår opførelsen af bygningen tog sin begyndelse, men ifølge biografens 75-års jubilæumsskrift anses det for sandsynligt, at byggeriet påbegyndtes godt et år inden åbningen - i sensommeren 1922. Biografen i Østergade er tegnet af den kendte Næstved-arkitekt Johannes Tidemand-Dal.

Det var ”Interessentskabet Glumsø Biograf” som etablerede biografen og stod for driften i de første ti år. Ejerkredsen bestod af gårdejer Anders Andersen fra Åsø samt murermester N.P. Nielsen, gårdejer Jens Erik Jensen, barber P.W. Larsen og fabrikant Hans Peter Mathiassen - alle fra Glumsø.

Det fem mand store interessentskab trådte tilbage i 1933. Derefter overtog Georg Christensen ejerskabet. Han var bødker med værksted på hjørnet af Nyvej og Sorøvej, og var desuden uddannet telegrafist. Bødker Christensen var biografejer i de efterfølgende otte år.

I 1941 købte fynboen Øjvind Westh-Rasmussen Glumsø Biograf, og sammen med sin kone Ellen drev han biografen i de næste 44 år. Øjvind Westh-Rasmussen var opvokset med sin fars biograf i Glamsbjerg på Vestfyn og havde således kendskab til branchen.

I slutningen af 1950'erne blev Øjvind Westh-Rasmussens far syg. Han forlod atter Glumsø og rejste tilbage til Fyn for at drive familiens biograf, som han senere overtog i 1962 efter faderens død. Han drev biografen i Glamsbjerg indtil 1982. I denne periode stod fru Westh-Rasmussen for Glumsø Biograf.

"Jeg havde aldrig lært det tekniske ved film. Dog med arrangeret hjælp udefra fandt det daglige arbejde efterhånden sin rutine," fortæller Ellen Westh-Rasmussen i biografens 75-års jubilæumsskrift fra 1998, hvor hun videre beretter:

"En dag, mens min mand var i Glamsbjerg, ringede ham og bad mig køre til Ringsted. Det var i 1980, og det viste sig, han havde købt Ringsted Kino i Tinggade. Nogen tid efter købte han også Bio i Ringsted, der lå skråt over for Kino. Der blev jeg gal i hovedet, nu kunne det være nok!"

Øjvind Westh-Rasmussen ejede dermed hele fire biografer. Fru Westh-Rasmussen stod for den daglige drift af biografen i Glumsø samt de to biografer i Ringsted, så hun havde mere end rigeligt at se til.

"Først sikrede jeg mig, at alt var i orden til aftenens forestillinger i Glumsø og Ringsted Bio. Derefter var jeg selv i Ringsted Kino, for der hørte spiritusbevilling med, så der skulle jeg være. Bygningen, hvori Ringsted Bio lå, ejedes imidlertid af Daells Varehus, og da den 5-årige kontrakt udløb, fornyedes den ikke. West Cinema i Glamsbjerg solgte min mand i 1982, og kom til Glumsø. Biografen her i byen afhændede vi i 1985, og den sidste vi havde, var Kino i Ringsted, indtil min mand døde i 1990," fortæller hun i jubilæumsskriftet, hvor de første spæde skridt til den selvejende institutions overtagelse af Glumsø Biograf beskrives således:

"En eftermiddag ringede det på døren i Østergade 28. Fru Westh-Rasmussen lukkede op, og på trappetrinet stod to unge mænd fra Glumsø, der høfligt præsenterede sig og spurgte, om hun havde interesse i forskellige arrangementer i biografen ud over film? Joh, svarede Fru Westh-Rasmussen, det kunne da nok være, men vil I ikke hellere købe hele biografen!"

Sådan startede forhandlingerne mellem initiativtagerne fra den nye biografgruppe og Øjvind og Ellen Westh-Rasmussen samt Suså Kommune med flere. Forhandlinger, der i sensommeren 1985 mundede ud i, at Westh-Rasmussen afviklede Glumsø Biograf til en selvejende institution med virke som biograf og kulturhus.

Den selvejende institution bag Glumsø Biograf & Kulturhus bestod af 12 ildsjæle med den rette mængde gåpåmod, og de gik straks i gang med at renovere og bygge om. Der blev anlagt scene foran lærredet, og bagerst i salen blev indrettet café-miljø og billet- og bardisk.

