NÆSTVEDS BIOGRAFER

- biografhistorie fra Næstved, Fensmark, Lov og Glumsø

Tema: Området ved Fønix Teatret - fra landsbyidyl til trafikknudepunkt

Billede

Hvor lå Fønix Teatret? Det er et spørgsmål, som dukker op med jævne mellemrum. Dette tema - med undertitlen ”fra landsbyidyl til trafikknudepunkt” - vil forsøge at give svaret i tekst og billeder.

Fønix Teatret åbnede den 23. oktober 1924 på Slagelsevej (dengang Lille Næstved Gade). Biografdirektør Viggo Alfred Ewald Petersen kunne ikke opnå biografbevilling i Næstved Kommune (Præstø Amt) og opførte derfor sin biograf i Herlufsholm Kommune (Sorø Amt).

Dengang lå Slagelsevej og landsbyen Lille Næstved på den ene side af Susåen, mens Brogade og købstaden Næstved lå på den anden side af Sjællands længste å. Området var på den tid blot bundet sammen af Storebro (se billeder i galleriet).

Ewald Petersen byggede sit nye biografteater så tæt på Næstved, Storebro og Susåen som det var muligt og placeringen ved kanten af Susåen gjorde at Fønix Teatret i folkemunde blev kaldt ”Floden”.

I 1936 blev Susåen ledt ind i to store betonrør i forbindelse med opførelsen af Næstved Havn. Storebro blev fjernet og Havnegade blev anlagt ovenpå betonrørene. Lille Næstved var nu landfast med købstaden via det nyanlagte Brogadekryds, som det dengang blev kaldt.

Meningerne om rørlægningen af Susåen var mange. Blandt andet skrev den lokale kunstmaler Harald Essendrop følgende om byens nye havn og Susåen:

"Den gamle, idylliske havn er nu afløst af moderne cementkajer og kraner. Nå - man kan ikke få alt - noget må ofres for andet, og det nye havneanlæg har også sin skønhed. Desværre fulgte med, at åen blev rørlagt - det var vel nødvendigt - men hvor havde det været et stort aktiv for byen, om man havde kunnet bevare åløbet, fra Storebro og videre forbi bredstræderne og den gamle præstegårdshaves store træer," lød ordene fra Essendrop, mens Svend Holst gav denne maleriske beskrivelse af området ved den gamle Suså i Diskontobankens 100 års jubilæumsskrift:

"Ingeniørernes dygtighed og snilde sejrede - men man må have lov til, som gammel næstveder at sige, at til gengæld græd poesiens gode fe bitre tårer, for med denne rørlægning af Susåen forsvandt en idyl af karat: de skønne gamle haver med deres charmerende baggrund i Susåen på dens vej op til Gamle Maglemølle. Her havde Vor Herre sandelig skabt en yndefuld plet, som man af fuldt hjerte sagde tak for. Endog naturen ydede sit bifald. På begge sider af åen bukkede de knudrede træer anerkendende kronerne helt ned mod vandspejlet, og yndige blomster i alle regnbuens farver nikkede sødt i takt, når små sagte skvulp kærtegnede åbreddens rige vegetation, så smukt beskrev."

Brogadekrydset blev udvidet i flere etaper i de efterfølgende år. I 1941 kunne Næstved Tidende berette at: "De ejendomme, der nu skal nedbrydes for at gøre plads til den omfattende gaderegulering, er paa nordre side ejendommen tilhørende Fønix Teatret, Slagtermester Viggo Nielsen og Murer Niels Olsen, samt paa den søndre side hjørneejendommen tilhørende Sadelmagermester Hansen (hjørneejendommen ved Karrebækvej).

I 1958 kom turen til ejendommen på hjørnet af Slagelsevej og Havnegade på modsatte side af Fønix Teatret. Bygningen blev nedrevet for at skabe mere plads i det befærdede kryds.

