NÆSTVEDS BIOGRAFER

- biografhistorie fra Næstved, Fensmark, Lov og Glumsø

Kort fortalt

Jeg støder indimellem på sjove, interessante og til tider skæve historier under min reseach på Næstveds biografhistorie. Hidtil har disse små fortællinger ikke fundet vej til siden, men fremover bliver de samlet herunder...



1913 - Hvad skal biografen hedde?

Næstved fik byens biografteater nummer to i februar 1913, da Industri-Teatret åbnede i Industribygningen på hjørnet af Jernbanegade og Teatergade.

Inden åbningen udskrev biografdirektør Wilhelm Rechendorff en konkurrence for at finde det rette navn til biografen. Førstepræmien var et årspartoutkort gældende til alle forestillinger. Rechendorff modtog cirka 150 forslag.

"Forslaget ”Industri-Biografen” indsendt af overlærer Ødum – den senere kendte forgrundsskikkelse i byens idrætsverden – fik førstepræmien. Lærer Ødum kunne altså gå gratis i biografen et helt år. Wilh. Rechendorff var dog så overvældet af forslagenes mængde, at han generøst uddelte endnu to partoutkort – dog kun gældende for et halvt år. Fru Sønderbye, Østergade, der – åbenbart inspireret af luftskibet Hansas nylige fart over Sjælland – havde foreslået ”Hansa-Teatret” og fru Willhelmine Schou, Købmagergade, der foreslog ”Triumf-Teatret”, blev de heldige," skrev Næstved Tidende i et tilbageblik i anledning af biografens 50 års jubilæum i 1963.

Andre forslag som ”Den røde lygte” og ”I den syvende himmel” samt det mundrette ”Biokinofotokosmovitarama” fandt til gengæld ingen nåde for juryens øjne.

Kort efter indvielsen ændredes navnet til Industri-Kinografen, og da biografen i 1918 flyttede til nye lokaler i Jernbanegade 21 blev navnet forkortet til Kinografen og senere til det velkendte Kino.



- - - - -


1940 - Skrækindjagende filmnavn
I ”de gode gamle dage” bragte Næstved Tidende omtale af samtlige film, der var på programmet i Næstveds biografer. Jeg har læst mig igennem hele årgange, hvor avisen fulgte det tilsendte pressemateriale til punkt og prikke. Det skete dog en sjælden gang imellem, at der røg en enkelt ”finke af panden”. Nedenstående eksempel er fra 1940, hvor Kino viste det amerikanske drama ”
Ungdom i Fare”. Det var bestemt ikke en titel, der faldt i skribentens smag:

"Det er synd og skam for denne film, at den skal behæftes med et saa skrækindjagende navn som ”
Ungdom i Fare”, for det er virkelig en film, der kunne fortjene et bedre skilt paa døren!"


- - - - -


1941 - Revolvermand pågrebet
"Nettet har i de sidste par dage strammet sig mere og mere om revolvermanden, der forleden i Næstved Bio foretog et mislykket ”Hold-up” overfor bilettør Carlsen," berettede Næstved Tidende i sommeren 1941, hvor det i avisen videre kunne læses:

"Revolvermanden viser sig at være en 19-aarig arbejdsmand paa Holmegaard Glasværk [...]. Han blev i dag genkendt af de unge mennesker, der i lørdags forsøgte at holde ham tilbage, umiddelbart efter at de havde frataget ham revolveren med de skarpe skud. Han blev taget med til politistationen."



- - - - -


1958 –- Fjernsyn i biografen
I 1950’erne fik biograferne en betydelig konkurrent i fjernsynet, og det kunne ses på billetsalget. I Glumsø fandt biografdirektør
Øjvind Westh-Rasmussen dog hurtigt en løsning på det problem.

