NÆSTVEDS BIOGRAFER

- biografhistorie fra Næstved, Fensmark, Lov og Glumsø

Kino, Jernbanegade (1913-83)

Billede

Kino åbnede den 18. februar 1913 i Indrustribygningen på hjørnet af Jernbanegade og Teatergade. Byens andet biografteater var ejet af et konsortium med den tidligere skuespiller og teaterdirektør Wilhelm Reckendorff som biografdirektør.

Åbningsfilmen var det københavnske Viktoriateaters store succes ”Barnet” med Lilli Beck og Anna Norrie, som var to af tidens store kvindelige navne i dansk film.

"Enkelte billeder var ret uklare og flimrende, men det forsvinder antageligt, når arbejdet kommer under fastere rammer. Teatret gør et hyggeligt indtryk. Alt er moderne indrettet, og betjeningen optræder i fikse dragter, der pynter i landskabet," kunne Næstved Tidende berette fra premiereaftenen.

Åbningen af byens nye biografteater førte samtidig til Næstveds første biografkrig. Det kunne læses i et tilbageblik i Næstved Tidende, i anledning af Kino's 50 års jubilæum i 1963. Der blev blandt andet skrevet:

"Bio kunne naturligvis ikke lade en begivenhed som premieren på det nye teater gå upåagtet hen. I en 2-spaltet annonce - noget ellers uhørt for forlystelsesannoncer - og med flittig brug af den tids blikfang - de sorte hænder - pegede man på, at selveste Asta Nielsen nu var at se i den gamle biograf i ”Generalens datter”, skuespil i 60 afdelinger af Urban Gad. ”Alle maa se den berømte Asta”, ”Eneret for Næstved” osv, osv. Industri Teatret svarede igen med storfilm som ”Slotsbranden” og ”General Custers sidste kamp” - den sidste med medvirken af 500 siouxindianere, og samtidig meddelte direktør Rechendorff, at man fremtidigt ville skifte program to gange ugentligt og indføre børneforestillinger til nedsat pris. Børneforestillingerne indledtes med Holger Drachmanns ”Der var engang” og blev en stor succes. Der var næppe ret mange hjem, som ikke måtte slippe en 10-øre til en biografbillet, og direktør Rechendorff kunne til den første uges børneforestillinger notere 800 betalende gæster. Den kolde krig mellem den gamle og den nye biograf fortsatte i de følgende måneder, men døde så hen og afløstes af en mere realitetsbetonet og sund konkurrence," skrev avisen.

I december 1917 kunne ”Filmen” - et medlemsblad for ”Foreningen af biografteaterejere i København og biografteaterejere i provinsen” - berette, at direktør Reckendorff var i gang med opførelsen af et nyt flot biografteater, og i 1918 flyttede biografen fra Industribygningen til Jernbanegade 21 på den anden siden af vejen.

Ved åbningen i Industribygningen lød navnet Industriteater-Biografen, men i løbet af biografens første uger blev navnet ændret til først Industri-Biografen og derefter Industri-Kinografen. Da man flyttede til den nye adresse blev navnet forkortet til Kinografen og senere blot Kino.

Wilhelm Reckendorff stoppede som biografdirektør i 1937 og derefter overtog E. Melson Nielsen bevillingen. Der var sket en del siden Kino's åbning på den nye adresse. Bio var flyttet til nye lokaler længere nede af Jernbanegade og Fønix Teateret var åbnet i Lille Næstved. Melson Nielsen foretog derfor en ombygning af den næsten 20 år gamle biograf, så Kino atter var byens mest moderne biografteater - i hvert fald for en stund.

Direktør Thormod Nielsen købte ejendommen, Jernbanegade 21, og dermed biografteateret, i 1957. Justitsministeriet ville imidlertid ikke godkende hans ansøgning om at overtage Melson Nielsens biografbevilling. Begrundelsen lød, at man ikke kunne gøre krav på en bevilling blot fordi man købte en biografbygning. Det var Thormod Nielsens uheld at ministeriet på samme tid behandlede en sag mod en såkaldt ”biografslagter”, der i Jylland havde brugt den praksis at opkøbe biografejendomme, så han kunne råde over flere biografer på een gang.

