Fuglebjerg Bio (19??-68)

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår Fuglebjerg Bio blev etableret eller hvem der stod bag. Der findes dokumentation for at den var i drift i september 1913. Om biografen åbnede på Sandvedvej 15, eller flyttede dertil senere, er i skrivende stund et åbent spørgsmål.

Ejendommen på Sandvedvej 15 blev opført i 1888 som forsamlingshus for Venstre. Der havde været bestræbelser på at etablere et upolitisk forsamlingshus, men planerne strandede, da først Venstre i Fuglebjergkredsen og kort tid derefter Højre besluttede at bygge hver sit forsamlingshus. Der gik dog ikke mange år før Venstre forlod Sandvedvej og dermed kunne bygningen indrettes som biograf.

Klaver og grammofon
Biografens indgang var i gavlen og lige indenfor var billetsalget. Der var 85 pladser og gæsterne sad med fronten mod Sandvedvej. I biografens første år stod klaveret, der leverede tonerne til filmene, bag et forhæng ved lærredet. Her sad barber Jensens døtre og spillede. Da det efterhånden blev for dyrt, blev der anskaffet en grammofon.

Det kunne være V. Jørgensen, der åbnede biografen. Han var i hvert fald biografdirektør i en periode frem til august 1920, hvor han meddelte følgende i Sorø Amtstidende:

Dags dato har jeg overdraget Fuglebjerg Biografteater til Hr. G. Poggensee, og håber at den mig viste velvilje vil blive overført til min efterfølger,” hvortil den nye direktør - der ændrede navnet fra Fuglebjerg Biograf-Theater til Fuglebjerg Biograf - tilføjede:

I henhold til ovenstående anbefaler jeg herved mit teater til det ærede publikum, og jeg skal efter bedste evne søge at fremskaffe de bedste og smukkeste film.

I 1935 overlod Gudmand Poggensee Fuglebjerg Bio til H.F. Christensen, der var forstander på den lokale Tekniske skole. Da han døde i 1945 overtog hans kone, Marie Christensen, bevillingen og drev biografen videre i tre år.  Hjalmer Nedergaard blev ny biografdirektør i 1948 og han moderniserede straks biografen. Antallet af pladser blev ved samme lejlighed forøget til 125.

Forfatter og biografdirektør
Gregers Schmit overtog bevillingen i 1961. To år senere installerede han nyt udstyr, så biografgængerne i Fuglebjerg kunne se film i bredlærredsystemet CinemaScope, der blev lanceret i 1950’erne som modtræk til fjernsynets fremmarch, og stadig benyttes i biograferne den dag i dag.

Schmit var også forfatter. To år inden han blev biografdirektør i Fuglebjerg udgav han bogen ’Kampen om troldbækken’. Fortællingen foregår i en navnløs sydsjællandsk provinsby, der minder meget om det gamle Næstved med Maglemølle, Susåen og Storebro, som i sin tid bandt Næstved og Lille Næstved sammen.

"Det var en solrig augustdag. Varmen lå tung og søvndyssende henover den stille provinsby, hvor alt arbejde hvilede i middagsstunden, mens folk tog sig en lur. Kun nede ved Storebro var der lidt liv. Her havde nogle drenge og unge mennesker stillet sig ved brogelænderet for at kigge på en lille damper, der i jævn fart arbejdede sig op ad Sivåen, der skiller byen i to dele, Storeby og Lilleby. Fra den lille slæbedamper, hvis gule skorsten var blevet lagt ned, lød et skingert pift, som ville den for første gang hilse den by, den fremtidig skulle betjene, og nu hævede broklappen sig, så skibet kunne passere og fortsætte ind til den gamle papirmølle," lyder det på bogens første side, og det lyder jo bekendt, hvis man kender til Næstveds historie og området ved Storebro (læs mere om emnet i temaet 'Området ved Fønix Teatret - fra landsbyidyl til trafikknudepunkt').


I 1961 udgav Gregers Schmit sin anden roman ’Snehulen’ og i 1962 udkom ’Sydsjællandske Digte’. Han var endvidere kendt for sit store naturbevarende arbejde i Sydsjælland. Schmit blev den sidste direktør for Fuglebjerg Bio. Han frasagde sig bevillingen i efteråret 1968, efter biografen havde stået ubenyttet hen i et stykke tid.

Værksted og pub
Snedker K. Jægerstrøm købte biografbygningen i 1969 og benyttede salen som værksted til fremstilling af skurvogne. I 1973 fik Jægerstrøm tilladelse til at indrette pub i lokalerne, og året efter åbnede Jæger Pub og diskotek Top Hat efter en ombygning og udvidelse af den gamle biograf. Huset havde en sidebygning (se galleriet) som blev revet ned i 1985.

Selvom biografen lukkede var det fortsat muligt at se film i Fuglebjerg, når rejsebiografen gæstede byens forsamlingshus på Lundevej en gang om måneden. Der blev indrettet et lille operatørrum i garderoben, hvorfra tidens populæreste titler blev vist frem til midten af 1970'erne.

Fuglebjerg Bio's gamle AEG kinomaskine blev i øvrigt stående på Sandvedvej 15 i mange år efter biografens lukning. Maskinen var udstillet ved indgangen i Jæger Pub helt frem til udgangen af 2017. Som det ses på billederne i galleriet, har den været udsat for en ganske hård medfart gennem årene. Maskinen står i dag hos en privat samler i Fuglebjerg.

Når de lokale arkiver genåbner, fortsætter arbejdet med Fuglebjergs biografhistorie. Forhåbentlig falder de sidste brikker på plads i løbet af efteråret ...


Besøg også
Galleri
På programmet


Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (april 2020 / redigeret juni 2020)


Kilder: NæstvedArkiverne, Sjællandske, Keld P. Andersen, Biografmuseet.dk, Jæger Pub, 'Historien om en landsbygade - livet på Sandvedvej i Fuglebjerg før og nu' af Studiekredsen Kend din egn og 'Sjællands Biografer' af Ole Taudal Poulsen.