"Før aftenens forestilling stillede han et tv-apparat op foran filmlærredet og inviterede publikum til at se tidens mest populære program ”Kvit eller dobbelt”. Så snart tv-programmet sluttede, kørte Westh-Rasmussen aftenens biograffilm, så folk kunne se, høre og bedømme forskellen på fjernsynet og biografkvaliteten i lyd og billede. Tv-apparater havde han nok af, eftersom han oprindelig var uddannet radiomekaniker og i 1958 havde åbnet en radioforretning over for kroen i Glumsø. Så hvad han mistede på biografen, tjente han ind på TV," fortælles det i Glumsø Biografs 75-års jubilæumsskrift.



- - - - -


1958 - Heldig Kino-datter på filmbesøg
"Fru Fortuna kan få de mærkeligste luner". Sådan indledte Næstved Tidende en historie om Kino's biografdirektør Tage Dahlerups 11-årige datter Elise, der vandt hovedpræmien i en konkurrence arrangeret af Nordisk Film.

"Da filmen ”
Andre Folks Børn” i efteraaret gik her i Næstved, var der en konkurrence løbende med mange fine præmier. En af de største gjaldt et besøg paa Nordisk Films Kompagnis studier i Valby, hvor ”Andre Folks Børn” for en stor del var optaget. Elise glæder sig nu, til hun i det nye aar skal besøge studierne og spise frokost med Inge Aasted (skuespiller, red.)," skrev avisen.


- - - - -


1959 - Dårlig omtale er bedre end ingen omtale…, eller…...
Som skrevet andetsteds på siden bragte Næstved Tidende omtale af alle film, som blev vist i Næstveds biografer. Nogle gange kneb det dog med at give en neutral omtale af filmene. For eksempel i august 1959, hvor Bio havde den tyske kriminalgyser ”
Massemorderen Dr. Crippen” på programmet. Biografen omtalte filmen som "”En gyser i topklasse med chok paa chok".” Men det var avisens skribent absolut ikke enig i. På filmens første spilledag kunne man læse følgende under overskriften ”Ikke mange gys i kriminalgyseren”:

"Den tyske kriminalfilm ”
Massemorderen Dr. Crippen” er ikke det man kunne vente sig, og ret mange gys forekommer ikke. Den virker paa mange maader ikke særlig overbevisende, og mange af scenerne lader sig naturligvis kun udføre paa film."

Historien melder intet om biografdirektør Børners begejstring for ”anmeldesen”, der næppe hjalp med at fylde sæderne på Kattebjerg (dengang Ny Østergade).


- - - - -


1960 - Cliff Richard med striptease-piger
Kino havde lokal premiere på Cliff Richard-filmen
”Expresso Bongo”, og præsenterede den med ordene: "”Hårdkogte grammofonkonger og små striptease-piger i et strålende satirisk lystspil”". Næstved Tidendes udsendte var dog ikke videre imponeret over filmen, der var stemplet ”Forbudt for børn”.

"Der er mange sjove og morsomme scener i denne engelske film, der er lavet som en satirisk beretning om det haardkogte liv, der føres indenfor forlystelsesbranchen i London. Filmen er festlig og morsom paa visse punkter, men virker lidt lang. Hvad striptease-pigerne har at gøre i filmen er ikke til at finde ud af. Dem kunne man godt have undværet. De er aabenbart kun med for at lokke ”husarerne” ind."



- - - - -


1962 - Tobakstyveri og ravage i Glumsø Bio
Året 1962 var blot få dage gammelt, da Glumsø Bio havde natteligt besøg af ubudne gæster. Næstved Tidende kunne berette følgende:

"I kiosken i forhallen har tyvene stjålet tobaksvarer for ca. 10 kr. Endvidere har gerningsmændene moret sig med at lave ravage i operatørrummet, og alt tyder på, at der er tale om nogle drengestreger. Kriminalpolitiet arbejder med sagen."



