NÆSTVEDS BIOGRAFER

- biografhistorie fra Næstved, Fensmark, Lov og Glumsø

Tema: Engang var der fire...

Billede

Engang var der fire, så tre, så var der to og til sidst var der blot én biograf tilbage i Næstved.

Byens biografhistorie tog sin begyndelse i 1906, hvor Biograf Theatret (senere Bio) åbnede i Jernbanegade. I 1913 fulgte Industri Biografen (senere Kino) ligeledes i Jernbanegade, og i 1924 åbnede Fønix Teatret på Slagelsevej. De tre biografer kæmpede om biografgængernes gunst i de følgende 30 år, indtil Scala Teatret åbnede på Jørgen Jensens Vej i 1954. Næstved havde således fire biografer op gennem 1950'erne og 1960'erne.

I 1971 blev tallet reduceret til tre, da Fønix Teatret måtte lukke for at give plads til en udvidelse Fønix-krydset, der allerede dengang var et af byens trafikknudepunkter.

"Udvidelsen kommer til at gå ud over en del af bygningerne, der støder op til krydset. Først og fremmest kommer det til at gå ud over Fønix Teatret, der i de sidste mange år har stået i skyggen af nedrivningstruslen. Samtidig forsvinder den lille gårdidyl ved siden af biografen med stengærdet og det gamle hyldetræ," skrev Næstved Tidende, da lukningen af ”flod-biografen” var en realitet.

Med nedrivningen af Fønix Teatret var der ikke bare én, men to ledige biografbevillinger i den tidligere Herlufsholm kommune, men biografdirektør Erna Ewald Petersen slog fast, at familien Ewald Petersen ikke var interesseret i at opføre et nyt biografteater.

"Det bliver et farvel for altid. Jeg afgiver bevillingen, og tror ikke at jeg vil begynde forfra igen med opbygningen af en ny biograf," sagde hun til Næstved Tidende på dagen, hvor biografen ved Susåen lukkede efter 47 år i filmens tjeneste.

Næstveds biografgængere havde stadig tre biografer - med samme antal sale - at vælge mellem. I 1976 blev tallet af sale dog forøget, da Bio byggede om og åbnede som multibiograf med tre sale under samme tag. Fem år senere blev der igen udvidet i biografbygningen på Kattebjerg, som nu havde hele fem sale. I sin nye skikkelse var Bio den eneste sjællandske biograf - uden for København - med fem sale.

"Multi-bio-systemet har gjort det hundrede gange sjovere at drive biograf. Man kan tilfredsstille publikum med et langt større udbud af film, der samtidig kan holdes meget længere på plakaten, da filmene kan flyttes til en sal, hvis antal pladser svarer til interessen for filmen," udtalte biografdirektør Annelise Hovmand til Næstved Tidende, da sal 4 og sal 5 stod klar i 1981.

Bio's ekspansion gjorde ondt på byens to øvrige biografer, og i 1983 måtte Flemming Iversen kaste håndklædet i ringen efter blot et enkelt år som ejer af Kino i Jernbanegade.

"Jeg er bogstaveligt talt løbet tør for film. Kino havde kun kontrakter med de fem mindste udlejningsselskaber, og de havde da også gode ting at byde på, men efter nøjagtig et år som biografejer har jeg nu vist dem alle sammen. Så har jeg selvfølgelig taget kontakt til de store selskaber, men har fået det svar, at de handlede med Bio. Jeg kunne kun få nogle af deres film, hvis Annelise Hovmand ville give dem fra sig. Og det har hun afvist meget skarpt, så nu er jeg i den fantastiske situation at have en biograf, men ingen film at vise i den. Jeg indrømmer, at jeg har tabt slaget. Men alligevel er jeg ikke bitter," fortalte Flemming Iversen til Næstved Tidende, hvortil Annelise Hovmand svarede:

"Det er stort set rigtigt, og for mig er det egentligt ikke nødvendigt at kommentere den sag, for det kunne virke som om jeg havde brug for at forsvare mig. Jeg tror ikke, at der er nogen reel mulighed for at drive Kino i Næstved. Sådan svarede jeg for et år siden, da jeg blev ringet op af en juridisk rådgiver for Flemming Iversen, som ville overtage biografen. Da jeg fik opringningen, henviste jeg straks spørgeren til Biografteaterforeningen, fordi jeg syntes det var forkert at forhøre sig hos mig som konkurrent. Men som sagt nævnte jeg som min personlige opfattelse, at der ikke var mange muligheder i Kino. Jeg havde selv kæmpet i 15 år for at få de film, jeg gerne ville vise publikum, og derfor kunne man ikke forvente, at jeg nu ville slippe nogle af dem. Jeg kunne selv bruge dem allesammen," lød det fra Annelise Hovmand.

Flemming Iversen var ærgerlig over, at Kino måtte lukke efter 70 år, men Kino-ejeren forsøgte at tage situationen med oprejst pande.