"Et af de farligste kryds i Næstved: Brogadekrydset, bliver nu mindre farligt, idet man nu er i færd med at nedrive Malermester Kanns ejendom paa hjørnet af Slagelsevej og Havnegade. Der vil ikke blive opført nogen ny bygning, men formentlig skal tomten med tiden fremtræde som et lille anlæg, og der vil bidrage sit til at gøre krydset mere overskueligt. Den ejendom, som nu falder, laa i sin tid idyllisk ved en ganske anden færdselsaare end den hektisk trafikerede Havnegade; den laa ved Susaaens bred ved Storebro, og den har magen en gang set broen hæve sig for havnedamperne, naar de kom slæbende med tungt lastede kommunale pramme indeholdende parpirmasse eller kul til Magle Mølle - Gamle Magle Mølle," skrev Næstved Tidende.

Trafikken var stødt stigende og der kom stadig mere pres på Brogadekrydset som blev Næstveds første lysregulerede trafikkryds. Det skete fredag den 15. juli 1960, da den nyophængte lyskurv over krydset blev sat i gang præcis kl. 11.00. I Næstved Tidende kunne nedenstående læses:

"I formiddag kl. 11 igangsættes lyskurven, som forlængst er ophængt over Fønix-teater-krydset, hvor Havnegade-Slagelsevej-Magle Møllevej og Brogade mødes i et saa vanskeligt trafikpunkt, at det ofte er trafikknudepunkt. Men nu skulle alle vanskeligheder være overstaaet, blot alle trafikanter retter sig efter lyskurvens signaler. Den trefarvede regulering fungerer paa ugens første fire dage fra kl. 7.30 til 18.00, fredag til kl. 20 og lørdag kun til klokken 14. Uden for de her nævnte perioder blinker lyskurven gult [...].

"Der er nu gjort et behjertet og nøje gennemtænkt forsøg paa at tilvejebringe en regulering af trafikken i dette kryds saaledes at det ikke længere er ”Junglens lov”, men den almindelige danske færdselslov, der bliver gældende, hvilket forhaabentlig vil indebære, at der sker færre ulykker," skrev det lokale dagblad.

I begyndelsen af 1971 blev der givet bevilling til en større udvidelse af krydset. Det var lig med et farvel til Fønix Teatret efter 47 år med film ved Susåen.

"Første skridt til udvidelsen er for så vidt allerede taget, idet de nye lygtepæle på Havnegade er rykket et godt stykke tilbage på fortorvet, så de ikke kommer til at stå i vejen for selv udvidelsen," berettede Næstved Tidende, som videre skrev:

"Udvidelsen kommer til at gå ud over en del af bygningerne, der støder op til krydset. Først og fremmest kommer det til at gå ud over Fønix Teatret, der i de sidste mange år har stået i skyggen af nedrivningstruslen [...]. Med Fønix Teatret forsvinder et af Næstveds særpræg, den gamle biograf med guldfuglen over lærredet og stjerner på det blå loft. Samtidig forsvinder den lille gårdidyl ved siden af biografen med stengærdet og det gamle hyldetræ."

Fønix Teatret lukkede i juli 1971 og blev revet ned få måneder senere. Det nye store Fønix-kryds som vi kender i dag - opkaldt efter biografen - blev indviet i 1972. Se områdets markante ændringer gennem årene i galleriet på linket herunder - fra landsbyidyl til trafikknudepunkt


Om galleriet...
For at give det rette billede af hvordan området langs den nuværende Havnegade så ud i gamle dage, starter galleriet ved Det Gule Pakhus og bevæger sig ned til Storebro/Fønix-krydset. Mange af de nutidige billeder er ikke taget fra nøjagtig samme placering som datidens fotografer. Jeg har valgt at træde et par skridt tilbage for overblikkets skyld, men også af rent praktiske oversager som f.eks. at det er svært at tage billeder midt i Fønix-krydset.

Alle galleriets ældre billeder samt det sidste før/nu billede: NæstvedArkiverne.
Pånær: *Larz Mads Nielsen og **Frans Rasmussen.
Alle nye billeder: Tim Østerlund Toftegaard.


Find temaets galleri i menuen øverst på siden!


Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (september 2016 / redigeret januar 2017)


Kilder: NæstvedArkiverne, Næstved Tidende/Sjællandske, Næstved Havn, huse-i-naestved.dk og følgende bøger: ”Omkring Næstved” (1966) af Harald Essendrop, ”Næstved Diskontobank 1871-1971” (1971) af Svend Holst og ”Det hændte i Næstved” (1985) af Otto Elbo.