Filmlokationer (Søren Søndervold, ASA 1942)

’Søren Søndervold’ er en dansk film fra 1942 med blandt andre Ebbe Rode, Bodil Kjer, Poul Reumert, Ib Schønberg, Maria Garland og Lisbeth Movin. Filmen er instrueret af Lau Lauritzen Jr.

Handling
Da den lille ø og fødegården tages fra familien, sværger den unge Søren Søndervold (Ebbe Rode) på, at han vil skaffe faderen tilbage som retmæssig ejer. Han drager ind til købstaden og får plads som lærling i en købmandsforretning. Hensynsløst benytter han sig af alle midler med ét formål – at tjene penge. Han viger ikke tilbage for at bruge ufine tricks (som hans fjender for øvrigt også bruger – blot ikke med samme talent), og det varer ikke længe, før han står ved målet. Men den unge pige, han virkelig elsker, nægter at have mere med ham at gøre. Da er det, som om alt styrter sammen om ham. Men han får lejlighed til at bevise, at hans brave bondesjæl alligevel er i behold, og alt ender lyst og godt.

Lokale lokationer
Næstved Havn
Det Gule Pakhus
Kanalgården
Store Bredstræde (Sct. Peders Kirke)

Andet
Instruktør Lau Lauritzen Jr. og skuespillerinden Lisbeth Movin blev forlovet i 1942 og gift i 1945. Det var faktisk under indspilningen til ’Søren Søndervold’ at romantikken mellem de to begyndte at blomstre: "Under optagelser i Næstved - der krævede sol, regnede det i 4 dage - blev det ifølge min mor alvorligt imellem dem," fortæller sønnen Lau Lauritzen III i bogen ’Unge Lau - 1. del 1910-1945’ af Paw Kåre Pedersen. De blev sammen indtil Lauritzens død i 1977.


Se lokationer

Galleri


Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (Marts 2021)


Kilder: ASA, Nordisk Film, DFI og bogen ’Unge Lau - 1. del 1910-1945’ af Paw Kåre Pedersen.