- - - - -


1963 - Biografdirektør leverede lydkulisser

A. C. Børner, biografdirektør for Bio, fyldte 80 år og Næstved Tidende så ved den lejlighed tilbage på den tidligere boghandlers liv og virke. Børner overtog direktørsædet i Bio i 1940, men havde, ifølge avisen, allerede stiftet bekendskab med biografverdenen mange år forinden:

"Børners forhold til fru Filmia - eller hvad nu filmens muse hedder - skriver sig helt tilbage til årene som boghandlermedhjælper hos Hinding (i 1910'erne, red.), der begyndte biografvirksomhed i Jernbanegade omkring 1906. Børners opgave var af medhjælpende art: han leverede lydkulisser til de gamle stumfilm: lynene, tordenen, frembragte hestetrampen ved hjælp af to stykker træ, klirrede med tallerkener og havde travlt når seksløberne knaldede. Desuden måtte han afløse operatøren ved håndsvinget nu og da," lød det om Børners tidlige biografår.



- - - - -


1969 - Danske film i TV

"Der kommer danske film i TV fra 1. maj i år. I aftes vedtog Radiorådet på sit lukkede møde en aftale med danske filmproducenter om en to-årig aftale til to millioner kroner." Sådan skrev Næstved Tidende i foråret 1969.

Danmarks Radio måtte ifølge aftalen vise 10 danske film om året. Der var tale om film, som var produceret før 1949. Fire af de ti film måtte sendes på biografløsedage dage som f.eks. 1. juledag, mens de øvrige måtte vises tirsdag, onsdag eller torsdag.



- - - - -


1969 - Film og dans i Bio
"Det er synd, at en biograf kun skal bruges til at se film i. En biograf skal være et naturligt fritidscentrum." Med disse ord satte biografdirektør Annelise Hovmand gang i et nyt initiativ i Bio Næstved, hvor hun inviterede til film og dans hver anden lørdag.

"Et helt specielt biograf-program starter på lørdag i Bio, hvor ”Diskotek Mobilia” tager opstilling i foyeren. Eftermiddagen indledes med et Top 10-program, hvor de 10 bedste af de nye plader skal vælges. Derefter bliver der en halv times film... Herefter kommer diskoteket rigtig i funktion, for der bliver dans i foyeren, næsten lige til første aftenforestilling begynder," skrev Næstved Tidende, hvor det videre kunne læses:

"Så vidt vides er det første gang herhjemme, sådan et arrangement har været på programmet i en biograf."


- - - - -


1971 - Farvel til Fønix og gårdidyl
Bevillingen til en udvidelse af Fønix-krydset blev udstedt i begyndelsen af 1971. Det var lig med et
farvel til Fønix Teatret
på Slagelsevej, og i Næstved Tidende kunne man læse følgende:

"Udvidelsen kommer til at gå ud over en del af bygningerne, der støder op til krydset. Først og fremmest kommer det til at gå ud over Fønix Teatret, der i de sidste mange år har stået i skyggen af nedrivningstruslen [...]. Med Fønix Teatret forsvinder et af Næstveds særpræg, den gamle biograf med guldfuglen over lærredet og stjerner på det blå loft. Samtidig forsvinder den lille gårdidyl ved siden af biografen med stengærdet og det gamle hyldetræ. Til gengæld bliver der en plads ledig til en ny biograf. En biograf, hvis opførelse, der kan være god grund til at vente, idet der med Fønix' nedrivning bliver to ledige bevillinger i Herlufsholm kommune."



- - - - -


1974 - Konkurrence fra tysk tv
Under overskriften ”Flere går i biograferne trods tysk tv’s spillefilm” beretter Næstved Tidende i begyndelsen af 1974, at biograferne oplever fremgang, trods konkurrence fra et stigende antal fællesantenne-anlæg, og dermed muligheden for at se spillefilm over tysk tv.

"Går der en god film i biografen kommer folk, lige meget hvad der er i tv. Det er min erfaring, at antallet af biografgængere er begyndt at stige indenfor det sidste års tid. TV vil aldrig kunne gøre det samme som biograferne," fortalte Annelise Hovmand, biografdirektør i Bio, til avisen.

I Scala Teatret kunne man også mærke stor fremgang i antallet af biografgængere.