Biografgruppens første formand var Lars Prætorius, der bestred hvervet fra åbningen i 1985 og frem til 1989, hvor han overtog biografen i Faxe. Han fortæller følgende om den første tid i Glumsø Biograf & Kulturhus i et interview i Sjællandske fra 2014:

"Miljøet omkring en biograf og det forretningsmæssige i det tiltalte mig. At få noget til at vokse i et lokalsamfund og at være med til at sætte et lokalsamfund på landkortet på forskellig vis. Jeg er jo ikke ekspert i film, og har ikke læst filmvidenskab på universitetet. Det er lige så meget drivet i at få sådan et kulturelt sted til at blive et rart sted at være for lokale borgere. At skabe noget, man måske ikke forventer. Jeg tænker tit på den tid. Det var sjovt, hyggeligt og lærerigt."

Glumsø Biograf & Kulturhus kom godt fra start og blev straks en publikumssucces. Der var to-tre forskellige film på plakaten hver uge, og biografen lagde desuden sal til tema-aftener, oplæsning, foredrag, koncerter og meget mere.

Margit Odin, som var en del af biografgruppen i årene 1985-1998, bidrager med følgende fortælling om den selvejende institutions ”pionerår” i biografens 75-års jubilæumsskrift:

"Gruppen arbejde godt sammen, tog initiativer og hjalp hinanden. Dertil kom en stor publikumsinteresse, ja, folk stod ligefrem i kø for at komme ind. Det var selvfølgelig nyhedens interesse i begyndelsen, men vi havde også siden et stort og godt publikum. Biografgruppen og publikum smittede positivt af på hinanden."

"Når vi havde musikarrangementer, var musikerne næsten ikke til at drive hjem bagefter. Det var i øvrigt Lars (Prætorius, red.), der indførte traditionen med, at alle fra biografgruppen stod foran biografen og vinkede farvel, når musikerne drog afsted. Lars var god til at hygge om både gæster og optrædende," fortæller Margit Odin.

Senere bød Glumsø Biograf & Kulturhus på nye tiltag som for eksempel det årlige Open Air arrangement i Anlægget, Sodavands-diskotek for de 10-14-årige samt spillestedet ”Onkel Møller”.

Københavnerbandet ”Innocent Blood” er et af de mange musikalske navne, der har underholdt på biografens scene gennem årene. Guitarist Jesper Hofmann Lindahl er opvokset i Glumsø, og mindedes i Glumsø Ugeblad sine barndoms biografbesøg i forbindelse med en koncertoptræden hos ”Onkel Møller” i 2010:

"Det er sjovt at skulle spille her. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg sad her dengang Fru Westh stadig havde biografen, og jeg gik her også i filmklub, hvor vi sad på bænke og hvordan vi skulle blive enige om, at ingen af os skulle rykke os tilbage, fordi så væltede vi."

Efter 89 år med analoge film blev Glumsø Biograf & Kulturhus digitaliseret i 2012. Inden biografgruppen kunne skifte den gamle kinomaskine - med øgenavnet ”Fru Bauer” - ud med en digital kinomaskine, havde de kæmpet en hård kamp for at fremskaffe de godt 800.000 kroner, som det kostede at blive fuldt digitaliseret.

Biografen var en kort overgang truet af lukning, men med hjælp fra blandt andre den lokale afdeling af Lions Club samt EU og Fødevarestyrelsens såkaldte LAG-pulje og Næstved Kommune, lykkedes det at nå målet. Glumsø Biograf var reddet og klar til at træde ind i den digitale tidsalder!

"Fremtiden ser lysende ud for den gamle biograf, som ikke bare har været en hyggelig ramme for fælles samvær og store oplevelser gennem mange generationer - den er også vores biograf - et af ankrene i et aktivt og levende lokalmiljø - tak til alle for deltagelse og opbakning i de sidste hektiske uger," lød det i en pressemeddelelse fra biografgruppen.

Som en sjov lille krølle på historien kan det nævnes at den analoge tidsalder i Glumsø sluttede nøjagtig som den begyndte tilbage i 1923. Med en sort-hvid stumfilm. Den Oscar-vindende franske film ”The Artist”, der omhandler slutningen på stumfilmens æra, blev den sidste film, som blev vist på 35 mm spole på ”Fru Bauer”, inden den gamle kinomaskine blev sendt på pension. Den - eller rettere hun - står nu udstillet på Glumsø Cykel- og Knallertmuseum (se galleriet).


Tekst: Tim Østerlund Toftegaaard (september 2015)


Kilder: Glumsø Biograf & Kulturhus, NæstvedArkiverne, Glumsø Ugeblad, Lokalavisen Ringsted, Næstved Tidende/Sjællandske og sidst, men ikke mindst, Glumsø Biografs 75-års jubilæumsskrift af Jan Kronbach-Andersen fra 1998.