"Det er da klart, at jeg vil græde lidt, når jeg må lukke, for jeg havde håbet, at Kino kunne løbe rundt. Da jeg overtog den, var det ud fra en dyb interesse for film, men nu har jeg i et år kun mødt nederlag, og jeg har oplevet, hvordan monopolet i filmbranchen lever i bedste velgående. Jeg forstår godt, at Annelise Hovmand skal bruge mange film, når hun skal fylde fem biografer hver dag. Sådan er forretningen."

Der gik kun et år fra lukningen af Kino til Scala Teatret måtte lide samme skæbne. Biografen på Jørgen Jensens Vej måtte lukke og slukke i efteråret 1984 efter 30 års filmvisning.

"Jeg skylder mit publikum at fortælle, hvorfor jeg ikke har været i stand til at skaffe ordentlige film til Scala. Mange tror sikkert, jeg er en idiot, fordi jeg kører med gamle film. Når det ikke har været muligt at få gode film, skyldes det udlejningsselskabernes politik. Hovedparten af selskaberne stirrer sig blinde på en enkelt biograf, som får alt, hvad selskabet ejer og har. Det er oftest biografteatre med flere sale, der får filmene, og således også her i Næstved. Jeg er sikker på, at der ville være plads til Bio og Scala, hvis udlejerne førte en anden politik. Jeg har flere eksempler på film, der er startet i Scala og så er fortsat i Bio, hvor der er hele fem sale. Det betyder, at man kan vælge den størrelse sal, som passer til interessen," lød afskedssalutten fra Scala-direktør Kurt Kilde til Næstved Tidende.

"Jeg kan ikke forlange, at publikum skal komme i min biograf, når jeg kun kan vise noget bras. Og det har været meget vanskeligt at få fat i ordentlige film. Jeg har hovedsageligt været tvunget til at vise repriser. Og ingen kan i længden drive en biograf med gamle film," fortsatte Kurt Kilde, som ikke blot følte sig svigtet af udlejningsselskaberne, men også af kommunen:

"Jeg har flere gange bedt om at få en andel i ældreklubbernes mange filmarrangementer. Skole-bio har jeg heller ikke haft. Også på det område har Bio monopol i Næstved. Jeg tror, borgmesteren er enig med mig i, at sol og vind børe deles lige, men han har vel ikke kunnet gøre noget."

Kurt Kilde gav dog ikke kun Bio skylden for lukningen af hans biograf. Konkurrencen fra tv og video spillede også ind. Muligheden for at leje videofilm hos det voksende antal udlejningssteder overalt i byen kunne ses på biografernes billetsalg i starten af 1980'erne.

"Det ligger simpelthen så dårligt som aldrig før for biograferne efter konkurrencen fra video og tv," fortalte han allerede to år før lukningen af Scala blev en realitet.

Da Kurt Kilde slukkede for Scala Teatrets kinomaskine for sidste gang, var Bio byens eneste tilbageværende biograf, og på Næstved Tidendes spørgsmål om hvilke forpligtelser det førte med sig, lød Annelise Hovmands svar:

"Jeg har altid været den eneste i byen, der følte en pligt til at spille også mere kunstneriske film uden sikkerhed for det store publikum. Jeg har aldrig vist sådan noget som ”Den sadistiske Ilse i fangelejren”, og man kan godt holde det værste væk uden at lave censur. Stærke mænd skal have lov at se noget stærkt og romantiske unge noget romantisk."

"Jeg har ikke dårlig samvittighed, og jeg har ingen grund til at have det. Det har jeg sagt før, men jeg skal gerne gentage det. Jeg har ønsket at gøre Næstved til en premiereby, og derfor måtte jeg udvide biografen. Ellers havde vi stadig været bagefter Smørumnedre, når det gælder om at få aktuelle film frem. Nu har vi dem før Slagelse, Hillerød og Helsingør. Når man bygger om og kan køre filmene også den dag de ikke længere kan fylde en stor sal, så ligger der et tilbud til udlejerne. Og det vil selvfølgelig til en vis grad distancere en eventuel anden biograf i byen. Jeg havde dog troet, at der stadig ville have været plads til to biografkomplekser i Næstved, fordi der er en rimelig filminteresse som underlag. Men desværre viste det sig altså, at det ikke kunne gå," fortalte Annelise Hovmand til Næstved Tidende, kort efter Scala Teatret var lukket og slukket i 1984.

Annelise Hovmand fandt den rette opskrift på biografdrift i Næstved, og Bio var byens eneste biograf i de efterfølgende 28 år - frem til 2012 - hvor Nordisk Film Biografer åbnede en ny biograf med seks sale. Men dette nyere kapitel af Næstveds biografhistorie gemmer vi til en anden gang.


Besøg også temaets galleri med billeder og mere. Find linket i menuen øverst på siden!


Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (juni 2015)


Kilder: NæstvedArkiverne og Næstved Tidende.