"Jeg tror dog ikke, at det er noget helt nyt. Det er i løbet af de sidste par år, at folk igen er blevet mere interesseret i at gå i biografen. Det er vanskeligt at give en forklaring herpå. Men jeg tror, at det kan være, fordi folk keder sig. Mange går arbejdsløse og en af de billigste og letteste måder at komme i kontakt med andre på er at gå i biografen. Jeg synes dog, at det kan mærkes, når der er en spillefilm i tysk tv. Så svigter besøget lidt. For 4-5 år siden var situationen imidlertid langt værre," lød forklaringen fra Scala Teatrets direktør Grethe Larsen.


- - - - -


1975 - På job med operatøren

Jørgen Haurum, chefoperatør i Scala Teatret, kunne fejre 40 års jubilæum i faget, og var dermed Næstveds ældste og mest rutinerede operatør. Næstved Tidende bragte i den anledning en jubilæumsartikel og der kunne man bl.a. læse om filmoperatørens daglige rutiner:

"Når operatøren møder på jobbet omkring klokken halv syv, går han straks i gang med at pakke filmrullerne ud, og tørre støv af de to store 35-millimeter fremvisere. De skal være helt støvfri, idet den meget fine mekanik ellers slides for hårdt, ligesom støv på filmen resulterer i store mærker på lærredet. Derefter gøres det tredje apparat i rummet, et kulbueapparat med adskillige år på bagen, klar til brug. Det bruges kun som lysbilledfremviser af de lokale handlendes reklamelysbilleder. I modsætning til de moderne apparater skal operatøren være meget omhyggelig med indstillingen af kulbuelyset, som i princippet anvendtes f. eks. under anden verdenskrig i projektører og lignende..."

"Et håndtag på væggen bruges, når lyset dæmpes – så trækker operatøren i forskellige betjeningsgreb på fremviseren og filmen er i gang. En rulle film varer omkring 20 minutter, og i den tid sættes den næste rulle parat i den anden fremviser. Når rullen er ved at køre færdig, viser der sig i filmlærredets højre side en række runde lyspletter, der nøjagtigt fortæller operatøren, hvornår den anden film skal sættes i gang. I samme øjeblik slukkes der for lyset i den første fremviser, og således opdager publikum så godt som aldrig, at skiftet er sket."             


- - - - -


1978 - ”Move over” fra Scala til Bio
Astrid Henning Jensens film ”
Vinterbørn” var på programmet i Scala Teatrets enlige sal i næsten to måneder. Mere end 18.000 fra hele Sydsjælland indløste billet til filmatiseringen af Dea Trier Mørchs roman i biografen på Jørgen Jensens Vej.  Annelise Hovmand fra Bio troede dog så meget på filmen, at hun satte den på programmet i den ene af biografens tre sale, så snart den var taget af plakaten i Scala.

"Det er første gang en biografejer på Sjælland vover et ”move over”, sådan som det ofte sker i København, hvor mindre biografteatre overtager publikumssuccesser, når de er udspillede på de store teatre," kunne det læses i Næstved Tidende.



- - - - -


1976 - Tre biografer i samme ejendomskompleks

Samtidig med at Bio kunne fejre 25 års jubilæum på Kattebjerg, byggede biografdirektør Annelise Hovmand om, så der ikke længere var en, men hele tre biografer i det samme ejendomskompleks. Biografdirektørens kongstanke var, at skabe et biografmæssigt og teatermæssigt kulturcenter i Næstved. Et udflugtsmål for hele familien, hvor man kunne vælge et repertoire efter sin egen smag og alligevel være sammen.

"I hovedbiografen vil man fortsat holde sig til det repertoire, man hidtil har kørt, mens man i de to små biografer udelukkende vil koncentrere sig om kvalitets-, serie-, og emnefilm samt opsøgende og skabende børneteater. Foyeren skal også bruges til teaterformål, fortrinsvis til de grupper, der ønsker at få publikum draget direkte ind i forestillingen," skrev Næstved Tidende om ”den nye” Bio anno 1976.



