Det vides ikke med sikkerhed, hvornår Fuglebjerg Bio blev etableret eller hvem der stod bag. Om biografen åbnede på Sandvedvej 15, eller flyttede dertil senere, er i skrivende stund et åbent spørgsmål.

Der findes dokumentation for at Fuglebjerg Bio var i drift i efteråret 1913. Den 24. september kunne det læses i Sorø Amtstidende at "Fuglebjerg Biograf-Theater åbner markedsdagen den 3. oktober med et stort flot program."

Ejendommen på Sandvedvej 15 blev opført i 1888 som forsamlingshus for Venstre. Der havde været planer om at etablere et upolitisk forsamlingshus, men de strandede, da først Venstre i Fuglebjergkredsen og kort tid derefter Højre besluttede at bygge hver sit forsamlingshus. Der gik dog ikke mange år før Venstre forlod Sandvedvej og dermed kunne bygningen indrettes som biograf.

Biografens indgang var i gavlen og lige indenfor var billetsalget. Der var 85 pladser og gæsterne sad med fronten mod Sandvedvej. I biografens første år stod klaveret, der leverede tonerne til filmene, bag et forhæng ved lærredet. Her sad barber Jensens døtre og spillede. Da det efterhånden blev for dyrt, blev der anskaffet en grammofon.

Fra Fuglebjerg Biograf-Theater til Fuglebjerg Biograf
Det kunne være V. Jørgensen, der åbnede biografen. Han var i hvert fald biografdirektør i en periode frem til august 1920, hvor han meddelte følgende i Sorø Amtstidende:

”Dags dato har jeg overdraget Fuglebjerg Biografteater til Hr. G. Poggensee, og håber at den mig viste velvilje vil blive overført til min efterfølger,” hvortil den nye direktør - der ændrede navnet fra Fuglebjerg Biograf-Theater til Fuglebjerg Biograf - tilføjede: ”I henhold til ovenstående anbefaler jeg herved mit teater til det ærede publikum, og jeg skal efter bedste evne søge at fremskaffe de bedste og smukkeste film.”

I 1935 overlod Gudmand Poggensee Fuglebjerg Bio til H.F. Christensen, der var forstander på den lokale Tekniske skole. Da han døde i begyndelsen af 1945 overtog hans kone, Marie Christensen, bevillingen og drev biografen videre i de følgende tre år. I begyndelsen af 1946 måtte fru Christensen lukke biografen i en periode, efter en brand i operatørrummet. Ilden opstod under en aftenforestilling, hvor filmstrimlen pludselig brød ud i flammer. Branden spredte sig til yderligere fire filmruller, hvilket gav en del ødelæggelser. Det tilkaldte brandvæsen til fik hurtigt ilden under kontrol, så skaderne begænsede sig til operatørrummet.

Hjalmer Nedergaard, der kom fra en stilling som sparekassebestyrer, overtog hvervet som biografdirektør i 1948. Han moderniserede straks biografen og antallet af pladser blev ved samme lejlighed forøget til 125.

I sommeren 1950 blev der brug for hvert eneste af de 125 sæder, da Fuglebjerg Bio fik filmatiseringen af Morten Korchs succes-roman 'De røde heste' på programmet. Filmen med blandt andre Poul Reichard, Johannes Meyer og Ib Schønberg på rollelisten, blev set af næsten 2000 gæster i de otte dage den blev vist på Sandbyvej. Over 2.300.000 danskere så 'De røde heste' i landets biografer og filmen er dermed blandt dansk films allerstørste succeser.

Forfatter og biografdirektør
Gregers Schmit fra Stenbæksholm overtog bevillingen og biografbygningen i 1961. To år senere installerede han nyt udstyr, så biografgængerne i Fuglebjerg kunne se film i bredlærredsystemet CinemaScope, der blev lanceret i 1950’erne som modtræk til fjernsynets fremmarch, og stadig benyttes i biograferne den dag i dag.

"En modernisering af filmsapparatet i Fuglebjerg Bio betyder at man nu også kan spille cinemascopefilm. En række af disse film er taget på programmet, og den første vises fredag. Den har titlen 'Kom til Alaska'. John Wayne og Steward Granger spiller hovedrollerne, og filmen er i farver. Billetpriserne stiger som følge af moderniseringen med 25 øre," kunne Næstved Tidende berette i januar 1963.

