Galleri - om galleriet

Galleriet er stedet, hvor jeg samler diverse billeder, der ikke hører hjemme under biografernes egne gallerier, temaer og lignende...

Billeder fra Bio Næstved
Billeder fra diverse arrangementer som blandt andet "Den store biografdag 2015" samt fastelavn, julehygge, besøg af karaktere fra Star Wars universet m.m. Klik her

Billeder fra Nordisk Film Biografer
Billeder fra diverse arrangementer som Dirch Passers 90 års fødselsdag, biografens 5 års fødselsdag, Erik Balling-filmen Marthas 50 års fødselsdag m.m. Klik her

Biografudstilling i Bio Næstved
I april 2015 var det muligt at genopleve lokale biografminder ved en lille udstilling om Næstveds gamle biografer hos Bio Næstved på Kattebjerg. Udstillingen var arrangeret af NæstvedArkiverne og lavet i samarbejde med nærværende hjemmeside. Klik her

Biografudstilling i Glumsø
Dansk Cykel & Knallert Museum i Glumsø er, som navnet indikerer, et museum der hovedsagligt består af cykler og knallerter. Museet rummer desuden en fin samling af biografeffekter. Biografsamlingen består blandt andet af tre kinomaskiner, hvor den mest prominente er ”Fru Bauer”, der viste film i Glumsø Biograf & Kulturhus i årene 1985 til 2012, inden den lokale biograf blev digitaliseret. Klik her

Dansk Biograf Museum

Dansk Biograf Museum blev oprettet og drevet af frivillige fra foreningen ”Sydsjællands Museum for analoge 35 mm. projektorer og film” med henblik på bevarelse af analog biografudstyr, til glæde for alle med interesse for den periode, som sluttede med digitaliseringen. Dansk Biograf Museum åbnede i kræmmerhallerne i Lov i oktober 2013, men måtte desværre lukke i januar 2016. Klik her

Filmplakater i bybilledet
Rundt omkring i Næstved står en række reklamestandre. Der er fra tid til anden reklamer for aktuelle film. Standerne får skiftet plakater en gang ugentligt og så forsvinder de gamle reklamer fra bybilledet for altid. Jeg har foreviget flere af filmplakaterne her. Klik her

Fønix Teatret på museum
Næstved Automobilmuseum har seks originale stole fra Fønix Teatret, samt et flot eksemplar af ”Olsen-Banden-bilen” Chevrolet Impala, der har visse ligheder med modellen som benyttes i ”Olsen-Banden i Jylland” og et - næsten ægte - pengeskab fra gode gamle Franz Jäger i Berlin. Klik her

Udenbys biografbesøg
Jeg nyder at se film i Næstveds to biografer. Men som den biograf- og filmnørd jeg er, kan jeg også lide at besøge biografer i andre byer. Min søn og jeg tager i ny og næ på biotour til regionens biografer, og vi besøger gerne den lokale biograf, når vi er på ferie i det danske sommerland. Se billeder fra vores bio-besøg i København, Faxe, Ringsted, Vordingborg, Skælskør og andre byer. Klik her

Andet
En blandet buket med billeder fra biografudstilling på Næstved Arkiverne i 2016, Star Wars arrangement i Bon Bon-Land og dinosaurer i storcentret. Klik her


Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (januar 2016 / redigeret februar 2019)