- - - - -


1982 - Operatør, værtshusholder og biografejer
Scala Teatrets direktør
Kurt Kilde fyldte 60 år i 1982, og blev portrætteret i Næstved Tidende med disse ord:

"I 1945 fik han job som operatør i en biograf i Hvidovre og havde derefter ansættelse ved forskellige andre københavnske biografer [...]. Kurt Kildes mål var at få sin egen biograf, men bevillingerne hængte ikke på træerne. I stedet startede han og hans hustru Valkyriebiografen, en rejsende bio, som gav forestillinger rundt om i de små byer. Efter 11 år på farten fik han bevilling til Kosmorama i Skælskør, men det var på et tidspunkt, hvor farve-tv for alvor begyndte at gøre sig gældende, og konkurrencen var svær at hamle op med i så lille en by."

Siden fulgte en periode som værtshusholder i Aalborg og filmoperatør i københavnske 3 Falke Bio og Alexandra Teatret, inden Kurt Kilde i 1979 overtog Scala Teatret.

"I de forløbne tre år har han drevet biografen på Jørgen Jensens Vej og håber at kunne fortsætte endnu en årrække, selv om han erkender, at vanskelighederne er store. Kurt Kilde forsøger at køre et repertoire, der imødekommer både et yngre og ældre publikum, og det er de lette og populære film, han i første række satser på," skrev avisen om fødselaren på Jørgen Jensens Vej.



- - - - -


1983 - Rumvæsen skabte kø
Steven Spielberg-filmen ”
E.T.” havde dansk biografpremiere i julen 1982. I Næstved kunne filmen med det lille rumvæsen ses i Bio, og folk valfartede til Kattebjerg fra hele Sydsjælland. Det gav travlhed ved billetlugerne fra premieredagen 2. juledag og et langt stykke ind i 1983.

"Klokken er 19.08. Stormen mod billetlugerne har netop lagt sig. Den sidste kunde var en ung mand fra Vordingborg, som tyve minutter tidligere havde stået i kø for at købe billetter til aftenens første forestilling. Da han efter tålmodig venten i rækken nåede frem til lugen, var alt udsolgt. Efter et øjebliks skuffelse, stillede den unge mand sig bag i køen en gang til. Da han atter nåede frem til lugen, købte han billet til en senere forestilling." Sådan skrev Næstved Tidende i en reportage fra køen i januar 1983.

90 procent af de 298 sæder, der dengang var i sal 1, var reserveret i forvejen. Alligevel strakte køen sig i filmens første spilleuger så langt, at den nåede ned langs flere af de nærliggende forretninger.

"Mange bliver utålmodige og bange for at deres bestilte billetter sælges til andre, når klokken alt for hurtigt nærmer sig film-start. Derfor går biografens personale med mellemrum ned langs køen for at fortælle, at alle får deres bestilte billetter," kunne det videre læses i det lokale dagblad.

”
E.T.” blev en kæmpesucces og trak mere end 1 million danskere i biografen. Filmen er stadig, mens disse linjer skrives (november 2015), blandt de ti mest sete film i de danske biografer.


- - - - -


1983 - Porno og karate i kamp mod sommeren
Sommeren 1983 bød på mange solrige dage og varme aftener. Det betød at der var langt mellem publikum i byens biografer.

"I de sidste 14 dage er der ikke kommet en sjæl - det vil sige, at der vel har været mellem fem og ti. Jeg må have penge med hjemmefra hver aften for at holde liv i biografen. Porno og karate er det eneste, der kan lokke lige nu. Men jeg aflyser ikke selv om det går skidt. Min indstilling er, at bare der kommer en enkelt tilskuer, så kører jeg filmen, for jeg vil ikke skuffe nogen," fortalte
Flemming Iversen, ejer af Kino i Jernbanegade, til Næstved Tidende.

Det gik ikke bedre hos Scala Teatret på Jørgen Jensens Vej. Biografdirektør Kurt Kilde kunne fortælle, at han måtte aflyse en aften, hvor der blot mødte to mennesker op. Der var én til første forestilling og én til anden.