Schmit var lærer og forfatter. To år inden han blev biografdirektør i Fuglebjerg udgav han bogen ’Kampen om troldbækken’. Fortællingen foregår i en navnløs sydsjællandsk provinsby, der minder meget om det gamle Næstved med Maglemølle, Susåen og Storebro, som i sin tid bandt Næstved og Lille Næstved sammen.

"Det var en solrig augustdag. Varmen lå tung og søvndyssende henover den stille provinsby, hvor alt arbejde hvilede i middagsstunden, mens folk tog sig en lur. Kun nede ved Storebro var der lidt liv. Her havde nogle drenge og unge mennesker stillet sig ved brogelænderet for at kigge på en lille damper, der i jævn fart arbejdede sig op ad Sivåen, der skiller byen i to dele, Storeby og Lilleby. Fra den lille slæbedamper, hvis gule skorsten var blevet lagt ned, lød et skingert pift, som ville den for første gang hilse den by, den fremtidig skulle betjene, og nu hævede broklappen sig, så skibet kunne passere og fortsætte ind til den gamle papirmølle," lyder det på bogens første side, og det lyder jo bekendt, hvis man kender til Næstveds historie og området ved Storebro (læs mere om emnet i temaet 'Området ved Fønix Teatret - fra landsbyidyl til trafikknudepunkt').

I 1961 udgav Gregers Schmit sin anden roman ’Snehulen’ og i 1962 udkom ’Sydsjællandske Digte’. Han var endvidere kendt for sit store naturbevarende arbejde i Sydsjælland.

Schmit blev den sidste direktør for Fuglebjerg Bio. Sidste forestilling kørte over lærredet i 1968, og i foråret 1969 frasagde han sig bevillingen i protest mod filmenes kvalitet, momsens indførelse og stigende driftsomkostninger. Han havde planer om at indrette værelser i bygningen med udlejning for øje, men opgav idéen og valgte i stedet at afhænde ejendommen.

Værksted, pub og ny biograf på tale
Snedkermester Kaj Ulrich Jægerstrøm købte biografbygningen i slutningen af 1969 og benyttede den tidligere biografsal som værksted til fremstilling af skurvogne. I 1973 fik Jægerstrøm tilladelse til at indrette værtshus i lokalerne, og året efter åbnede Jæger Pub efter en ombygning af den gamle biograf.

I 1979 havde Christian Hjorth planer om at etablere en ny biograf i Fuglebjerg. Han havde netop solgt Scala Teatret på Jørgen Jensens Vej i Næstved til Kurt Kilde og overvejede mulighederne for at starte op et nyt sted.

"Hvad er en by uden en biograf? Fuglebjerg mistede dette statussymbol, da byen endnu kun var en forvokset landsby. Men nu skimtes forude en spinkel chance for, at Fuglebjergs biografinteresserede, efter 10 år uden biograf i byen, igen får mulighed for at se gode spillefilm mageligt tilbagelænet i polstrede sæder," skrev Næstved Tidende, hvortil Christian Hjorth sagde: "Jeg er faktisk interesseret. Jeg tror på Fuglebjerg og mener at byen er stor nok til, at en biograf kan løbe rundt."

Det blev dog ved snakken. Der kom ingen ny biograf til Fuglebjerg. Muligheden for at se tidens populære titler på et lokalt biograflærred sluttede da rejsebiografen gæstede forsamlingshuset på Lundevej for sidste gang i midten af 1970'erne.

Fuglebjerg Bio's gamle AEG kinomaskine blev i øvrigt stående på Sandvedvej 15 i mange år efter biografens lukning. Den aldrende maskine gemte sig i det gamle operatørrum indtil 1976, hvor den blev udstillet ved indgangen til pubben. Der blev den stående helt frem til 2017. Som det ses på billederne i galleriet, har den været udsat for en ganske hård medfart gennem årene. Kinomaskinen står i dag hos en privat samler i Fuglebjerg.


Besøg også
Galleri
På programmet


Tekst: Tim Østerlund Toftegaard (april 2020 / redigeret februar 2022)


Kilder: NæstvedArkiverne, Næstved/Sjællandske, Keld P. Andersen, Biografmuseet.dk, Jæger Pub, 'Historien om en landsbygade - livet på Sandvedvej i Fuglebjerg før og nu' af Studiekredsen Kend din egn og 'Sjællands Biografer' af Ole Taudal Poulsen.