NÆSTVEDS BIOGRAFER

- biografhistorie fra Næstved, Fensmark, Lov og Glumsø

Scala Teatret, Jørgen Jensens Vej (1954-84)

Billede

Scala Teatret åbnede i 1954 ved kommunelærer Ejnar Larsen. Biografen hørte, ligesom Fønix Teatret, under Herlufsholm Kommune, indtil kommunalreformen i 1970, hvor Herlufsholm ”smeltede” sammen med Næstved Kommune.

"Allerede i 1948 var Befolkningstallet i Herlufsholm Kommune steget saa stærkt, at der blev Muligheder for at opslaa endnu en Biografbevilling ledig. Den blev søgt af Lærer Ejner Larsen, og han fik den paa den betingelse, at han skulde opføre et nyt og moderne Biografteater i den østre Del af kommunen. Byggepladsen fandt han paa J. Jensensvej v. Transformerstationen, men videre var det umuligt at komme, idet de bevilgende Myndigheder lagde sig hindrende i Vejen, og først i Efteraaret (1953, red.) fik Ejner Larsen Tilladelse til at gaa i Gang med Biografteatret," skrev Næstved Tidende, da byggeriet af den nye biograf endelig kunne starte.

Opførelsen af Scala Teatret begyndte december 1953, og tirsdag den 19. oktober 1954 blev Næstveds fjerde biograf indviet. Den nyslåede biografdirektør Ejner Larsen bød velkommen ved åbningsreceptionen med følgende ord:

"Jeg har mange at takke for, at jeg i Dag endelig staar ved mit Maal. Jeg har af og til tvivlet paa, at det nogensinde skulde lykkes for mig, men hos mine nærmeste Medarbejdere har jeg aldrig mødt andet end Optimisme og inspirerende Energi. En særlig Tak til Arkitekt Reistrup, som under vort Samarbejde har været som en Far for mig. ”Sæt Dem ned, tag en Cigar og hold Kæft” var hans gode Raad til mig, naar jeg kom ud til ham med alle mine Problemer - og det hjalp."

Scala Teatrets første forestilling var den danske film ”En sømand gaar i land”. Dagen efter premiereforestillingen kunne følgende læses i Næstved Tidende:

"Det var under højtidelige Former, men samtidig med Fest og Humør, en Sømand gik i Land i Scala Teatret i Aftes, og det skulde gaa mærkeligt til, om ikke Landgangen vil forme sig paa lignende Vis lang Tid fremover endnu. For selvfølgelig skal ogsaa De se Byens nye Biograf, lige saa sikkert som det er, at De skal overvære En sømand gaar i Land... Filmen vises i Widescreen - bredt Lærred - og dette System for Næstveds Biografpublikum virkede behageligt. Det bredere Billedfelt falder naturligt for Blikket, og kun forekommer en enkelt Gene i Form af sjældne Uklarheder i Billedets Yderkanter."

Byens nye biografteater rummede 364 pladser og var udstyret med et horisontbuet lærred på 4x10,5 meter. Scala var byens første biograf med bredlærredsystemet CinemaScope (lanceret i USA i 1953).

Hvor Fønix Teatret kunne bryste sig af at være førstevælger til alle de store amerikanske titler, kunne man i Scala Teatret glæde sig over at have mange af de store danske film på plakaten. Blandt andet fra Saga Studio, der var leveringsdygtig i en perlerække af succesfulde titler som ”Min søsters børn”, ”Charles Tante”, ”Baronessen fra benzintanken”, ”Frøken Nitouche” og ”Styrmand Karlsen”.

"I aften gaar gæst nr. 10.000 i Scala Teatret til den danske farvefilm ”Styrmand Karlsen”. Det store tal er naaet på ca. 14 dage [...]. Flere, der hidtil forgæves har søgt at faa billetter til successtykket, har spurgt, hvor længe filmen fortsat gaar, men direktør Larsen kan berolige dem med, at der efter alle solemærker at dømme ikke bliver ny premiere de første fjorten dage. Tilstrømningen er den største i Teatrets historie."

Ovenstående kunne læses i Næstved Tidende i begyndelsen af 1959, hvor Scala Teatret viste ”Styrmand Karlsen” to-tre gange dagligt i nærved to måneder i biografens enlige sal. Den populære film, med blandt andre Johannes Meyer, Frits Helmuth og Dirch Passer på rollelisten, blev set af mere end 20.000 lokale biografgængere.

Da Fønix Teatret lukkede i 1971, fik Scala en aftale i hus med de to store Hollywood-selskaber Warner Brothers og United Artists. Biografen havde desuden aftaler med Dansk-Svensk Film og Europa Film. Disse udlejere blev dog opkøbt af Nordisk Film, som havde en distributionsaftale med Bio. Derefter leverede de udelukkende ældre titler til Scala, og det kunne mærkes på besøgstallet, som dalede markant i 1980'erne.

"Jeg skylder mit publikum at fortælle, hvorfor jeg ikke har været i stand til at skaffe ordentlige film til Scala. Mange tror sikkert, jeg er en idiot, fordi jeg kører med gamle film. Når det ikke har været muligt at få gode film, skyldes det udlejningsselskabernes politik. Hovedparten af selskaberne stirrer sig blinde på en enkelt biograf, som får alt, hvad selskabet ejer og har. Det er oftest biografteatre med flere sale, der får filmene, og således også her i Næstved. Jeg er sikker på, at der ville være plads til Bio og Scala, hvis udlejerne førte en anden politik. Jeg har flere eksempler på film, der er startet i Scala og så er fortsat i Bio, hvor der er hele fem sale. Det betyder, at man kan vælge den størrelse sal, som passer til interessen," fortalte Scala Teatrets fjerde og sidste direktør Kurt Kilde til Næstved Tidende, dagen inden lukningen søndag den 30. september 1984.

"Jeg kan ikke forlange, at publikum skal komme i min biograf, når jeg kun kan vise noget bras. Og det har været meget vanskeligt at få fat i ordentlige film. Jeg har hovedsageligt været tvunget til at vise repriser. Og ingen kan i længden drive en biograf med gamle film," lød afskedssalutten fra Kurt Kilde.

Scala Teatrets stifter og første direktør Ejner Larsen drev biografen til sin død i 1972. Fru Grethe Larsen fortsatte driften til slutningen af 1970'erne, hvorefter Chr. Hjorth fungerede som afløser i en kort periode. Kurt Kilde overtog ejerskabet i sommeren 1979, og var biografdirektør indtil lukningen i 1984.

Scala genåbnede i 1985 som danseskole og fitnesscenter. I dag holder Byens Fitness til på adressen.


Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (februar 2014 / redigeret august 2015)


Kilder: NæstvedArkiverne og Næstved Tidende.