"I søndags, da jeg altså måtte aflyse begge forestillinger spillede jeg dansk film ”
I tyrens tegn”. Den skulle ellers nok kunne trække, og når der ikke kom nogen, tror jeg ikke, det kun er vejrets skyld. Det ligger simpelthen så dårligt som aldrig før for biograferne efter konkurrencen fra video og tv," lød det fra Kurt Kilde.

Kun Annelise Hovmand i Bio på Kattebjerg var tilfreds med besøgstallet i biografens fem sale. Faktisk var hun overrasket over, at så mange gik ind i mørket fra de lyse sommeraftener.



- - - - -


1984 - Satellit-tv og video vinder over biografen
Scala Teatret på Jørgen Jensens Vej måtte dreje nøglen om i sensommeren 1984. Dermed var antallet af biografer i Næstved blevet reduceret fra tre til en på godt et år. Scala-direktør Kurt Kilde mente kort før lukningen, at også Bio ville gå en svær tid i møde.

"Når vi først får satellit-tv med mulighed for at vælge måske 25 kanaler, er der ikke publikum til fem sale. Et TV2 og den voksende interesse for video er også til skade for biograferne," fortalte den detroniserede biografejer til Næstved Tidende.



- - - - -


1992 - Nye stole fra Barcelona
Bio's store sal gennemgik en større modernisering. Byens biograf fik nye stole fra samme spanske leverandør, som havde leveret alle stole til den nyligt ombyggede idrætspark i København. De nye sæder i sal 1 var så gode at biografdirektør Annelise Hovmand valgte at kvitte sofarækken, som ellers havde været en del af biografen siden åbningen på Kattebjerg i 1951.

"Udvælgensen af stole til Bio's bedste sal skete med megen omhu. Foruden den førende fabrik i Barcelona, som netop har leveret 40.000 stole til Parken i København, så laver franskmændene også udmærkede stole. Men det blev Barcelona-stolene, fordi der er bedst støtte i ryggen. Stolene er er røde med tyk lækker polstring, og med usædvanlig god siddekomfort - så god at biografdirektør Annelise Hovmand valgte at sløjfe sofarækken midt i salen til fordel for de nye sæder," berettede Næstved-Bladet, som videre skrev:

"Moderniseringen af salen er omfattende... Biografdirektørens mand, arkitekt Carl Johan Nienstædt, er manden bag projektet. Loftet er samme farve som muslingeskaller, væggene er røde og lilla. Gulvtæppet er af tyk kvalitet og matcher naturligvis til stole og farverne på væggen."



- - - - -


1996 - Glumsø Biograf på Roskilde Festival
I sommeren 1996 flyttede biografen i Glumsø for en stund fra de vante omgivelser i Østergade til Roskilde Festivalen. Idéen om en festivalbiograf var opstået et år tidligere, og da to af de drivende kræfter bag Glumsø Bio, Gudrun Cordt og Jørgen Kvist, var involveret i en forening, der ejede et syvkantet cirkustelt, var de fysiske rammer på plads.

”Det er utroligt fascinerende at se festivalgæster, der har ligget fire dage i sprit, og som med morgenkaffen i hånden og små sammenknebne øjne ligger og ser
Bennys Badekar”, mens de så småt vågner,” forklarede den daværende formand for biografen, Brian Lüthje, til Næstved Tidende, som berettede følgende fra festivalpladsen:

”Kandelabre, gamle filmplakater og en ægte biografkontrollør i rød uniform og blanke knapper sørger for den rigtige stemning. Og til at ledsage de stumfilm, der er på programmet, er der hyret en klaverbokser [...] Fra ti morgen til ti aften under hele festivalen afløser den ene film den anden, og interessen indtil nu har været ganske overvældende. De store flokke, der trasker mod den gule og røde scene kan ikke undgå at få øje på biografen, og det har i høj graf smittet af på omsætningen.”

”Torsdag aften omsatte vi for over 15.000 kroner, og det er ret imponerende taget i betragtning af, at vi kun sælger kaffe, kage og saftevand. Så der er en chance for, at overskuddet i år er større end de 13,85 kr., det blev til sidste år,” lød det fra Jørgen Kvist.