"Denne fremgangsmåde er imidlertid helt ulovlig, idet biografloven forbyder enhver tendens i retning af stordrift med flere biografer styret fra een haand. Da ”biografslagteren” i sommer søgte bevilling til en biograf i Holstebro, nægtede Justitsministeren da ogsaa pure at tildele ham bevillingen," skrev Næstved Tidende om sagen.

Biografbevillingen tilfaldt i stedet Tage Dahlerup, som kom fra en stilling som inspektør i en biograf i Ringsted. Dahlerup havde endvidere en fortid hos filmselskabet Metro Goldwyn Mayer's afdeling i København, hvor han var ansat gennem mere end 30 år. De mange år hos MGM sikrede ham en god aftale med selskabet med det berømte løvehoved, der leverede mange af deres store titler til Kino.

Tage Dahlerup blev efterfulgt af datteren Elisa Dahlerup og hendes mand Lars Ørsted Dahlerup i 1973. Under dem udviklede Kino sig til at være mere end blot en biograf. I sidste halvdel af halvfjerdserne stiftedes distributionsselskabet Kino Film, som opkøbte udenlandske filmrettigheder. Der var hovedsageligt tale om amerikanske film, der ikke kun blev vist i den lokale biograf i Jernbanegade, men også videredistribueret til en lang række af landets øvrige biografer. Senere fulgte Kino Video, der leverede udlejningsfilm til det dengang nye og fremadstormende hjemmebiografmarked.

Kino Film og Kino Video var afviklet, da Flemming Iversen overtog ejerskabet af Kino i 1982. Han nåede at være biografdirektør i et år, inden han måtte opgive at fortsætte driften.

"Jeg er bogstaveligt talt løbet tør for film. Kino havde kun kontrakter med de fem mindste udlejningsselskaber, og de havde da også gode ting at byde på, men efter nøjagtig et år som biografejer har jeg nu vist dem alle sammen. Så har jeg selvfølgelig taget kontakt til de store selskaber, men har fået det svar, at de handlede med Bio. Jeg kunne kun få nogle af deres film, hvis Annelise Hovmand (Bio’s biografdirektør, red.) ville give dem fra sig. Og det har hun afvist meget skarpt, så nu er jeg i den fantastiske situation at have en biograf, men ingen film at vise i den. Jeg indrømmer, at jeg har tabt slaget. Men alligevel er jeg ikke bitter. Jeg forstår godt, at Annelise Hovmand skal bruge mange film, når hun skal fylde fem biografer hver dag. Sådan er forretningen," fortalte Flemming Iversen til Næstved Tidende i juli 1983, hvor Kino lukkede.

I månederne efter lukningen syntes et par potentielle købere indstillet på at drive reprisebiograf med en række klassiske film på plakaten. Den handel blev dog ikke til noget, og siden kunne følgende læses i Næstved Tidende:

"Nu er det definitivt afgjort, at Næstved har mistet en af sine tre biografer. Der vil aldrig mere blive vist film i Kino i Jernbanegade. Inventaret er pillet ned, lejemålet og bygningen er afhændet. Hvad lokalet skal bruges til, ønsker den nye ejer, salgsrepræsentant Per Grauengaard, ikke offentliggjort endnu."

Per Grauengaard ombyggede Kino til diskoteket Exxos, der åbnede i august 1984. Der har siden været diskotek på adressen under forskellige navne og ejere. Senest Festbar, der lukkede i efteråret 2015. Lokalerne står i skrivende stund tomme.


Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (januar 2014 / redigeret august 2017)


Kilder: NæstvedArkiverne, Næstved Tidende og bogen ”Sjællands Biografer” af Ole Taudal Poulsen.